Spm. nr. S 920

12) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF) :

Når man tager udgangspunkt i en nødvendig grænsedragning mellem det enkelte menneskes intimsfære og de offentlige myndigheder, hvad mener ministeren så om, at det kan indgå som argument for en kommunal afgørelse om gensidig forsørgerpligt, at de pågældende to personer har sex sammen, jf. artikler hos Avisen.dk den 25. februar og den 15. marts 2015?

Spm. nr. S 920

12) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF) :

Når man tager udgangspunkt i en nødvendig grænsedragning mellem det enkelte menneskes intimsfære og de offentlige myndigheder, hvad mener ministeren så om, at det kan indgå som argument for en kommunal afgørelse om gensidig forsørgerpligt, at de pågældende to personer har sex sammen, jf. artikler hos Avisen.dk den 25. februar og den 15. marts 2015?

Værsgo.

Jeg læser spøgsmålet op: Når man tager udgangspunkt i en nødvendig grænsedragning mellem det enkelte menneskes intimsfære og de offentlige myndigheder, hvad mener ministeren så om, at det kan indgå som argument for en kommunal afgørelse om gensidig forsørgerpligt, at de pågældende to personer har sex sammen, jf. artikler hos Avisen.dk den 25. februar og den 15. marts 2015?

Beskæftigelsesministeren.

Det er klart, at jeg ikke kan kommentere den konkrete afgørelse og da slet ikke en akt, som der her omtales. Det vil jeg holde mig langt væk fra at kommentere. Men jeg vil gerne forklare, hvordan reglerne for gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende kan medføre, at en kommune skal vurdere, om samliv er af ægteskabslignende karakter.

Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at to personer kan anses for samlevende efter de objektive kriterier i loven. De skal begge være fyldt 25 år, de skal begge være ugifte, de skal have fælles bopæl, de må ikke være slægtninge i op- eller nedstigende linjer, og de må ikke være søskende. Ud over disse krav er det en betingelse, at de har mindst et fælles barn, at de ikke har været noteret som samlevende i forhold til ATP, eller at de tidligere har været gift med hinanden.

Hvis disse krav er opfyldt, er personerne samlevende. Hvis ingen af de første fem krav er opfyldt, er de ikke samlevende efter kontanthjælplovens lovgivning. Hvis det femte krav er opfyldt, men ikke det sjette krav, hvis kommunen har oplysninger, der peger på, at der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, kan kommunen gå ind i en nærmere undersøgelse af sagen. En eventuel afgørelse vil herefter altid bero på en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg er ikke lige i stand til at opfange, om jeg fik ret, eller om jeg ikke fik ret, eller om det var et ikkesvar. Jeg tror mest, det var det sidste, altså med en opremsning af de regler, der er.

Det, som det her bygger på, er så en ganske konkret sag, hvor der er et par i Hjørring Kommune, der får et brev, som jeg med formandens tilladelse vil læse et citat op fra: I bor sammen og boller sammen. Citat slut. Det står der simpelt hen i det kommunale brev. Det tillægger kommunen betydning. En kontorchef udtaler: På et KL-seminar om kontanthjælpsreformen sagde foredragsholderen meget udtrykkeligt, at der skal være tale om et kærlighedsforhold, og det er jo sædvanligt, at man i et samlivsforhold har sex sammen, så det er den fortolkning, vi går ud fra. Det siger en kontorchef fra Hjørring Kommune.

Jeg mener, vi simpelt hen er fremme ved noget her, hvor det er nødvendigt, at vi har en skarp grænse mellem, hvad der tilhører privatlivets fred, og hvad offentlige myndigheder overhovedet skal blande sig i.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, at jeg ikke mener, at det, om man har sex sammen, har en betydning for, om man danner par. Jeg vil gerne prøve at illustrere det. Der er mennesker, der lever sammen som par, som ikke har sex. Det kan skyldes, at de ikke har lyst – det kan man undre sig over, men sådan er der nogle, der har det – men det kan også skyldes mere alvorlige ting, f.eks. sygdom. Der er også nogle, der bor sammen og har sex, uden at de dermed danner par. Der er også nogle, der bor det samme sted og har sex med folk andre steder, måske endda skiftende partnere. Der er jo en stor variation i, hvordan folk har det på det seksuelle område, og fordi man har sex med adskillige partnere forskellige steder, får man jo ikke gensidig forsørgerpligt over for dem.

