By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
S 442
Offentligt
Til lovsekretariatet
Dato:
9. december 2014
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. S 442 stillet af
Louise Schack Elholm (V)
Spørgsmål nr. S 442:
Hvad er ministerens holdning til den store administrative byrde, som udlejere af ejendomme opført før
1992 med mere end seks lejemål fremover bliver udsat for, når mulighederne for trappeleje bliver
afskaffet, og de i stedet skal benytte den omkostningsbestemte leje, der er langt sværere at udregne?
Svar:
Som led i den politiske aftale om forenkling af lejeloven indgår et forslag om at erstatte trappeleje med
mulighed for at nettoprisindeksregulere lejen. Med forslaget vil muligheden for at indsætte en
trappelejeklausul i lejeaftalen blive afskaffet og erstattet af en mulighed for at regulere lejen én gang
årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Det er ikke min opfattelse, at udlejerne som følge af dette forslag fremover pålægges en stor
administrativ byrde.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk