Spm. nr. S 750

4) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at Folketinget ved en tidligere lejlighed har givet statsborgerskab til en person, som PET havde advaret imod, og vil ministeren i lyset af terrorangrebet i København fremadrettet sikre, at advarsler fra PET om konkrete personer får den konsekvens, at der ikke tildeles dansk statsborgerskab?

Værsgo.

Tak. Det lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at Folketinget ved en tidligere lejlighed har givet statsborgerskab til en person, som PET havde advaret imod, og vil ministeren i lyset af terrorangrebet i København fremadrettet sikre, at advarsler fra PET om konkrete personer får den konsekvens, at der ikke tildeles dansk statsborgerskab?

Justitsministeren.

Jeg tror, jeg kan tale på alle danskeres vegne, når jeg siger, at vi aldrig glemmer 14. og 15. februar i år, hvor terroren ramte os på sin hårdeste og mest barske facon få kilometer fra, hvor vi står netop nu. Og jeg synes, det er helt naturligt, at vi i tiden efter et så voldsomt terroranslag mod vores samfund selvfølgelig diskuterer mange forskellige aspekter, herunder det, der bliver rejst af spørgeren i dag. Jeg skal heller ikke undlade igen at understrege, at det, der har vores fulde fokus fra regeringens side lige nu, jo er at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre danskerne den tryghed og sikkerhed, som vi alle sammen har krav på og ret til. Men jeg svarer selvfølgelig gerne også på det konkrete spørgsmål her.

Det spørgsmål, der nu bliver rejst her, er om sager, hvor PET vurderer, at en ansøger til indfødsret kan være til fare for landets sikkerhed. Jeg forstår, at det er sådan en lidt gammel sag, der her spørges til, og som har været diskuteret ved forskellige lejligheder tidligere. Det følger af § 21 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at en sag vil blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis PET vurderer, at en ansøger kan være til fare for landets sikkerhed. Den forelæggelse sker med Justitsministeriets indstilling om, at den pågældende ansøger udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse i en nærmere angiven periode. Derfra er det så op til Folketinget at træffe beslutningen og ikke jeg som minister.

Den procedure følges i mange tilfælde, men ikke i sager, hvor den pågældende ansøger måtte være omfattet af enten FN's konvention om begrænsning af statsløshed eller børnekonventionen. Baggrunden for det er, at statsløsekonventionen indeholder et krav om, at ansøgeren skal være fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed, og det vil sige, at den pågældende skal være dømt, før statsborgerskabet vil kunne nægtes. Efter børnekonventionen kan ansøgeren ikke nægtes statsborgerskab i den situation, som spørgsmålet her omhandler. Det vil altså med andre ord være i strid med de to konventioner, hvis personer, som opfylder betingelserne i konventionerne, udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indfødsret alene med den begrundelse, som spørgsmålet her er rejst på baggrund af.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig helt enig i det, som ministeren indledte med, nemlig at det var forfærdeligt og afskyeligt med den terrorhandling, der foregik i København. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe terror på alle planer og også søge at kigge på de områder, hvor det fører til terror, altså hvordan vi kan forebygge, at det sker en anden gang.

En af de ting, som vi i Dansk Folkeparti har øje for, er den praksis, der er opstået i Folketinget, hvor man altså fra et flertals side gang på gang tildeler statsborgerskab til personer i Danmark, selv om PET advarer imod den pågældende person. Derfor kunne vi godt tænke os, at regeringen også mere end det, ministeren siger nu, tilkendegiver, at man er enig i, at det er et problem, at vi tildeler statsborgerskab til personer, som Politiets Efterretningstjeneste betragter som en fare for landet. Det er vel egentlig totalt logisk – jeg vil godt spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i det – at det er rigtig skidt, det er dårligt, det er urimeligt, og at det skal laves om, at vi tildeler statsborgerskab til personer, som PET advarer imod.

