Tak til ministeren.
Det havde også været rart med et svar på, hvad det er, man så rent faktisk vil gøre, og dermed også et svar på det spørgsmål, jeg har stillet.
Men det er jo meget sigende for den her regering, at man har haft travlt med at udstede en hel masse løfter til danskerne, som regeringen så ikke kommer til at levere på, og det må man sige fuldstændig ligner situationen fra før folketingsvalget 2011, hvor Socialdemokraterne også havde gang i det samme.
Men jeg har egentlig stillet det her spørgsmål på baggrund af de seneste tal fra kræftmonitoreringen.
De viser jo klart, at det går den rigtige vej på nogle områder, men der er så sandelig også områder, hvor det ikke går den rigtige vej, og derfor hjælper det ikke noget, at ministeren kun vil fokusere på det, der er positivt, og så er fuldstændig ligeglad med de patienter, som hver dag ikke får den behandling, som de burde have fået.
Ifølge monitoreringen står det jo klart, at der er problemer på en række områder, og dermed at der er mange kræftpatienter, som ikke får behandling inden for den tid, som lægerne anbefaler.
Vi må sige, at det navnlig står skidt til for patienter med kræft i blæren og i nyren.
Der er det faktisk på 2 år ikke lykkedes at forbedre forholdene for patienter med kræftsygdomme i urinvejene, uanset hvor rosenrødt et billede ministeren forsøger at tegne af den virkelige verden.
Faktum er, at det kun er hver anden patient med nyrekræft, der får behandling til tiden, mens det sådan set er endnu værre, hvis man er patient og har blærekræft.
Her er det hver fjerde patient, som får behandling inden for den tid, som lægerne anbefaler.
Jeg gentager det lige igen:
Det er hver fjerde patient.
Det er simpelt hen ikke godt nok.
Og hvis vi kombinerer det billede og det faktum, at der ikke har været en positiv udvikling de sidste 2 år på det her område, med det faktum, at vi ved, at der fremadrettet kommer markant flere kræftpatienter, så er det, jeg gerne vil bede ministeren om at forklare, hvorfor regeringen så stædigt insisterer på, at der ikke er behov for at iværksætte det fornødne stykke planlægningsarbejde i form af en kræftplan IV, som sikrer, at vi kan tage højde for den udvikling og dermed sikre, at flest mulige patienter, ikke bare i morgen, men også i årene fremover, på kræftområdet får den behandling til tiden, som de skal have.