Spm. nr. S 565

12) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Jane Heitmann (V) (medspørger: Louise Schack Elholm (V) ) :

Hvilken betydning mener ministeren, at taksterne på Storebælt har for landområderne omkring Storebælt og deres mulighed for at udvikle sig?

Spm. nr. S 565

12) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Jane Heitmann (V) (medspørger: Louise Schack Elholm (V) ) :

Hvilken betydning mener ministeren, at taksterne på Storebælt har for landområderne omkring Storebælt og deres mulighed for at udvikle sig?

Spm. nr. S 565

12) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Jane Heitmann (V) (medspørger: Louise Schack Elholm (V) ) :

Hvilken betydning mener ministeren, at taksterne på Storebælt har for landområderne omkring Storebælt og deres mulighed for at udvikle sig?

Værsgo.

Tak for det. Hvilken betydning mener ministeren, at taksterne på Storebælt har for landområderne omkring Storebælt og deres mulighed for at udvikle sig?

Ministeren.

Jeg er naturligvis bekendt med den debat, der har været om taksterne på Storebælt og de udviklingsmæssige konsekvenser deraf. Det nemmeste for mig ville jo være at sige, at vi sætter taksterne ned, men jeg kan lige så godt med det samme sige, at jeg ikke vil deltage i en eller anden popularitetskonkurrence, for der er jo stadig væk en gæld på 24 mia. kr., der skal betales. Jeg har også forstået, at Venstre og Konservative som de ansvarlige partier i forbindelse med aftalen alle er enige om, at der selvfølgelig skal betales tilbage.

Når det er sagt, vil jeg med det samme understrege, at det er min gode kollega, transportministeren, der er den ansvarlige minister på området, og at spørgsmål af mere teknisk karakter vedrørende broen selvfølgelig skal stilles til ham.

Indledningsvis vil jeg dog minde om, at priserne for at krydse Storebælt allerede med den nuværende takst på 235 kr. er halveret i forhold til de 470 kr. i 2015-priser, det ville koste, hvis vi havde fastholdt færgefarten; det er altså mere end en halvering. Dertil kommer, at undersøgelser viser, at broen i allerhøjeste grad kommer de omkringliggende områder til gode, hvor man på Fyn er dem, der får den største gevinst af broen. Den er en gevinst for hele Danmark, men faktisk sparer danskerne i gennemsnit 6,3 timer i rejsetid på grund af Storebæltsforbindelsen, hvor fynboerne sparer hele 9,2 timer. Fynboerne sparer altså 50 pct. mere.

Jeg anerkender også, at fysisk infrastruktur som broer og veje og kollektiv trafik har betydning for livet og udviklingen i de danske landdistrikter. Men fysisk infrastruktur alene skaber ikke udvikling, og derfor er det vigtigt, at vi understøtter det med gode rammevilkår og generel erhvervsudvikling. Det sker gennem en indsats på flere fronter, så vi kan understøtte udviklingen i de danske landdistrikter. Det synes jeg også har afspejlet sig i regeringens politik på området.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at for Venstre er det faktisk afgørende, at vi har et Danmark i balance, for Venstre er det afgørende, at vi sikrer arbejdskraftens mobilitet, og for Venstre er det afgørende, at der er gode muligheder for at flytte sig på tværs af kommunegrænser, regionsgrænser og større fysiske afstande, for at man kan tage sig et job. Der er jo ingen tvivl om, at brotaksterne bremser for både vækst og udvikling på Fyn. Nu nævnte ministeren jo selv erhvervslivet, og det er jo netop det, erhvervslivet kan bekræfte: at brotaksterne bremser for vækst og udvikling.

