Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
Aktstk. 147
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. juli 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Aktstykke nr. 147 - §
7. Finansministeriet) af 6. juli 2016
Spørgsmål
Indebærer følgende afsnit i aktstykket ”Hvis en aftale om regionernes økonomi
for 2016 fører til en ændring i det maksimale niveau for kommunal medfinansie-
ring, vil det kommunale bloktilskud for 2016 blive reguleret i overensstemmelse
hermed i forbindelse med et bloktilskudsaktstykke for regionerne for 2016.”, at
der vil ske en fuld kompensation af kommunerne?
Svar
Hvis en aftale om regionernes økonomi for 2016 fører til en ændring i niveauet
for kommunal medfinansiering, vil det kommunale bloktilskud for 2016 blive
reguleret fuldtud herfor.
Reguleringen vil være positiv ved et højere niveau for kommunal medfinansiering
og negativ ved et lavere niveau for kommunal medfinansiering end forudsat i fast-
sættelsen af bloktilskuddet til kommunerne for 2016.
Reguleringen af det kommunale bloktilskud vil i givet fald ske samtidig med, at
Finansudvalget forelægges aktstykke vedrørende regionernes bloktilskud for 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk