V 37 Om kommuners og regioners brug af frivillige.

Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
27-03-2015
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at mange borgere yder en frivillig indsats på en lang række områder, hvilket er til stor gavn for samfundet og for de mennesker, indsatsen omfatter. Folketinget konstaterer, at kommunerne i vidt omfang selv annoncerer efter frivillige til at deltage i løsningen af en lang række opgaver, som kommunerne selv har ansvaret for. Folketinget konstaterer, at dette kan føre til fortrængning af ordinære job, og til at grænserne mellem de frivilliges og de ansattes opgaver og ansvar bliver uklare til skade for den frivillige, for de borgere, som skal hjælpes, og for kvaliteten i den offentlige service. Folketinget opfordrer regeringen til snarest at gennemføre en undersøgelse af myndighedernes brug af frivillige. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med kommuner, regioner og de frivilliges organisationer.
Fremsat under: