Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 677
Offentligt
1495694_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
11. februar 2015
Kontor:
Færdselskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Ras-
mussen
Sagsnr.: 2015-0033-0628
Dok.:
1485790
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 677, som medlem af Folke-
tinget Eva Kjer Hansen (V) har stillet til justitsministeren den 5. februar
2015.
Mette Frederiksen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
S 677 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på S 677: Er ministeren enig i, at politiet skal udstede bøder, hvis bilister bruger billygterne til at advare andre bilister om fotovogne?
Spørgsmål nr. S 677 fra medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V):
”Er ministeren enig i, at politiet skal udstede bøder, hvis bili-
ster bruger billygterne til at advare andre bilister om fotovog-
ne?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i færdselsloven er fastsat nærmere regler for køren-
des brug af bl.a. lyssignaler og for lygteføring, herunder om brugen af
fjernlys (langt lys).
I færdselslovens § 32, stk. 1, er det således bl.a. fastsat, at kørende, når det
er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal
eller på anden hensigtsmæssig måde skal henlede andre trafikanters op-
mærksomhed på faren. Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern- el-
ler nærlys.
Det er i færdselslovens § 33, stk. 3, desuden fastsat, at fjernlys bl.a. ikke
må anvendes på strækninger, hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst eller ved
møde med andet køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes.
Det gælder i øvrigt for alle trafikanter, herunder ved brug af lyssignaler og
i forbindelse med lygteføring, at man skal optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe
for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
Overtrædelse af reglerne om signaler og lygteføring samt af pligten til at
optræde hensynsfuldt straffes med bøde.
Det er politiet, som håndhæver færdselsreglerne, herunder tilrettelægger
hastighedskontroller, og som ud fra en politifaglig vurdering afgør, om der
i konkrete tilfælde er grundlag for at udstede bødeforelæg for færdsels-
lovsovertrædelser, herunder for overtrædelse af reglerne om lyssignaler og
lygteføring. Jeg har fuld tillid til, at politiet i forbindelse med politiets kon-
troller kan disponere sine ressourcer på en hensigtsmæssig måde til størst
mulig gavn for færdselssikkerheden.
2