Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 150
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 150 - § 7.
Finansministeriet) af 19. august 2015 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at bringe forbruget
op på niveau med det budgetterede?
Svar
Spørgsmålet forstås som sammenhængende med spørgsmål 3 til aktstykke nr. 150
og dermed vedrørende udgifter under delloftet for driftsudgifter.
Det fremgår af svaret til spørgsmål 3 til aktstykke nr. 150, at der primært er tale
om mindreudgifter på aktivitetsstyrede områder. Afløb på aktivitetsstyrede bevil-
linger afhænger af aktiviteten på de givne områder, fx ændringer i aktiviteten på
forskellige uddannelsesområder eller indrejsetallet for asylansøgere.
Mindreudgifter, der er opstået sfa. skønsmæssige ændringer, kan ikke anvendes til
nye diskretionære tiltag i henhold til de statslige disponeringsregler. Der er således
ikke tale om, at de forventede mindreudgifter kan disponeres til nye initiativer.
Nye initiativer skal finansieres af diskretionære besparelser eller ved træk på TB-
reserven.
Det bemærkes i øvrigt, at bevillinger afsat som rammebevillinger udgør en øvre
grænser for afholdelse af udgifter til de givne formål, hvor ministerierne er ansvar-
lige for dispositionerne under hensyntagen til reglerne på området. Ministerierne
er således ikke forpligtede til at udnytte bevillingerne fuldt ud.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk