Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt
1537114_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Aktstykke nr. 147 - §
7. Finansministeriet) af 9. juli 2015
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på spørgsmål 7 bedes ministeren bekræfte, at kommunerne
skal aflevere 821,6 mio. kr. og oplyse om det skal ske til regionerne eller om pen-
gene ryger i statskassen? Herudover bedes konsekvensen for kommunernes likvi-
ditet oplyst.
Svar
Med afsæt i den konstaterede fejl i beregningsgrundlaget for økonomiaftalen for
2015 vedrørende den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, søges
bloktilskuddet for 2015 korrigeret. Korrektionen ændrer ikke ved de indgåede
økonomiaftaler for 2015 med KL og Danske Regioner i forhold til udgiftsniveau-
er/-lofter og samlet finansiering.
KL og Danske Regioner er indforstået med korrektionen, og det har således pri-
mo september 2014 været drøftet, at der foretages en midtvejsregulering af det
kommunale og regionale bloktilskud for 2015.
Den konstaterede fejl indebærer, at udbetalingerne af bloktilskud i 2015 til kom-
munerne har været for høj svarende til 821,6 mio. kr. på årsbasis.
Midtvejsreguleringen foretages for kommunerne under ét, og vil derfor afspejles i
de resterende udbetalinger af bloktilskud i 2015 til kommunerne (i 4. kvartal
2015). Tilsvarende vil regionernes bloktilskud for 2015 blive forhøjet med 821,6
mio. kr., hvilket vil blive afspejlet i de resterende udbetalinger af bloktilskud i 2015
til regionerne.
Reguleringen af kommunernes bloktilskud modsvares således af en modsatrettet
regulering af regionernes bloktilskud, der vil fremgå af aktstykket vedrørende re-
gionernes økonomi for 2016, som regeringen vil oversende til Finansudvalget
efter sommerferien.
Reguleringen vurderes ikke at have betydning for kommunernes samlede likvidi-
tet, idet reguleringen afspejler, at kommunernes bloktilskud for 2015 har været
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 147 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren kan bekræfte, at kommunerne skal aflevere 821,6 mio. kr., til finansministeren
Side 2 af 2
fastsat for højt i forhold til det forventede niveau for den kommunale medfinan-
siering af sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen