Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
S 59
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 13. oktober 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSGC
Sags nr.: 1405725
Dok nr.: 1547820
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 7. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. S 59 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 59:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man har arbejdet med DRG-taksterne,
samt hvordan sygehusene kan drage nytte af at lave dagstakster? ”
Svar:
For regeringen er det afgørende, at patienter sikres fri og lige adgang til om-
kostningseffektiv og rettidig behandling af god kvalitet. Vi har derfor fokus på
strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet, der kan understøtte dette. Må-
let er at sikre den rette sammenhæng mellem incitamenterne internt i sund-
hedsvæsenet og på tværs af sektorer med henblik på at sikre mest mulig
sundhed for pengene til gavn for patienterne.
Med afsæt i
Aftale om regionernes økonomi for 2014,
har regeringen i samar-
bejde med regionerne gennemført en modernisering af de aktivitetsbestemte
elementer af finansieringen af regionerne fra 2014. Dermed er presset ift. øget
aktivitet på sygehusområdet dæmpet, og der er givet øget fleksibilitet i forhold
til at korrigere for ikke DRG-baseret aktivitet mv. Alt dette for at understøtte, at
fokus i mindre grad skal være på øget aktivitet på sygehusene, og mere på
hvordan man udnytter kapaciteten hensigtsmæssigt og sikrer den bedst mulig
forebyggelse og behandling i sammenhængende udrednings- og behandlings-
forløb.
For at give regionerne bedre rammevilkår gennemføres løbende en videreud-
vikling af DRG-systemet, som den aktivitetsbaserede afregning er baseret på.
På længere sigt skal systemet i højere grad gøres mere forløbsbaseret, og på
kort sigt skal der arbejdes på at udvikle flere telemedicinske takster, og flere af
de såkaldte sammedagspakker. Ved en sammedagspakke afregnes en samlet
takst, som dækker over samtlige omkostninger for alle ydelserne, der indgår i
den enkelte pakke.
Det skal nævnes, at regionerne i flere år har haft mulighed for at gøre brug af
sammedagspakker, som er oprettet for at honorere accelererede patientforløb.
Til slut vil jeg dog også understrege, at styring og incitamenter aldrig kan er-
statte god ledelse, og at det er et lokalt ansvar at sikre, at de mest hensigts-
mæssige løsninger implementeres. Regioner samt sygehuse har en frihed til
at tilrettelægge forløb og behandlinger, så de fungerer i hverdagen. Her skal