Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 158
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
2. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 158 - § 7
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler regeringen i aftalen om regioner-
nes økonomi for 2016 har afsat til bedre kvalitet i behandlingen via synlighed og
åbenhed om resultater i perioden 2015-2018 samt specifikt 2016, herunder sam-
menligne med den tidligere regerings plan om at afsætte 1.100 mio. kr. jf. punkt
fem i ’Jo før – jo bedre’?
Svar
Med det fremsendte aktstykke nr. 158 er forudsat en udmøntning af 55 mio. kr. i
2015 og 70 mio. kr. i 2016 til bedre kvalitet i behandlingen via synlighed og åben-
hed om resultater. Hertil kommer i 2015 midler til synlighedsreformen udmøntet
på § 16 med finansloven for 2015, samt fra 2016 midler til synlighedsreform og it i
almen praksis, som regeringen vil fremlægge som del af finanslovforslaget for
2016. Den tidligere regering havde i sit oprindelige udspil prioriteret 380 mio.kr. i
2016, heraf 260 mio.kr. til synlighedsreform og it i almen praksis.
De resterende midler for 2016 udmøntes som led i regeringens kommende finans-
lovforslag for 2016 som led i en styrket prioritering af sundhedsområdet. Regerin-
gen vil samlet set søge en prioritering af sundhedsområdet, der ligger udover prio-
riteringen under den tidligere regering.
Udmøntning af midler i 2017 og 2018 til de igangsatte indsatser vedr. kræftområ-
det inden for praksissektor og sygehussektor, aktiv patientstøtte, en national ind-
sats på lungeområdet, bedre patientforløb i behandlingen for mennesker med
kronisk sygdom, herunder patienter med KOL, diabetes eller gigtsygdom og et
nationalt kvalitetsprogram med en række indsatser inden for ledelse, organisering
og styring, herunder ekspertteams og kvalitetspulje mv. forudsætter konkrete im-
plementerings- og udmøntningsaftaler mellem regeringen, Danske Regioner og
KL, jf. aktstykket.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk