Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt

Talepapir

Samråd i Finansudvalget d. 10. juli 2015 kl.15

§ 7 Samrådsspørgsmål A

Hvad kan ministeren oplyse om denne aftale om kommunernes økonomi set i forhold til

valgkampens udmeldinger om nulvækst i de offentlige udgifter?

§ 7 Samrådsspørgsmål B

Hvad kan ministeren oplyse om aftalens konsekvenser for den kommunale service?

Talepapir

Indledning



Jeg er blevet stillet to spørgsmål, som lyder:



”Hvad kan ministeren oplyse om denne aftale om kommunernes

økonomi set i forhold til valgkampens udmeldinger om nulvækst i de

offentlige udgifter?” og



”Hvad kan ministeren oplyse om aftalens konsekvenser for den

kommunale service?”.



Jeg skal efter bedste evne forsøge at svare samlet på de to spørgsmål.



Jeg vil gerne indlede med at sige, at regeringen har fremlagt et

ambitiøst regeringsgrundlag med klare pejlemærker og prioriteter for

den økonomiske politik de kommende år.



Da vi sidst var i regering besluttede og gennemførte vi markante

reformer, som grundlæggende forbedrede dansk økonomi og de

offentlige finanser frem mod 2020.



Den kurs vil vi fortsætte. Vi vil foreslå og gennemføre reformer, som

øger arbejdsudbuddet og sikrer en moderne og effektiv offentlig

sektor.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 2 af 12



Vi vil bl.a. sænke skatten for arbejdsindkomster, så det bedre kan

betale sig at arbejde frem for at være på overførselsindkomster.



Vi vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark.



Og vi vil arbejde målrettet på, at den offentlige sektor øger kvaliteten

og produktiviteten og ikke mindst sætter borgeren før systemet.



En sund offentlig økonomi er en forudsætning for en stabil

økonomisk udvikling og for, at vi ikke efterlader en regning til de

kommende generationer.



Vi vil sikre, at finanspolitikken er holdbar og opfylder målet om

mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020.



Og vi vil føre en økonomisk politik, der sikrer fortsat stigende

beskæftigelse, økonomisk vækst og en stærk konkurrenceevne.



I de kommende år skal finanspolitikken gradvist strammes op.

Samtidig planlagde den tidligere regering med underskud i 2016, som

går helt til grænsen i budgetloven. Dette er større end oprindeligt

forudsat i 2020-planen.



I lyset heraf vil regeringen begynde at nedbringe underskuddet på

den strukturelle saldo frem mod målet om balance i 2020.



Vi vil herudover straks iværksætte et kasseeftersyn af den offentlige

økonomi.



Men allerede nu står det klart, at de offentlige investeringer ligger

højere end forudsat frem mod 2020. Vi vil derfor tage initiativ til at

tilpasse de offentlige investeringer fra 2016 og frem, så de følger det

planlagte og finansierede niveau frem mod 2020.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 3 af 12



Vi har også en ambition om at holde de styrbare offentlige udgifter i

ro. Vi vil løbende gennemføre reformer, omprioriteringer og

effektiviseringer, der frigør midler til prioriterede indsatser.



Med afsæt heri vil regeringen prioritere råderummet ligeligt til

indsatser på højt prioriterede velfærdsområder samt til at nedsætte

skatter og afgifter.



Vi vil med andre ord vise, at vi både kan gennemføre en skarpere

prioritering af de offentlige udgifter, fortsat udvikle vores

velfærdssamfund og reducere skatten på arbejdsindkomst.



Dette udgør rammebetingelserne for den økonomiske politik. I det

lys er det vigtigt, at vi tør prioritere inden for de offentlige udgifter.

At vi hele tiden sikrer os, at vi bruger de offentlige midler, hvor de

gør størst gavn for borgerne.



Vi har allerede peget på to områder, hvor vi vil prioritere anderledes:

Vi vil normalisere udlændingepolitikken, og vi vil tilpasse

udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI.

Omprioriteringsbidrag



Samtidig er det væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at

frigøre ressourcer via effektivisering og omprioritering.



Det er bl.a. derfor, at vi har taget initiativ til at indføre et

omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft.



Kommunerne udgør omkring halvdelen af den offentlige sektor.

