Må jeg starte med understrege, at jeg er glad for, at spørgsmålet bliver rejst, for jeg synes også, at tilgængelighedsfremmende tiltag er vigtige i hele Danmark.
Der er ca.
300 stationer på det statsejede jernbanenet.
Ud af de 300 stationer er der 250 stationer, hvor der endnu ikke etableret en elevator.
Og det skyldes jo primært, at det er nogle gamle stationer opført i en anden tid, hvor der ikke var det her fokus, som der er i dag.
Det er jo også fuldstændig åbenlyst for enhver, at det selvfølgelig er dyrt at etablere en sådan elevator; prisen varierer meget alt afhængig af stationernes forhold.
Jeg har fået oplyst, at gennemsnittet er ca.
5 mio.
kr.
pr.
elevator, og der skal jo være to, så det er altså 10 mio.
kr.
pr.
station.
Så kan man selv gange op, hvis man har lyst til det, altså hvis man skal gøre det i hele Danmark.
Der er nu også andre ting end lige elevatorer, som er afgørende.
Det ved jeg fra mine møder med handicaporganisationerne, nemlig ledelinjer, perrontilpasninger, forbedret trafikinformation osv.
Og det er nogle tiltag, som løbende prioriteres, når der afsættes penge til formålet.
Det er sket to gange de seneste år, at man har afsat øremærkede penge til det formål at forbedre tilgængeligheden.
Den ene gang var i 2007, hvor man afsatte 28 mio.
kr.; den anden gang var i 2013, hvor 25 yderligere millioner blev afsat.
Og der i dag 15 mio.
kr.
tilbage i uforbrugte midler i tilgængelighedsområdet.
Jeg har lige netop i går fået en briefing fra mødet mellem Danske Handicaporganisationer, DSB og Banedanmark om udmøntningen af de her tilbageværende midler, som spørgeren omtaler her.
Jeg har fået oplyst, at en lang række tiltag rundtom i hele landet blev drøftet, herunder også muligheden for at etablere en elevator på Tinglev Station, som dette spørgsmål handler om.
På baggrund af en forudgående høring af parterne om relevante forslag har Danske Handicaporganisationer, DSB og Banedanmark på mødet i går udarbejdet en prioriteringsliste, og jeg har forstået, at etableringen af en elevator på Tinglev Station stadig fremgår af denne prioriteringsliste.