Paragrafområde:
§
7
Finansministeriet
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 10-07-2015 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens, Alternativets, Socialistisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer, der stemte imod andragendet).
Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at partierne, i henhold til den politiske aftale der dags dato er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, stemmer for aktstykket, uden at dette dog skal opfattes som en blåstempling af aftalens konkrete indhold. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget accepterer aktstykket omkring kommunernes økonomi for 2016. Det er regeringen og Kommunernes Landsforening, der forhandler om kommunernes overordnede økonomiske rammer, og Dansk Folkeparti bakker op om denne aftalemodel uanset regeringens farve. Dansk Folkeparti ærgrer sig dog over, at ”ældremilliarden” fremadrettet ikke er øremærket ældreområdet. Dansk Folkeparti vil i efterårets forhandlinger omkring finansloven igen arbejde for, at der kommer et økonomisk løft til ældreområdet, da demografien tilsiger, at der på dette område bør tilføres ekstra midler.
Dansk Folkeparti er ligeledes skeptiske over for, om omprioriteringsbidraget på 1 pct. reelt vil flytte midler til flere varme hænder indenfor kernevelfærden. Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for at sikre et løft til den offentlige kernevelfærd, herunder ikke mindst ældreområdet. Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at aftalen med kommunerne og aktstykket betyder en indskrænkning af kommunernes mulighed for at udføre velfærd for borgerne. Servicerammen nedskæres med 0,2 pct. - i modsætning til, hvad de fleste partier lovede i valgkampen. Det er i særdeleshed bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkeparti leverer stemmer til en aftale, der begrænser den kommunale service generelt og giver kommunerne mulighed for at flytte flere penge fra ældreomsorgen. For ud over den generelle nedskæring af den kommunale velfærd, ophæves ældremilliarden som følge af aftalen. Der er således udsigt til dårligere vilkår for de ældre, i stik modstrid med valgkampens løfter lige som daginstitutioner og skoler kan forvente nedskæringer. Derfor er det bemærkelsesværdigt og beklageligt, at Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre stemmer for en aftale, der potentielt kan føre til minusvækst i kommunerne i de kommende år, efter at have ført valgkamp mod nulvækst i velfærden. Aftalen og regeringens politik lover dårligt for velfærden i de kommende år. Der er ingen garanti for at omprioriteringsbidraget, der i 2016 udgør 2,4 mia. kr., i de kommende år vil blive helt eller bare delvist tilbageført til kommunerne. Man kan forudse, at indførslen af et omprioriteringsbidrag vil presse den kommunale service yderligere i de kommende år, uden tilbageførsel i 2017-2019 vil der være tale om nedskæringer på ca. 7,7 mia. kr. i 2019.
Derudover er der i aftalen ikke fokus på bæredygtighed. Det er vigtigt, at Kommuneaftalen også understøtter langsigtede prioriteringer af klima og miljø. Liberal Alliances medlem af udvalget støtter aktstykket, som er en udmøntning af en aftale mellem regeringen og kommunerne, og som er et produkt af eksisterende lovgivning. I særlig grad glæder det Liberal Alliance, at aktstykket tager hul på en effektivisering af kommunernes drift med 1 procent årligt, hvilket afspejles i et lavere bloktilskud fra staten til kommunerne. Den af lovgivningen fastsatte reguleringsprocent for opkrævning af grundskyld, som også indgår i aktstykket, ønsker Liberal Alliance ved efterårets finanslovsforhandlinger at forhandle ned, allerhelst ned til 0,0 pct.. Liberal Alliances tilslutning til aktstykket ændrer ikke på, at Liberal Alliance har en fastfrysning af grundskylden som en meget høj prioritet under finanslovsforhandlingerne i efteråret.