Derfor skal kommunerne selvfølgelig også bidrage.



Brugen af et omprioriteringsbidrag har været et gældende princip i

staten i mange år. Og det vil vi nu udbrede til kommunerne.



Derfor har vi drøftet indførelsen af et omprioriteringsbidrag på 1

pct. årligt i 2016 til 2019 i de kommunale udgiftslofter med KL.



Samtidig vil vi sikre en mere konsekvent anvendelse af det statslige

omprioriteringsbidrag på 2 pct.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 4 af 12



Det er med andre ord vigtigt, at det er muligt at prioritere på tværs af

sektorer, så midlerne anvendes der, hvor de gør mest gavn. Og det

kan godt være, at det er at flytte midler mellem sektorer.



Omprioriteringsbidraget har ikke noget at gøre med et udgiftsstop

eller ”nul-vækst”, men det understøtter effektiviseringer og

muligheden for at omprioritere på tværs af sektorer.



Hvad udviklingen i det offentlige forbrug ender med at være i 2016,

kan man ikke sige noget om nu - vi ved jo ikke, hvordan de 500 mio.

kr., der er frigjort via omprioriteringsbidraget i 2016, skal anvendes.



Midler der frigøres via omprioriteringsbidraget vil blive udmøntet

hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, herunder til at

prioritere flere penge til sundhed, ældre og tryghed.



Det betyder, at nogle af de midler, som frigøres, vil kunne prioriteres

til konkrete indsatser på de kommunale og regionale

velfærdsområder i forbindelse med økonomiaftaler, finanslovsaftaler

mv.



I forhold til indførelsen af et omprioriteringsbidrag synes jeg i øvrigt,

at det er værd at bemærke, at KL i de netop overståede

forhandlinger har tilkendegivet, at kommunerne allerede i deres

budgetlægning opererer med samlede omprioriteringer af mindst

samme størrelsesorden som i staten – det vil sige 2 pct.



KL angiver da også i sin egen publikation ”De Effektive

Kommuner” fra 2015, at kommunerne siden 2007 gradvist har øget

effektiviseringsarbejdet, så der i mange kommuner effektiviseres for

2 pct. af udgifterne årligt.

anvendelse af midlerne i den offentlige sektor – og at det også er

relevant, at kommunerne bidrager til dette.



Det understreger blot, at der er gode muligheder for en mere effektiv

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 5 af 12

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Serviceudgifter



Indførelsen af omprioriteringsbidraget for det kommunale

udgiftsloft på 1 pct. svarer i 2016 isoleret set til en tilpasning af den

kommunale serviceramme på ca. 2,4 mia. kr.



Indførelsen af omprioriteringsbidraget sker for kommunerne under

ét.



Det vil så efterfølgende være op til kommunerne i fælleskab at leve

op til de fastsatte rammer i deres budgetlægning.



Nogle kommuner må forventes at have bedre muligheder for at

tilpasse serviceudgifterne end andre og dermed også bedre

muligheder for at realisere en større andel af et

omprioriteringsbidrag.



Den konkrete realisering vil altså bero på en dialog kommunerne

imellem.



Regeringen og KL er samtidig enige om, at der tilbageføres 1,9 mia.

kr. af omprioriteringsbidraget i 2016 til kommunerne til prioriterede

indsatser på de borgernære serviceområder. Det vil sige indsatsen til

blandt andet ældre, børn og folkeskole.



Når pengene føres tilbage, indgår de som en del af den samlede

serviceramme for kommunerne under ét. Det vil sige pengene indgår

i fastsættelsen af det samlede bloktilskud for 2016.



Det er så op til den enkelte kommune at prioritere serviceudgifterne

ud fra lokale ønsker og behov og selvfølgelig under hensynstagen til

den samlede kommunale serviceramme.



På den måde sikres det, at den enkelte kommune kan tilrettelægge

den samlede indsats ud fra, hvad der skaber størst værdi lokalt.



Det vil i forhold til den forestående budgetlægningsproces sige, at

den enkelte kommune på baggrund af lokalpolitiske prioriteringer

skal vedtage sit budget for 2016 senest 15. oktober under

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 6 af 12

hensyntagen til de overordnede økonomiske rammer, som er aftalt

for kommunerne under ét.