Hvis man spørger juicefirmaet Rynkeby, kan man få at vide, at de hvert år betaler 6 mio. kr. i broafgift, og jeg kunne for nylig læse i Fyens Stiftstidende, hvor ministeren jo netop i dag er på forsiden med hensyn til broafgiften, at Munck Asfalt i Nyborg ifølge administrerende direktør Hans Christian Munck kunne skabe mange nye job, hvis broen ikke pressede konkurrenceevnen, for nu blot at nævne to eksempler. Venstre har jo faktisk lyttet til erhvervslivet. Vi har stillet et forslag, dels om at gøre pendlerkortet billigere, dels om at øge befordringsfradraget.

Spørgsmålet er: Hvad vil Socialdemokraterne? Jeg har noteret mig, at transportministeren, som ministeren også nævnte, har meldt ud, at man er villig til at se på pendlertaksterne, og det er også den melding, som ministeren selv kommer med i avisen i dag, men hvad ligger der i det med at være villig til at se på pendlertaksterne?

Ministeren.

Fru Jane Heitmann får det til at lyde, som om Venstre er ved at løbe fra broforliget og ikke vil betale pengene, og det håber jeg ikke er rigtigt. Venstre står vel som ansvarligt parti bag den aftale, der ligger, det håber jeg meget, for det er jo helt afgørende, den gælder. Det forslag, som hr. Lars Løkke Rasmussen kom med i Fyens Stiftstidende, har vores transportminister jo adresseret på den måde, at det vil man se positivt på, og hvis Venstre rejser det i forligskredsen, vil man kigge på det. Men der er selvfølgelig nogle komplikationer, for der er jo nogle færger både på Kattegatlinjerne og Spodsbjerg-Tårs-linjen og andre færgelinjer, som er afhængige af det. Men jeg synes, det er et sympatisk forslag, som jeg giver min opbakning til at transportministeren i forligskredsen kigger videre på.

Fru Jane Heitmann.

Altså, nu handler det her jo ikke om at løbe fra et forlig, det her handler jo om, at vi i Venstre gerne vil skabe vækst og arbejdspladser. Og en af måderne at gøre det på er jo netop at lytte til det fynske erhvervsliv og ved at stille et forslag om, at man justerer pendlerafgiften ned, og det har vi gjort konkret ved at foreslå et billigere pendlerkort og et øget befordringsfradrag. Men hvis jeg skal være helt ærlig, minister, synes jeg faktisk, det stritter lidt i alle retninger. For ministerens partifæller Trine Bramsen og John Dyrby Paulsen har jo i et fælles debatindlæg, bl.a. i Fyens Amtsavis, skrevet, at det skævvrider Danmark, når en betalingsbom og 235 kr. pr. tur adskiller Fyn fra Sjælland. Jan Johansen har i Fyens Stiftstidende udtalt, at brotaksten er en barriere. Trine Bramsen har endvidere i Fyens Stiftstidende den 7. januar udtalt: Jeg synes ikke, at Venstre går langt nok; på sigt skal det slet ikke koste noget. Trine Bramsen har i øvrigt den 6. januar også sagt til Fyens.dk, at priserne for at passere Storebælt skal sættes ned for alle; på lang sigt skal det slet ikke koste noget.

Jeg vil gerne have lov at spørge: Hvad er i virkeligheden regeringens holdning? Er det regeringens holdning, at det ikke skal koste noget? Eller er det regeringens holdning, at det vil man muligvis og måske – uden at have lovet noget – se på en gang med tiden?

Så er det ministeren.

Tilbage i 2009 indbød den daværende finansminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, til forhandlinger om at forlænge tilbagebetalingstiden på Storebælt. Vi kunne selvfølgelig som forligspartnere have sagt, at det ville vi ikke være med til, for det var jo 9 mia. kr., der skulle betales frem til 2020, men vi gjorde det, fordi vi kunne se, at man faktisk kunne investere. Det gjaldt bl.a. Odins Bro hen over kanalforbindelsen på Fyn, som jeg jo lagde på bordet, og hvor vi jo manglede Fyns Amts finansiering af den. Vi gjorde det også, fordi vi kunne få det tredje spor hen over Vestfyn og en masse andre investeringer, bl.a. i cykling og busser osv. Men når det er sagt, er der ingen som helst tvivl om, at vi bakker op om forliget, og det ved fru Jane Heitmann jo også udmærket.

