Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 158
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
2. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 158 - § 7
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke enkeltelementer fra den tidligere regerings plan
’Jo før – jo bedre’, der ikke er fundet finansiering til i aftalen om regionernes øko-
nomi for 2016, herunder om planlagte elementer er blevet udskudt eller tilført
færre midler end oprindeligt aftalt i forbindelse med delaftalen på sundhedsområ-
det for finansloven 2015?
Svar
Med det fremsendte aktstykke udmøntes en række af de elementer, der indgik på
finansloven for 2015, dels den tidligere regerings plan, dels delaftalen vedr. sund-
hedsområdet i aftale om finansloven for 2015. Det omfatter indsatser vedr. kræft-
området inden for praksissektor og sygehussektor, aktiv patientstøtte, en national
indsats på lungeområdet, bedre patientforløb i behandlingen for mennesker med
kronisk sygdom, herunder patienter med KOL, diabetes eller gigtsygdom og et
nationalt kvalitetsprogram med en række indsatser inden for ledelse, organisering
og styring, herunder ekspertteams og kvalitetspulje mv.
De resterende midler for 2016 udmøntes som led i regeringens kommende finans-
lovforslag for 2016 som led i en styrket prioritering af sundhedsområdet. Regerin-
gen vil samlet set søge en prioritering af sundhedsområdet, der ligger udover prio-
riteringen under den tidligere regering.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk