Jeg er naturligvis bekendt med den debat, der har været om taksterne på Storebælt og de udviklingsmæssige konsekvenser deraf.
Det nemmeste for mig ville jo være at sige, at vi sætter taksterne ned, men jeg kan lige så godt med det samme sige, at jeg ikke vil deltage i en eller anden popularitetskonkurrence, for der er jo stadig væk en gæld på 24 mia.
kr., der skal betales.
Jeg har også forstået, at Venstre og Konservative som de ansvarlige partier i forbindelse med aftalen alle er enige om, at der selvfølgelig skal betales tilbage.
Når det er sagt, vil jeg med det samme understrege, at det er min gode kollega, transportministeren, der er den ansvarlige minister på området, og at spørgsmål af mere teknisk karakter vedrørende broen selvfølgelig skal stilles til ham.
Indledningsvis vil jeg dog minde om, at priserne for at krydse Storebælt allerede med den nuværende takst på 235 kr.
er halveret i forhold til de 470 kr.
i 2015-priser, det ville koste, hvis vi havde fastholdt færgefarten; det er altså mere end en halvering.
Dertil kommer, at undersøgelser viser, at broen i allerhøjeste grad kommer de omkringliggende områder til gode, hvor man på Fyn er dem, der får den største gevinst af broen.
Den er en gevinst for hele Danmark, men faktisk sparer danskerne i gennemsnit 6,3 timer i rejsetid på grund af Storebæltsforbindelsen, hvor fynboerne sparer hele 9,2 timer.
Fynboerne sparer altså 50 pct.
mere.
Jeg anerkender også, at fysisk infrastruktur som broer og veje og kollektiv trafik har betydning for livet og udviklingen i de danske landdistrikter.
Men fysisk infrastruktur alene skaber ikke udvikling, og derfor er det vigtigt, at vi understøtter det med gode rammevilkår og generel erhvervsudvikling.
Det sker gennem en indsats på flere fronter, så vi kan understøtte udviklingen i de danske landdistrikter.
Det synes jeg også har afspejlet sig i regeringens politik på området.