I forhold til det med, hvad enkelte partifæller siger, svarer det jo lidt til, hvad fru Jane Heitmann siger i dag, hvor hun jo rejser lidt tvivl om, hvorvidt Venstre står bag broforliget eller ej, men det håber jeg sandelig er tilfældet at de gør. Men der er ingen tvivl om, hvad regeringen og Socialdemokratiet mener her: Vi bakker selvfølgelig op om de aftaler, vi har lavet.

Så har vi en medspørger, og det er fru Louise Schack Elholm.

Jeg vil gerne høre vores landdistriktsminister, hvilken betydning landdistriktsministeren oplever muligheden for at skabe beskæftigelse på tværs af Storebælt har for udviklingen af arbejdspladser og for hele arbejdsmarkedet. Der er lavet undersøgelser, der viser, at Fyn sammen med Trekantområdet fungerer som ét arbejdsmarked, men det gør det til gengæld ikke den modsatte vej, og det er også det, vi kan se i Region Sjælland, hvor jeg kommer fra. Vi kan se, at vi er den region i Danmark, der har været hårdest ramt af krisen, og som har mistet flest arbejdspladser. Derfor er det væsentligt, at man får set på at skabe mere mobilitet, så vi får udvikling og arbejdspladser.

Er ministeren opmærksom på udfordringen i at skabe udvikling og arbejdspladser i de her områder og på den barriere, som taksterne for Storebælt er? Det kunne give enormt meget vækst, hvis bare man satte prisen for pendlere ned og befordringsfradraget op for Storebælt, så jeg ville gerne høre, om det er noget, ministeren vil tage op snarligt. Jeg har hørt, at ministeren er enig med transportministeren, men hvornår forventer ministeren at vi skal se på det her?

Ministeren.

Nu har fru Louise Schack Elholm jo været medlem af Folketinget i så mange år, at hun godt ved, at det er transportministerens ressort, og at det også er i Transportministeriet, man forhandler de her ting. Jeg har tilkendegivet, både i avisen i dag, som fru Jane Heitmann sagde, men også ved tidligere lejligheder, at jeg synes, det er et spændende forslag, som man må drøfte i forligskredsen. Nærmere kan vi vist ikke komme det i dag.

Men når det så er sagt, vil jeg godt sige, at der faktisk er 5.000 mennesker, der pendler fra Odense til Sjælland hver eneste dag. Det vil sige, at vi i betydelig grad har fået udvidet vores arbejdsmarked. Jeg kan også se, når jeg tager toget fra Odense Banegård, at der er rigtig mange, som pendler den anden vej. Så på den måde har det haft stor, stor betydning for arbejdsmarkedet. Og dem på Fyn er jo dem, som får allermest gevinst ud af det her. Det håber vi også på at sjællænderne får. Bl.a. har vi jo lagt en afdeling af Syddansk Universitet – faktisk den største afdeling, de har på Syddansk Universitet – i Slagelse med 2.300 årselever, så vidt jeg forstår. Det er i hvert fald det tal, der er blevet oplyst til mig. Så på den måde har vi fælles gavn og glæde af det, og jeg ved også, at man hen over broen har et samarbejde på sundhedsområdet. Så der foregår mange spændende ting.

