Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 147 - § 7.
Finansministeriet) af 6. juli 2015
Spørgsmål
Hvor stor en reduktion i den kommunale beskæftigelse forventes som følge af det så-
kaldte omprioriteringsbidrag i 2016, 2017, 2018 og 2019, opgjort for yderkommunerne
f.eks. defineret ved kommuner med forhøjet befordringsfradrag?
Svar
Indarbejdelsen af et omprioriteringsbidrag i 2016 til 2019 og tilbageførslen på 1,9 mia.
kr. i 2016 indgår i fastsættelsen af det kommunale udgiftsloft samt det kommunale blok-
tilskud for 2016. Det kommunale udgiftsloft og bloktilskuddet fastsættes for kommu-
nerne under ét.
Nogle kommuner må forventes at have bedre muligheder for at tilpasse serviceudgifter-
ne end andre og dermed også bedre muligheder for at realisere en større andel af et om-
prioriteringsbidrag. Den konkrete realisering vil således bero på en dialog kommunerne
imellem.
Det er dertil ikke muligt at vurdere, hvordan omprioriteringsbidraget i praksis vil påvirke
udgifterne til de enkelte udgiftsområder eller udgiftsudviklingen i de enkelte kommuner.
Det er således ikke muligt at vurdere, hvordan omprioriteringsbidraget vil påvirke den
kommunale beskæftigelse opgjort for yderkommuner i 2016, 2017, 2018 og 2019.
De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsat-
ser. Det betyder, at nogle af de midler, der frigøres, bl.a. vil kunne prioriteres til konkre-
te indsatser på de kommunale borgernære serviceområder i forbindelse med økonomiaf-
taler, finanslovsaftaler mv.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 2, 4 og 5 af 6. juli 2015.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk