Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
S 981
Offentligt
1516908_0001.png
9. april 2015
J.nr. 15-1278300
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 981 af 27. marts 2015, indleveret af Anders Samuel-
sen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516908_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er i orden, at der ved manglende licensbetaling gøres udlæg i
folks løn, selv om der er flere sager, hvor det har vist sig, at de ikke var licenspligtige?
Svar
Reglerne om indsigelser mod en fordrings eksistens eller dens størrelse, herunder eksem-
pelvis et licenskrav fra DR, er udformet ud fra en afvejning af to hensyn. På den ene side
hensynet til, at ikke enhver indsigelse skal kunne udsætte inddrivelsen. I modsat fald ville
en skyldner kunne fremføre indsigelser med det formål at undgå eller forhale en inddri-
velse. På den anden side hensynet til borgens retssikkerhed, herunder at inddrivelsen ikke
fremmes, hvis det står klart, at kravet fx ikke eksisterer.
Reglerne er udformet således, at indsigelser imod et krav under inddrivelse skal behandles
af fordringshaveren. Udgangspunktet er endvidere, at sådanne indsigelser ikke har opsæt-
tende virkning i forhold til SKATs inddrivelse af kravet. SKAT kan dog beslutte, at indsi-
gelse mod kravet skal tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning
om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer.
En borger vil, allerede inden fordringen overdrages til SKAT til inddrivelse, have mulig-
hed for at fremføre indsigelse mod fordringens eksistens eller størrelse. Det er således en
betingelse for overdragelsen, at betalingsfristen er overskredet, og at borgeren skriftligt
underrettes om overdragelsen til SKAT. Det kan f.eks. ske i den sidste rykkerskrivelse.
Hvis borgeren først efter fordringens overdragelse til SKAT fremkommer med indsigel-
ser om fordringens eksistens eller størrelse, skal SKAT sende indsigelserne til fordrings-
haveren til afgørelse, ligesom borgeren samtidig underrettes om oversendelsen.
SKAT kan stille inddrivelsen i bero, indtil fordringshaveren har forholdt sig til indsigel-
sen, hvis der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke
eksisterer. SKAT kan desuden tilbagesende kravet til fordringshaveren, hvis fordringsha-
veren ikke søger borgerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden
rimelig tid.
Det er min opfattelse, at der med disse regler er skabt en hensigtsmæssig balance mellem
dels hensynet til SKATs inddrivelse, dels hensynet til borgernes retssikkerhed.
Side 2 af 2