Spm. nr. S 878

9) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:

Karin Nødgaard (DF) :

Vil ministeren redegøre for, om regeringen finder det acceptabelt, at ni ud af ti kommuner skærer i ældreplejen, hvor udgifterne til ældrepleje pr. borger de seneste 5 år samlet set er faldet med 11,4 pct. på landsplan?

Spm. nr. S 878

9) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:

Karin Nødgaard (DF) :

Vil ministeren redegøre for, om regeringen finder det acceptabelt, at ni ud af ti kommuner skærer i ældreplejen, hvor udgifterne til ældrepleje pr. borger de seneste 5 år samlet set er faldet med 11,4 pct. på landsplan?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren redegøre for, om regeringen finder det acceptabelt, at ni ud af ti kommuner skærer i ældreplejen, hvor udgifterne til ældrepleje pr. borger de seneste 5 år samlet set er faldet med 11,4 pct. på landsplan?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er faktisk et kompliceret spørgsmål. Men lad mig starte med at slå fast, at ældre borgere selvfølgelig skal have den hjælp, de har behov for, og at den hjælp, som kommunerne leverer, skal matche den enkeltes individuelle behov. Det er klart. Kommunerne kan ikke skære ned på hjælpen over en bred kam. Kommunerne skal i hvert enkelt tilfælde sikre sig, at hjælpen opfylder borgernes behov.

Så synes jeg også, at vi skal slå fast, at kommunerne i 2015 budgetterer med lige så mange penge til ældreservice som i 2014. Lad mig lige gentage det: I 2015 budgetterer kommunerne med lige så mange penge til ældreservice som i 2014. Hertil kommer så ældremilliarden, som ikke kan aflæses i budgettet.

Jeg formoder, at spørgsmålet bygger på en undersøgelse omtalt i Avisen Kommunen, der viser, at udgifterne til ældreplejen er faldet pr. ældre borger. Jeg tror ikke, at regnestykket kan stilles så simpelt op, altså ved kun at se på antallet af ældre, og det er der, hvor kompleksiteten kommer ind, som jeg startede med at sige. For alle ældre koster ikke det samme. De ældre i dag er raske i længere tid, og i de seneste år er der især blevet flere af de yngre ældre i gruppen 65-79 år. Og jeg tror, at vi alle er enige om, at bare fordi man fylder 65 år, betyder det ikke, at man er svag og med det samme har brug for hjemmehjælp. Det tager kommunerne selvfølgelig højde for, netop når de lægger deres budgetter.

Samtidig ved vi også, at der i de seneste 5 år har været større fokus på rehabilitering og hjælp til selvhjælp i kommunerne, og at udviklingen inden for velfærdsteknologien også mange steder har bidraget til en mere selvstændig hverdag for ældre borgere. Jeg ser ikke rehabilitering, hjælp til selvhjælp eller brug af velfærdsteknologi som en kynisk spareordning, tværtimod. For langt, langt de fleste mennesker vil gerne hjælpes til at blive i stand til at klare sig selv og leve et liv i overensstemmelse med egne ønsker og værdier. Det giver jo større livskvalitet at kunne forblive herre i eget liv, og at kommunerne så samtidig kan se effekten af f.eks. rehabilitering og hjælp til selvhjælp, ved at der er færre udgifter til hjemmehjælp, synes jeg er en positiv sidegevinst.

Derfor har vi også sammen gennem aftalen om fremtidens hjemmehjælp støttet op om hjælp til selvhjælp-dagsordenen i kommunerne, hvor vi bl.a. har sikret en bedre og mere systematisk hjælp til selvhjælp.

Fru Karin Nødgaard.

Tak. Det er bl.a. nogle oplysninger fra Avisen Kommunen, men det har jo været en løbende debat, der har været, omkring det her emne, og jeg har også før konfronteret ministeren med det, for jeg synes jo, det er lidt bekymrende, at man kan opleve de her besparelser. Nu siger ministeren så, at han ikke kan se det på budgetterne.