Det er klart, at prisen betyder noget, men vi er vel også ansvarlige partier, der skal sikre, at den bro bliver betalt tilbage igen.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg bad også ministeren om at forklare, hvad det har af betydning for landdistrikterne, at man kan komme billigt over en bro. Kraka lavede en undersøgelse, der viste, at den optimale pris over Storebælt, så vidt jeg husker, var 1 kr. – det var en relativt lav pris, må man sige – fordi der ville være en så stor samfundsgevinst i, at det vil være ét arbejdsmarked, og at man kunne rejse på tværs. Venstre er kommet med et fuldt finansieret forslag om bare at nedsætte pendlertaksten. Det ville gavne udviklingen i området enormt meget. Så vil ministeren anerkende det behov, der er for udvikling i Region Sjælland og på Fyn, og den betydning, det har for arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Jeg vil gerne anerkende, at vi har et stort behov for at udvikle vores landdistrikter og understøtte dem med gode rammevilkår både på Fyn og på Sjælland. Det vil jeg selvfølgelig gerne sige. Jeg tror nu, at det var 5 kr., som Kraka foreslog, men det skal ikke skille os. Men forudsætningen var jo så, at det var alle landets bilister, der skulle betale, og at det skulle være via et roadpricingsystem, hvilket den tidligere regering opgav. Vi har også opgivet det, for der findes mig bekendt ikke et roadpricingsystem i dag – det har jeg fået oplyst – som fungerer ordentligt. Det er den ene del af det. For broen skal jo betales. Ellers skal vi ud at spare på udgifterne til enten de gamle eller vores skoler eller vores børn for at få de 24 mia. kr., som mangler, ind, og det tror jeg ikke nogen af parterne vil være med til. Så det er egentlig en meget god ordning, at dem, der pendler over broen, er med til at betale for den. Det var også forudsætningen, da Socialdemokratiet og De Konservative lavede det her forlig i sin tid.

Må jeg så ikke bare sige, at det for en pendler fra Odense, som sidder på standardklasse, stort set går o p op med det fradrag, der er i dag. Så derfor er der så mange, der pendler både den ene og den anden vej.

Så er det fru Jane Heitmann, der har det sidste spørgsmål i denne omgang.

Tak for det. Jeg kan jo næsten ikke andet end at synes, at det nærmest er tragikomisk, når ministeren her nævner SDU. Ministerens regeringsfælle uddannelsesministeren har jo netop fremlagt en dimensioneringsplan, som gør, at man lukker kinesisk, arabisk og spansk på SDU, og nu står ministeren her og fremhæver SDU som et sted med et vist udviklingspotentiale, vel vidende at man nu er ved at lukke uddannelser ned. Det er næsten tragikomisk, men nu skal jeg nok gå tilbage til dagens spørgsmål.

Transportministeren har sendt et åbent brev til fynboerne, og nu vil jeg tillade mig lige at citere en linje derfra. Han skriver:

»Jeg er selvfølgelig åben over for at kigge på tiltag, der for eksempel kan forbedre pendlernes vilkår på Storebælt. De muligheder vil vi i regeringen se nærmere på.«

Vil ministeren ikke her uddybe, hvad det konkret er for muligheder, man vil se nærmere på – altså hvad det er, man vil se nærmere på, og hvornår?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvordan fru Jane Heitmann hører, men det, jeg sagde, var, at SDU havde en meget, meget stor afdeling i Slagelse. Jeg glæder mig over, at man på den måde kan servicere Slagelse og have et godt samarbejde hen over bæltet. Det har jo ikke noget at gøre med dimensioneringen af uddannelserne. Eller måske kan fru Jane Heitmann slet ikke høre. Det er jo det, der er lidt spændende at få opklaret. Det er det ene.

Det andet er, at når transportministeren tilkendegiver, at han er åben over for det, så må Venstre jo fremlægge deres forslag i forligskredsen, og så må man drøfte konsekvenserne af det der. Jeg har sagt tre gange nu, at jeg synes, det er et spændende forslag, som jeg er enig med transportministeren i at vi bør kigge på.

Jeg siger tak til ministeren, og tak til fru Jane Heitmann. Det var afslutningen på spørgsmål nr. 12.

Vi går videre til spørgsmål nr. 13. Det er stillet til undervisningsministeren, og spørgeren er hr. Alex Ahrendtsen.