Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 527
Offentligt
1486697_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Anne-Mette Winther Christiansen (V) har den 8. januar
2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 527 til uddannelses- og forskningsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål S 527:
Hvad er ministerens holdning til, at unge medicinstuderende, som f.eks. studerer i
Polen, kun kan få tildelt SU, i 4 ud af de 6 år de studerer i, og at de ikke kan få et
udlandsstipendium til uddannelsen, da den er tilrettelagt som en hel uddannelse og
ikke opdelt i bachelor og kandidat, som uddannelserne er i Danmark?
Svar:
I SU-bekendtgørelsen er det fastsat, at en uddannelsessøgende som hovedregel
alene kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid målt i måneder til
erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 4 års normeret uddannelsestid.
Baggrunden for indførelse af den begrænsede støtteramme er internationalise-
ringshensyn. En analyse udfærdiget i 2008 tyder på, at sandsynligheden for, at de
studerende bliver i udlandet efter gennemført uddannelse stiger, jo længere ud-
dannelsen er. Hvis de uddannelsessøgende bliver i udlandet efter gennemført ud-
dannelse, får Danmark ikke gavn af de kompetencer, som de har opnået.
Det skal nævnes, at det i særlige tilfælde er muligt at få uddannelsesstøtte til ud-
dannelser med en normeret studietid på mere end 4 år, nemlig hvis den uddannel-
se, der gennemføres, skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og der
ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte i Danmark. Det er umiddel-
bart min opfattelse, at den nuværende ordning er hensigtsmæssig og rammer en
god balance i forhold til internationaliseringsaspektet.
For så vidt angår udlandsstipendium fremgår det af SU-lovens § 46 a, stk. 1, at ud-
dannelsessøgende kan få udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på
kandidatniveau i udlandet.
Det medfører, at uddannelser, som ikke er opdelt i bachelordel og kandidatdel (alt-
så ikke er trindelte) ikke kan udløse udlandsstipendium.
Jeg vil tage spørgsmålet om en udvidelse af udlandsstipendieordningen med i over-
vejelserne ved en evt. kommende justering af reglerne på dette område.
16. januar 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
15/000612-04
Side
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1486697_0002.png
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2