Jeg har så også kendskab til en undersøgelse fra fagforbundet FOA, hvori man siger, at man faktisk kan se, at kommunerne budgetterer med at bruge 1,37 mia. kr. mindre på ældre i forhold til i fjor. Så derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministerens kommentarer til det. Er det nogle forkerte beregninger, FOA har lavet i forhold til det, så det slet ikke er det her tal, der er det korrekte? Mener ministeren, at der faktisk bliver tilført ekstra midler til området? Det kan jeg ikke helt få til at harmonere med, at vi meget, meget hyppigt får de her beretninger om ældre, hvis hjælp bliver reduceret.

Det kan godt være, at ministeren i sin indledning siger, at ældre skal have den hjælp, som nu kan opfylde borgerens behov, men vi ved jo også, at vi, ud over at der er en gruppe af ældre, som er ressourcestærke, og som kan mange ting, så har en stor gruppe af meget svage ældre, som vi skal tage hånd om. Og når vi gentagne gange hører, at man f.eks. får reduceret sin hjemmehjælp, at man ikke kan få bad ret hyppigt, at man ikke kan få skiftet sit sengelinned ret ofte, at man skal gå med fyldte bleer osv., så er det da, at jeg som politiker har en bekymring over, at det her finder sted i et velfærdssamfund som det danske.

Så er det jo, at jeg synes, det kunne være rigtig interessant, at vi får højnet debatten lidt i forhold til det her for netop at få fokus på, om ministeren egentlig finder, det er acceptabelt, at vi har de her beretninger, og hvordan de harmonerer med, at vi hører, at der nu, som ministeren siger, ikke sker nogen besparelser. Jeg kan ikke rigtig få det til at harmonere, og der kunne jeg da godt tænke mig, at ministeren i hvert fald får lov til at svare, i modsætning til det, som skete i det foregående spørgsmål, hvor minsteren måske følte, at der kom et svar herfra.

Jeg vil gerne have svaret fra ministeren.

Ministeren.

Jamen lad mig så prøve at hjælpe det lidt på vej, for jeg tror, man kommer til at blande tingene lidt sammen. Jeg er fuldstændig enig, og jeg bryder mig sådan set heller ikke om de beretninger, f.eks. om det med bleen eller om ældre, der ligger... ja, vi kender eksemplerne. Det er jo ikke ensbetydende med, at det har noget med økonomien at gøre, og det er noget, vi også skal snakke om i det næste spørgsmål, og det kunne jo være noget med retningslinjerne og så fremdeles.

Hvis vi tager og kigger på spændet af ældre, ser vi, som jeg også sagde, at når der kommer de nye ældre, de 65-79-årige her, så er de bedre til at klare sig selv, end man måske var for 40 år eller bare for 5 år siden. Det betyder jo, at den indsats, som man har lagt for dagen, med rehabilitering og velfærdsteknologi virker. Og omvendt betyder det, at man selvfølgelig ikke skal bruge så mange penge, som man måske skulle bruge tidligere. Men der er tilført flere penge, helt konkret har vi jo tilført 1 mia. kr. hvert evig eneste år.

Fru Karin Nødgaard.

Jeg havde egentlig håbet på en lidt anden type svar i forhold til det her. Jeg vil så hellere meget konkret spørge, om det vil sige, at ministeren sådan set ikke anerkender de beregninger, som FOA har lavet, de udmeldinger, der kommer fra Ældre Sagen, f.eks. i forhold til besparelser på det område.

Igen vil jeg gerne gentage, at jeg anerkender, at der er en gruppe af ældre, som er ressourcestærke på mange forskellige områder og kan klare sig selv, men vi har også en stor gruppe af svage ældre, og det er dem, jeg sådan set er temmelig bekymret for i forhold til det her. Det er også det, vi kan se i FOA's meldinger, og vi kan se det i Ældre Sagen.