Herudover er regeringen og KL enige om, at tilskuddet fra

finanslovsaftalen for 2014 på 1 mia. kr. årligt til løft af ældreområdet

– også kaldet ældremilliarden - omlægges til det kommunale

bloktilskud fra 2016.



Og kommunernes serviceramme løftes derfor tilsvarende med 1 mia.

kr. i 2016.



Det er en omlægning, som KL har ønsket, og som vil spare

kommunerne for bureaukrati og samtidig styrke kommunernes

mulighed for at prioritere de indsatser, der giver mest værdi lokalt.



Dermed kan kommunernes serviceudgifter i 2016 udgøre knap 237,4

mia. kr., når der ved fastsættelsen af rammen tages højde for

udviklingen i priser og lønninger samt reguleringer i medfør af DUT-

princippet.



Det svarer til, at servicerammen i 2016 ligger 2,3 mia. kr. over

kommunernes realiserede serviceudgifter i regnskab 2014 – vel at

mærke, når der i opgørelsen af regnskab 2014 tages højde for

omlægningen af ældremilliarden.



Det betyder med andre ord, at kommunerne i 2016 samlet set har

mulighed for at bruge 2,3 mia. kr. mere på serviceudgifter, end de

gjorde i deres seneste regnskaber fra 2014.

Rammer for realisering af omprioriteringsbidraget



Der er enighed mellem regeringen og KL om at sikre

hensigtsmæssige rammer for kommunernes realisering af

omprioriteringsbidraget over de kommende år.



Det hviler på en grundpræmis om, at det er et lokalt ansvar at sikre

de nødvendige effektiviseringer.



På samme vis som regeringen er optaget af at bevare en stærk

decentral offentlig sektor med et stærkt politisk lederskab.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 7 af 12



Derfor vil regeringen understøtte kommunernes frihed til at

tilrettelægge effektiviseringer efter lokale forhold.



Det vil vi bl.a. gøre ved at arbejde for, at prioriteringer af de

kommunale velfærdsområder ikke sker i form af puljer eller med

bindinger på kommunernes muligheder for at prioritere.



Første skridt er den nævnte omlægning af ældremilliarden fra

finanslovsaftalen for 2014 til bloktilskuddet fra 2016.



Herudover vil regeringen og KL fortsætte dialogen og samarbejdet

om effektivisering af den kommunale økonomi.



Som led heri vil regeringen invitere KL til at drøfte konkrete veje til,

at kommunerne kan realisere omprioriteringsbidraget.



Det kan være gennem eksempelvis mere effektiv administration,

øget digitalisering, bedre indkøb og brug af fælles løsninger og nye

samarbejdsformer på tværs af kommunerne.



Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at

omprioriteringsbidraget indebærer en bredere effektiviseringstilgang,

hvor der er større frihed til at gennemføre konkrete tiltag i den

enkelte kommune.



Denne tilgang skal erstatte enkeltstående ”nålestiks”-analyser på

konkrete områder, hvor der ikke tages tilstrækkeligt højde for

kommunale forskelle.



Til september mødes regeringen og KL igen for at drøfte

kommunernes arbejde med effektivisering.



I den forbindelse vil regeringen og KL også drøfte konkrete forslag

til blandt andet markante regelforenklinger, som kan give

kommunerne de fornødne styrings- og prioriteringsmuligheder.



Et eksempel herpå er en liberalisering af planloven – som regeringen

også har tilkendegivet i regeringsgrundlaget – samt en forenkling af

beskæftigelseslovgivningen.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 8 af 12

Ekstraordinært likviditetstilskud mv.



Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil denne regering gøre en

særlig indsats for kommuner i en svær økonomisk situation.



Udover det fastsatte bloktilskud til kommunerne, som sikrer balance

mellem de forudsatte udgifter og indtægter for kommuner samlet set,

er regeringen og KL derfor blevet enige om en række ekstraordinære

tiltag i 2016.



Det er tiltag, der især understøtter økonomien i de kommuner, hvor

behovet er størst. Og altså finansiering, der ligger ud over hvad, der

samlet set sikrer balance i økonomien for kommunerne under ét.



Jeg nævner i flæng:



For det første

fastsættes der et ekstraordinært finansieringstilskud på

3�½ mia. kr. i 2016. Det er �½ mia. kr. mere end i de tre foregående år.



Heraf fordeles 1�½ mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner,

mens 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes

grundlæggende økonomiske vilkår.



Dermed er den del af tilskuddet, der målrettes øget med 1 mia. kr. i

forhold til sidste år. Tilskuddet styrker således særligt likviditeten i

kommuner med mindre gunstige økonomiske vilkår.



For det andet

er der afsat en ekstraordinær lånepulje på �½ mia. kr. med

henblik på at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.



For det tredje

videreføres både det ekstraordinære integrationstilskud

på 200 mio. kr. i 2016 og investeringstilskuddet på 125 mio. kr. i

2016. Det sker i lyset af, at kommunerne står over for fortsat at

skulle modtage og integrere et betydeligt antal flygtninge og

familiesammenførte.



For det fjerde

er særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner

fastsat til 300 mio. kr., hvorved niveauet på særtilskudspuljen i 2015

videreføres. Heraf er 50 mio. kr. afsat med henvisning til den

politiske aftale om refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 9 af 12

og justeringer af udligningssystemet.



For det femte

får kommunerne et ekstraordinært tilskud på 600 mio.

kr. i 2016 med henblik på at imødekomme lokale

omstillingsudfordringer, der følger af folkeskolereformen.



Og endelig

udlader regeringen at midtvejsregulere kommunernes

bloktilskud i 2015 som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger i

2015. Det indebærer en yderligere styrkelse af kommunernes

likviditet på 1�½ mia. kr.

Anlægsniveau



I de senere år har det offentlige investeringsniveau været historisk

højt. Det afspejler en række løft og fremrykninger af de offentlige

investeringer, som har været med til at afbøde konsekvenserne af

den økonomiske krise og holde hånden under beskæftigelsen.



Frem mod 2020 er der forudsat en gradvis normalisering af niveauet

for de offentlige investeringer. Samtidig kan vi se, at niveauet for de

offentlige investeringer ligger over det forudsatte niveau i 2020-

planen.



Samlet set er der således et klart behov for, at vi tilpasser de

offentlige investeringer de kommende år, så vi kommer tilbage på de

planlagte niveauer.



Tilpasningen skal begynde allerede i 2016, og alle sektorer skal

bidrage – både stat, kommuner og regioner.



På den baggrund er regeringen og KL enige om, at det kommunale

anlægsniveau kan udgøre 16,6 mia. kr. i 2016, der er fuldt finansieret

inden for rammerne af aftalen.



Samtidig er der enighed om, at kommunerne i efteråret foretager en

gensidig koordinering med henblik på, at budgetterne ligger inden

for det aftalte niveau.



I 2016 udmøntes der 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Det er midler til

medfinansiering af kommunernes investeringer i de fysiske rammer i

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 10 af 12

folkeskolen, dagtilbud og på ældreområdet.



Desuden afsættes der lånepuljer på i alt 800 mio. kr. målrettet små

kommuner med behov for større strukturelle investeringer og

investeringer med et effektiviseringspotentiale.

Udgifter til overførsler og forsikrede ledige



Det er forudsat, at kommunernes udgifter til overførsler vil udgøre

71,6 mia. kr. i 2016.



Det er ligeledes forudsat, at udgifter til forsørgelse og aktivering af

forsikrede ledige – og dermed også beskæftigelsestilskuddet – vil

udgøre 11,9 mia. kr. i 2016.



Udgifterne er fastsat inklusiv konsekvenserne af

refusionsomlægningen.



Refusionsomlægningen har til formål at understøtte en effektiv

beskæftigelsesindsats, hvor kommunerne i højere grad tilbyder ledige

en indsats, som hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet fremfor en

indsats baseret på de højeste refusionssatser.



Lovforslagene om refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet

og de tilhørende tilpasninger i udlignings- og tilskudssystemet er

fremsat den 3. juli, men ikke vedtaget endnu.



Derfor er de udmeldte bloktilskud og beskæftigelsestilskud

selvfølgelig betinget af, at Folketinget vedtager lovforslagene efter

sommerferien.



Af de forudsatte kommunale udgifter indebærer

refusionsomlægningen merudgifter til overførsler på 4,6 mia. kr. i

2016 og merudgifter til beskæftigelsestilskuddet på 1,1 mia. kr. i

2016.

Øvrige økonomiske forudsætninger



I 2016 er der forudsat en uændret skattefastsættelse for kommunerne

under ét. Dermed er det ved fastsættelsen af det kommunale

bloktilskud lagt til grund, at kommunerne under ét holder skatten i

ro.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 11 af 12



Samtidig er regeringen og KL enige om at give nogle kommuner

mulighed for at hæve skatten med til 200 mio. kr.



For at det kan se inden for rammerne af en uændret

skattefastsættelse for kommunerne under ét, forudsætter det

selvfølgelig, at der er andre kommuner, som sætter skatten

tilsvarende ned.



Derfor er regeringen og KL også enige om at understøtte

skattenedsættelser i 2016 gennem etableringen af en tilskudsordning,

hvor der ydes et statsligt tilskud til kommuner, der nedsætter skatten

i 2016.

Det nære sundhedsvæsen



Et vigtigt tema for KL i forhandlingerne var det nære

sundhedsvæsen. Et sammenhængende og patientnært

sundhedsvæsen er også et emne, som regeringen tillægger stor vægt.



Sundhedsvæsenet står over for en stor udfordring de kommende år,

med et stigende antal ældre og kroniske patienter. Det stiller krav til,

at patienterne kan tilbydes sammenhængende forløb tættere på deres

hverdag. Det skal sikre bedre kvalitet for patienterne, som også vil

opleve mindre indgribende forløb.



Samtidig undgår vi, at patienterne unødvendigt indlægges på

sygehusene. Det gør behandlingen dyrere end nødvendigt og kan

også betyde overbelægning.



Derfor er det et element i aftalen, at regeringen igangsætter et

arbejde (sammen med KL og Danske Regioner), som skal føre til en

samlet plan for udbygningen af det nære sundhedsvæsen.



Den alment praktiserende læge vil her få en hovedrolle, ligesom

udgående sygehusydelser er et element.



Men mere effektiv kommunale forebyggelse og pleje er også en del

af den samlede løsning.



Regeringen vil også drøfte arbejdet med Danske Regioner, og

herefter igangsætte udvalget til efteråret.

Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 10/7-2015 om bloktilskudsaktstykket, til finansministeren

Side 12 af 12

Afrunding



Samlet set er jeg godt tilfreds med det forhandlingsresultat, vi har

nået med KL om kommunernes økonomi for 2016 – særligt i lyset

af, at vi nåede i mål ca. 5 dage efter, at regeringen tiltrådte.



Resultatet betyder, at vi udbreder princippet om et

omprioriteringsbidrag til kommunerne – samtidig med, at vi

tilbagefører en stor del af midlerne til kommunerne i 2016. Dermed

kan kommunerne løfte deres serviceudgifter med 2,3 mia. kr. i 2016 i

forhold til de realiserede udgifter i 2014.



Samtidig knæsætter vi et sundt princip om, at hele den offentlige

sektor skal bidrage til at frigøre ressourcer via effektivisering. Så

pengene kan prioriteres på tværs af sektorer, og anvendes hvor de

gør mest gavn.



Og så glæder jeg mig over at have drøftet kommunernes økonomi

med en ansvarlig aftalepart. KL repræsenterer et stærkt og

velfungerende kommunestyre, der er villig til at tage ansvar for

løbende effektivisering.



Vi taler altså om en kommunal sektor, der selv tilkendegiver, at den

allerede opererer med samlede omprioriteringer på i

størrelsesordenen 2 pct. i sin budgetlægning.



Derfor ser jeg også frem til, at vi i efteråret skal mødes med KL og

fortsætte dialogen og samarbejdet om effektiviseringer.



Og denne regering vil gøre sit til at understøtte kommunernes

arbejde via regelforenklinger, afbureaukratisering mv.



I forhold til regionerne vil regeringen umiddelbart efter

sommerferien indbyde Danske Regioner til drøftelse af de

økonomiske rammer for regionerne i 2016.



I forlængelse heraf vil regeringen oversende aktstykke til

Finansudvalget med henblik på fastsættelse af regionernes

bloktilskud for 2016, således at regionerne kan have afsluttet

budgetlægningen senest 15. oktober 2015.