Så kan det være, at ministeren siger, at ja – det siger ministeren jo – der er nogle konventioner, som forpligter os uanset vores holdninger til det. Der vil jeg godt spørge ministeren, om det så ikke vil være rimeligt, at regeringen tager kontakt til andre lande, med henblik på at man får lavet de konventioner om eller udtræder af de pågældende konventioner. For det er vel urimeligt for det danske samfund og den tryghed, der skal være, at nogle ældtussegamle konventioner, som der er tale om med hensyn til flere af dem, for de er lavet lige efter anden verdenskrig, er en barriere for, at vi kan sige nej til statsborgerskab til personer, som Politiets Efterretningstjeneste advarer imod.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige det meget klart: Jeg synes, det er et problem, at de pågældende personer får dansk indfødsret. Jeg er imod, at de får det. Det er sådan set kun, fordi vi er internationalt forpligtet, at beslutningen kan falde anderledes ud end det, Justitsministeriet jo som udgangspunkt anbefaler, nemlig at vedkommende ikke får statsborgerskab.

Hr. Peter Skaarup.

Det synes jeg jo er godt ministeren siger. Så kunne jeg jo så efterlyse, at regeringspartierne stemmer imod at tildele dem statsborgerskab. Vi kan jo se ud fra de afstemninger, der har været – der har været minimum to, ved jeg – at regeringspartierne alligevel har tildelt statsborgerskab til de pågældende personer, selv om PET advarer imod dem. Det er det ene. Der kunne jeg godt tænke mig at vide, om regeringen vil ændre adfærd i forhold til det.

Så vil jeg også godt spørge: Logisk set, når ministeren siger, at det er noget, ministeren er imod, altså at man tildeler statsborgerskab, vil regeringen så arbejde for at lave de konventioner om, der forpligter os til at give statsborgerskab til personer, der er til fare for nationens sikkerhed? Det er jo derfor, PET advarer imod dem.

Ministeren.

Jeg synes, at det er helt åbenbart, at personer, der måtte være til fare for vores lands sikkerhed, selvfølgelig ikke skal tildeles dansk indfødsret, og det vil også være det, der er udgangspunktet for Justitsministeriets anbefaling i forhold til Folketingets videre arbejde. Hvad skulle vi ellers næsten sige og mene? Jeg kommer i hvert fald ikke til at have et andet standpunkt end det. Hvis man er til fare for dansk sikkerhed, bør man selvfølgelig ikke få dansk statsborgerskab – det burde jo være tydeligt og klart for enhver.

Så er der nogle internationale forpligtelser, og det er der jo, når man er et retssamfund. Dem kan man have mange forskellige holdninger til, det har man sikkert over hele verden; men så længe spillereglerne ser ud, som de gør, så respekterer Danmark dem.

Hr. Peter Skaarup.

Først lige en kommentar: Hvis det er, regeringen er imod at tildele statsborgerskab til personer, PET advarer imod, hvorfor stemmer regeringen så ikke imod at give dem statsborgerskab i de tilfælde, der har været? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handler om de internationale konventioner. Hvis ministeren siger, at man er imod at give dem statsborgerskab, var det så ikke en idé at få lavet de konventioner om i samarbejde med lande, der har nogenlunde de samme synspunkter, f.eks. England, der jo har udtrykt skepsis over for centrale dele af nogle af de konventioner, vi taler om.

Ministeren.

Men det bør jo kun være sådan, at Folketinget træffer en anden beslutning end den, jeg lægger op til her, hvis det er, fordi man så at sige er tvunget til det på grund af de internationale forpligtelser, vi har, for ellers bør man selvfølgelig ikke tildele statsborgerskab på den baggrund, altså at vedkommende måtte være til fare for vores sikkerhed. Men de internationale spilleregler er nu engang dem, vi har, og som man har kunnet opnå enighed om globalt, og dem respekterer og anerkender Danmark.

Det var spørgsmål 4.

Vi går videre til spørgsmål 5. Det er stadig væk Peter Skaarup, der stiller spørgsmålet, og justitsministeren svarer.