Derudover er der hele spørgsmålet om, hvor mange hjemmehjælpstimer der f.eks. er blevet sparet væk. Det har jo været fremme, at det er op til 5 millioner timer, der er blevet sparet væk siden 2008, og det vil jeg også gerne høre ministerens kommentarer til.

Ministeren.

Jamen det giver jo mening, at der bliver reduceret på hjemmehjælpstimerne, når man samtidig kommer ind med en rehabiliterende indsats. Det er også derfor, vi har lavet vores store forslag sammen, hvor netop det rehabiliterende er et kernepunkt, et omdrejningspunkt.

Lad mig komme med et konkret eksempel, hvis jeg kan nå det: Det kunne være en gammel mand, som sådan set har klaret sig meget godt, han brækker benet, bliver virkelig, virkelig afhængig af hjemmehjælp, måske mange gange om dagen, og det er klart, at det kommer til at koste en masse hjemmehjælpstimer. Hvis den mand får rehabilitering og får hjælp til at gå og så fremdeles, betyder det rent faktisk, at han ikke skal have hjemmehjælp, for så kan han selv tage tøjet på, selv køre ned til ældrecenteret på sin scooter osv. Det synes jeg er logik, og det betyder, at der skal bruges færre hjemmehjælpstimer til lige præcis ham, og det er jo det, rehabilitering et eller andet sted i al sin enkelthed går ud på.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, nu er det fru Karin Nødgaard, der stiller spørgsmålet og beder om at få svar, kan jeg så sige til formanden. (Fjerde næstformand (Per Clausen): Undskyld, jeg beklager meget, fru Karin Nødgaard).

Jeg vil gerne høre noget. Når ministeren nu siger det her, vil jeg sige, at det her spørgsmål sådan set ikke drejer sig om rehabilitering, den drøftelse har vi taget, og vi blev endda enige om, og det blev skrevet ind, at det ikke skulle være nogen spareøvelse. Og nu kan ministeren næsten nøjes med at svare med et ja eller et nej, men jeg vil gerne høre: Er der overhovedet ikke tale om, at kommunerne sparer i forhold til de ældre, således at vi kan se, at de ældre får forringede vilkår? Det kunne jeg godt tænke mig at høre, for jeg synes jo, at vi lige nu får nogle meldinger om, at der bliver sparet. Og det med de brækkede ben kan jeg heller ikke bruge til ret meget. For det er nok noget, der sådan sker hyppigt gennem årtierne, at nogle har brækket benet, og det er ikke der, hvor jeg tror at vi kunne få samlet 5 millioner sparede timer i hjemmeplejen.

Jeg vil nøjes med at kalde ministeren for ministeren, så sker der ingen fejl der.

Så tror jeg, vi alle sammen kan være i det, så længe jeg ikke bliver kaldt Karina Adsbøl, er jeg også temmelig tilfreds.

Jeg synes ikke, det er fair, for fru Karin Nødgaard spørger mig jo helt konkret om de 5 millioner timer, og så svarer jeg på det, og så er det, som om det heller ikke lige var det. Men det nytter jo ikke noget, at man ikke bryder sig om svarene. Vi må bare konstatere, at vi er uenige, og den uenighed må der være plads til.

Jeg siger bare, at rehabiliteringen, velfærdsteknologien og den tilgang, som har været ændret igennem de sidste 10-15 år i forhold til adgangen til de ældre, jo unægtelig betyder, at der er flere ældre, der kommer til at klare sig selv bedre, og det betyder lige præcis, at der bliver brugt færre timer til de ældre. Og den nye gruppe af ældre er bare mere friske; de kan mere selv. Det betyder jo også i al sin enkelthed, at man skal bruge færre ressourcer dér.

Det var det sidste svar på spørgsmål 9.

Vi går videre til spørgsmål 10, og det er stadig til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og det er af fru Karin Nødgaard.