V 51 Om statsforvaltningen og udsatte børn og unge.

Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
05-05-2015
Forslag til vedtagelse:
Folketinget betoner vigtigheden af den indsats, som myndighederne i fællesskab varetager i forhold til udsatte børn og unge bl.a. gennem et effektivt klagesystem. Folketinget konstaterer, at Ankestyrelsen som klageinstans i forhold til afgørelsen om udsatte børn og unge kan tage stilling til, om sagerne er behandlet korrekt. Alle har desuden mulighed for at underrette Ankestyrelsen, som i forhold til udsatte børn og unge kan tage sager op af egen drift. Statsforvaltningens rolle som tilsynsmyndighed indebærer, at statsforvaltningen ved hjælp af tvangsbøder – om nødvendigt – kan tvinge kommunerne til at efterleve Ankestyrelsens afgørelser og derved foretage de nødvendige skridt i sager om udsatte børn og unge. Folketingets partier er enige om, at antallet af fejl i børnesager er for høj, og at det er afgørende at have et stærkt fokus på at undgå fejl i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i næste folketingssamling at indkalde til drøftelser af, hvordan dette arbejde fortsat kan understøttes.
Fremsat under: