Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 147 - § 7.
Finansministeriet) af 6. juli 2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan rammerne er for kommunernes serviceudgifter
som resultat af dette aktstykke sammenlignet med rammerne i 2015:
- samlet procentudvikling
- udvikling for den enkelte kommune
- hvordan omprioriteringsbidraget påvirker de enkelte kommuner (sammen-
lignet med, at dette bidrag ikke indføres)
Svar
Kommunernes serviceramme for 2016 udgør 237,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Service-
rammen for 2016 er dermed ca. 0,5 mia. kr. lavere end servicerammen for 2015,
når der korrigeres for omlægningen af ’ældremilliarden’. Dette svarer til et fald på
ca. 0,2 pct. fra 2015 til 2016.
Tabel 1
Kommunale serviceudgifter, 2015-2016
Mia. kr., 2016-pl og A16-
opgaveniveau
Serviceramme
2015
237,9*
2016
237,4
Udvikling
-0,2 pct.
Anm.: *Servicerammen for 2015 er korrigeret for løftet på 1 mia. kr. til ældreområdet, der følger af FL14. Der
er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. samt ændrede pris- og lønforudsætninger. Den kom-
munale serviceramme er nedreguleret med ca. 25 mio. kr. i 2016 som følge af den skæve profil vedr. ef-
fektiviseringsgevinster på beredskabsområdet, der blev aftalt med økonomiaftalen for 2015.
Det er ikke muligt at opgøre udviklingen i kommunernes serviceudgifter for den
enkelte kommune i forhold til servicerammen for 2015, idet servicerammen afta-
les for kommunerne under ét.
Nogle kommuner må forventes at have bedre muligheder for at tilpasse service-
udgifterne end andre og dermed også bedre muligheder for at realisere en større
andel af et omprioriteringsbidrag. Den konkrete realisering vil således bero på en
dialog kommunerne imellem.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk