Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 32 (Aktstykke nr. 147 - §
7. Finansministeriet) af 10. juli 2015
Spørgsmål
Vil ministeren give et talmæssigt svar på spørgsmål 4 idet der ikke ses at være
nogen teknisk grund til at beregningen ikke kan laves.
Svar
Som det fremgår af svarene på FIU spørgsmål 2 og 4 af 6. juli 2015 er det ikke
muligt at vurdere de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i kommunerne ved at
indføre et omprioriteringsbidrag. Det er således ikke muligt at vurdere, hvordan
omprioriteringsbidraget i praksis vil påvirke udgifterne til de enkelte udgiftsområ-
der (herunder niveauet for den offentlige service samt antallet og sammensætnin-
gen af kommunalt ansatte) eller udgiftsudviklingen i de enkelte kommuner.
Den konkrete realisering af tilpasningen af de kommunale udgifter med ca. 0,5
mia. kr. i 2016, jf. svar på FIU spørgsmål 9 af 6. juli 2015, vil således bero på, at
kommunerne tager ansvar for i budgetterne at leve op til den aftalte ramme base-
ret på en dialog kommunerne imellem.
Der er dermed ikke nogen forudsætninger for en fordeling af de udgiftsmæssige
rammer mellem kommunerne, idet en fordeling vil basere sig på en konkret poli-
tisk prioritering i den enkelte kommune samt en dialog mellem kommunerne.
Aktstykket fastlægger således ikke de enkelte kommuners budgetter. Derfor er det
heller ikke muligt at vurdere, hvordan omprioriteringsbidraget vil påvirke den
kommunale beskæftigelse opgjort for den gruppe af kommuner, der kan betegnes
som yderkommuner, i 2016, 2017, 2018 og 2019.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af FIU spørgsmål 2, 4 og 9 af 6. juli 2015.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk