Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 812
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Annette Vilhelmsen (SF) har den 3. marts 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 812 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 812:
Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Kronen på værket« fra
Universitetsavisen den 27. februar 2015, hvori Ralf Hemmingsen og Lykke Friis
udtrykker bekymring for kvaliteten af specialer, hvis der bliver kortere tid til at
skrive dem, og kan det have sin rigtighed, at man som følge af fremdriftsreformen
nu i flere tilfælde er nede på 3�½ måned i forhold til udfærdigelse af specialet?
Svar:
11. marts 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
15/006129-04
Det er ikke nyt, at universiteterne skal tilrettelægge kandidatuddannelserne på en
sådan måde, at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte
normerede studietid. Disse regler har været gældende siden 1993 og fremgår også
af bemærkningerne til universitetsloven fra 2003.
Kandidatuddannelsen, der er normeret til 120 ECTS-point, skal som heltidsuddan-
nelse tilrettelægges sådan, at den studerende kan gennemføre sin uddannelse fra 1.
september og afslutte den 22 måneder senere, det vil sige med udgangen af juni,
eller fra 1. februar og afslutte den 24 måneder senere, det vil sige med udgangen af
januar.
Et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ECTS-point og angiver den arbejdsindsats målt
i timer, som skal til for at opnå et fastsat læringsudbytte. Universitetet fastsætter i
studieordningen specialets omfang angivet i ECTS-point. Der findes ikke regler fra
centralt hold, som bestemmer, hvor lang tid i dage eller måneder, den studerende
skal have til at udarbejde sit speciale, dvs. fra påbegyndelsestidspunktet til afleve-
ringstidspunktet. Det afgørende er, at specialet i sin helhed får et omfang, der i
arbejdsbelastning svarer til de ECTS-point, som er fastsat for specialet. Hvis spe-
cialet er på 30 ECTS-point, vil det svare til samme arbejdsbelastning som et seme-
sters undervisning med dertil hørende prøver.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg er i dialog med universiteterne om problemstillin-
gen.
Side
1/2