Med andre ord: Spørgsmålet, om man har et seksuelt forhold eller ej, mener jeg kort og godt, også i sit indhold, er fuldstændig uegnet til at belyse, om man er et par, fordi det er så forskelligt, men det principielle er også, at jeg simpelt hen ikke mener, at det er noget, offentlige myndigheder skal lade indgå i nogen som helst afgørelser.

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at sexdrift og togdrift er noget af det vanskeligste at styre – det er jeg helt med på. Men jeg må bare sige til hr. Eigil Andersen, at det jo er umuligt for mig at kommentere en enkelt sag, oven i købet et ordvalg fra en sagsbehandler, som måske godt kunne have mere pli.

Jeg vil bare sige, at jeg læste meget præcist op, hvad det var, der lå til grund, da man lavede det her, for hr. Eigil Andersens parti var jo også en del af det. Jeg sagde også meget præcist, hvad det er, der skal til, for at man kan betragtes som samlevende. Så vil jeg i øvrigt gerne sige, at så er vi også ude i noget af det her, som er vanskeligt – det er jeg da helt med på – men der er faktisk nogle relativt objektive, præcise kriterier for det.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg vil gerne spørge, om ministeren ikke er enig med mig i, at her står vi over for principspørgsmål. Jeg mener kort og godt, at her burde ministeren tage afstand fra, at det overhovedet kan blive et emne i en sagsbehandling, om man har sex sammen eller ej. Det vil jeg stærkt opfordre ministeren til at tage afstand fra at det kan.

Ministeren.

Jeg tror, hr. Eigil Andersen er fuldt ud klar over, at jeg ikke kan gå ind og bedømme en sagsbehandling på baggrund af den samtale, som vi nu har her. Jeg kan gå så langt som til at sige, at man måske godt kunne vælge en anden måde at formulere sig på. Jeg kan i hvert fald sige så præcist, at hvis det havde været mig, der var sagsbehandler, så havde jeg måske formuleret mig på en anden måde.

Så er det hr. Eigil Andersen, sidste runde.

Jamen selvfølgelig kan ministeren ikke gå ind i den konkrete sag endsige ændre på den. Det er en kommunal opgave. Men når jeg drager det frem her, er det, fordi jeg virkelig opfatter det som et vigtigt princip i forholdet mellem borgeren og samfundet. Derfor mener jeg godt, at ministeren kunne tage afstand fra, at det skulle indgå som element.

Jeg vil bruge det som et eksempel og spørge, hvad nu, hvis man har ladet det indgå som et element, og hvis det pågældende par har sex, og de så 14 dage efter finder ud af, at nu har de ikke sex længere, skal de så meddele kommunen det, og skulle man så sige: Nu er der ikke længere gensidig forsørgelsespligt? Jeg håber, ministeren kan se, at det simpelt hen er grotesk at komme ind på.

Beskæftigelsesministeren.

Ja. Jeg tror, at hr. Eigil Andersen selv sagde, at det måske også var en del af det at have et samliv, og nogle gjorde det så af den ene eller den anden årsag, og andre gjorde det ikke. Jeg skal nok ikke, tror jeg, her i spørgetiden gøre mig klog på, hvor meget man skal vægte sex og ikkesex i forbindelse med gensidig forsørgerpligt.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til beskæftigelsesministeren.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren af hr. Troels Lund Poulsen.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til beskæftigelsesministeren.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren af hr. Troels Lund Poulsen.