Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (Aktstykke nr. 147 - § 7.
Finansministeriet) af 6. juli 2015
Spørgsmål
Hvordan er de udgifter, der danner grundlag for omprioriteringsbidraget define-
ret, hvor store er de, hvor stor del heraf er "borgernære serviceområder" (det an-
gives hvordan disse er defineret), hvor mange mia. kr. udgør forskellen (altså
grundlag minus de borgernære serviceområder) og hvor stor del af de sidstnævnte
udgifter udgør omprioriteringsbidraget (før tilbageførsel) i 2016, 2017, 2018 og
2019?
Svar
Grundlaget for beregningen af omprioriteringsbidraget er den kommunale ser-
viceramme, der svarer til det kommunale udgiftsloft.
Kommunernes serviceramme fastlægges for kommunerne under ét og udgør i
2016 237,4 mia. kr. Det er således kommunerne, som lokalt prioriterer mellem de
forskellige kommunale udgiftsområder, herunder prioritering mellem borgernære-
og ikke-borgernære serviceområder under hensyntagen til lokale behov og lokal-
politiske prioriteringer samt til den samlede serviceramme.
Det skal bemærkes, at der ikke foreligger en klar afgrænsning af de borgernære
serviceområder i kommunerne. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der må
forventes et vist samspil mellem den centrale administration i kommunerne og
opgaveløsningen på de kommunale sektorområder.
Tages der udgangspunkt i kommunernes udgifter til dagtilbud, skole, kommunal
sundhed, ældre og det specialiserede socialområde, udgør disse udgifter samlet set
163,4 mia. kr. i regnskab 2014 svarende til ca. 70 pct. af de realiserede serviceud-
gifter i 2014,
jf. tabel 1.
Udgifterne til de øvrige kommunale opgaver udgør således
70,6 mia. kr. i regnskab 2014.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk