Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt
1536933_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 147 - § 7.
Finansministeriet) af 6. juli 2015
Spørgsmål
”Vil Finansudvalget få forelagt de kriterier som puljen på 600 mio. kr. til kommu-
ner med økonomiske problemer og problemer med omstilling af folkeskolen vil
blive fordelt efter før de bliver meldt ud?”
Svar
Finansministeriet har indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, der op-
lyser følgende:
”Folkeskolepuljen er en 4-årig tilskudspulje for årene 2014-17 og fordeles af soci-
al- og indenrigsministeren. De anvendte kriterier for fordeling beskrives nedenfor.
I kommuneaftalen for 2014 indgik, at kommunernes bloktilskud løftes ekstraordi-
nært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017
i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt på fol-
keskoleområdet. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af
objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer.
Fordelingsmodellen for det første år, 2014, blev udarbejdet efter drøftelse med
KL. Tilskuddet for 2014 på i alt 300 mio. kr. blev fordelt med 100 mio. kr. som et
grundtilskud til alle kommuner og 200 mio. kr. til kommuner med et beskatnings-
grundlag under landsgennemsnittet efter kriterier for omstillingsudfordringer på
folkeskoleområdet.
I udmeldingsbrevet til kommunerne blev tilkendegivet, at grundtilskuddet ville
blive fastholdt uændret i 2015 og derefter bortfalde i 2016 og 2017.
Bortset fra grundtilskuddet, der som nævnt er bortfaldet fra og med 2016, er der
således tale om uændrede kriterier. Dvs. at tilskudspuljen for 2016 på 600 mio. kr.
vil blive fordelt til kommuner, der har et beskatningsgrundlag pr. indbygger under
landsgennemsnit efter følgende kriterier:
1) 225 mio. kr. fordeles til kommuner, hvor der er et højt behov for at øge
timetal (kommuner med et timetal under landsgennemsnit), og som samti-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om Finansudvalget vil få forelagt de kriterier vedr. puljen på 600 mio. kr., til finansministeren
Side 2 af 2
dig har et lavt potentiale for yderligere brug af lærerpersonale til undervis-
ning (kommuner, hvor lærer pr. elev ratio er under landsgennemsnit).
2) 225 mio. kr. fordeles til kommuner med lav befolkningstæthed (målt ved
relativt høj rejsetid pr. indbygger til andre borgere).
3) 150 mio. kr. til kommuner med lavt potentiale for at frigøre midler fra
SFO mv. (kommuner, hvor forældrebetalingsandelen er højere end lands-
gennemsnit).
Tilskuddene er fordelt efter antal folkeskoleelever i skoleåret 2011-2012 i de
kommuner, der opfylder kriterierne.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen