Spm. nr. S 391

7) Til finansministeren af:

Jacob Jensen (V) (medspørger: Torsten Schack Pedersen (V) ) :

Mener ministeren, at det er betryggende for tilliden til regeringens økonomiske politik, at regeringen er nødt til at foretage et kunstgreb og fremrykke beskatningen af danskernes pensioner for at skabe blot den mindste flig af sandsynlighed for, at Danmark ikke overskrider EU's underskudsgrænse på 3 pct. af BNP?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er betryggende for tilliden til regeringens økonomiske politik, at regeringen er nødt til at foretage et kunstgreb og fremrykke beskatningen af danskernes pensioner for at skabe blot den mindste flig af sandsynlighed for, at Danmark ikke overskrider EU's underskudsgrænse på 3 pct. af BNP?

Finansministeren.

Jeg mener, at det mest betryggende, man overhovedet kan gøre i forhold til sin økonomiske politik, jo er at vise, at de krav, man er bundet til, overholder man i praksis. Det er jo præcis det, regeringen har gjort. Vi overholder de krav, vi er bundet af. Vi har oven i købet indført nye krav, idet vi har tilsluttet os både finanspagten og har vedtaget en budgetlov. Vi har fået Danmark ud af den EU-henstilling, den borgerlige regering, der kom før os, fik os ind i. Og når man ser på det, vi i øjeblikket har foreslået og aftalt at vedtage, så er Europa-Kommissionens skøn jo også, at det holder sig på den sikre side af grænserne.

Derudover fik vi jo afklaret i vores debat om samme sag i sidste uge, at lige præcis det forslag, man her forholder sig kritisk til, støtter Venstre faktisk. Venstre agter faktisk at stemme for den her omlægning af pensionsmulighederne i Danmark med henblik på at sætte sig i den samme situation som regeringen, nemlig at være i stand til at føre en økonomisk politik, der skubber så meget som muligt på vækst og beskæftigelse i en periode, hvor vi endnu ikke er fuldt ude af den krise, vi har været i.

Jacob Jensen.

Det er rigtigt, at vi støtter det forslag, men det gør vi jo nødvendigvis, fordi vi bliver nødt til at forholde os til den økonomiske ramme, og hvad der ellers måtte ligge af økonomisk politik, som regeringen har ført frem. Vi er jo et ansvarligt parti, som så bliver nødt til at tage stilling til, hvordan vi undgår at komme i den situation, som finansministeren beskriver. Så det er rigtigt.

Men jeg vil spørge om noget. Nu har man så foretaget det her indgreb, som vist skaffer i omegnen af 15 mia. kr., hvis ikke jeg tager meget fejl. Jeg tror, at da vi stod her i sidste uge og diskuterede nogenlunde samme emne, som finansministeren rigtigt siger, havde vi jo en diskussion om de forudsætninger, der ligger til grund for det finansieringsgrundlag, som finanslovsaftalen hviler på. Det er bl.a. et vækstskøn, som vi jo snart ser en genvurdering af, kan man sige, for den økonomiske udvikling, men også en oliepris. Og da vi stod her for 1 uge siden, var olieprisen i omegnen af 78-80 dollar pr. tønde. Nu har jeg ikke lige tjekket efter her på det seneste, men jeg tror, at det ligger omkring 70 dollar nu. Så det er immer væk en udvikling, og hvis den i næste uge, når vi måske står her igen, er 60 dollar, hvad ved jeg, jeg skal ikke begynde at spekulere i det, er der så en sandsynlighed for ... eller lad mig spørge på en anden måde:

Hvornår begynder regeringen og finansministeren at overveje at foretage yderligere justeringer eller indgreb, kunstgreb, man kan kalde det mange ting, for at sikre, at vi så er på den sikre side af 3-procentgrænsen? For det er vel sådan set det, det hele handler om. Og i givet fald man er parat til det, kunne det da være interessant at vide, hvilke nye indgreb det så er, man har liggende i posen, hvis det er sådan, at olieprisen eksempelvis fortsætter med at falde. Det har jo trods alt en vis betydning for de danske indtægter til statskassen.

Finansministeren

Jeg føler jo, at regeringen har helt styr på den her situation. Vi diskuterede ganske rigtigt olieprisen i sidste uge. Den diskussion er fortsat også i medierne, efter vi diskuterede det med hinanden. Det, der jo også har været fremme i medierne, er de modgående effekter, jeg gjorde opmærksom på. Der har været et tal ude – jeg skal ikke være i stand til at verificere det – om, at der er 17.500 danske job i den her faldende oliepris. Hvis det bare i et eller andet omfang er rigtigt, mekanismen er i hvert fald korrekt, så sætter det jo et plus på statsbudgettet.

Jeg glæder mig bare over, at Venstre støtter det, der er fornuftigt, og jeg glæder mig også til at se Venstres ændringsforslag til regeringens finanslovsaftale, for der får vi formentlig, må man forstå på baggrund af onsdagenes diskussioner, en fuld illustration af, hvordan Venstre ønsker at føre den økonomiske politik, og hvordan man holder sig inden for rammerne af EU-kravene og budgetloven med alle de forslag, Venstre har bragt på banen i løbet af det seneste halve år uden at benytte sig af de her pensionsmidler. Det er noget, jeg ser frem til at debattere en lang dag her i Folketinget lige inden jul.

Jacob Jensen.

Jeg kan bekræfte det, finansministeren siger, nemlig at Venstre støtter det, som er fornuftigt. Det kan jeg bekræfte. Det vil vi til enhver tid gøre, uanset om vi sidder i regering eller vi sidder i opposition. Det har vi også gjort i de sidste 3 år i opposition.

Men finansministeren siger som en del af forklaringen på, at man tilsyneladende ikke, sådan må jeg forstå svaret, føler, at der er behov for yderligere tiltag for at sikre sig, når en oliepris er dramatisk faldende, og det er jo et ret væsentligt bidrag til vores indtægtsgrundlag, så skyldes det, at man kan læse, jeg tror det var i Berlingske, en analyse af, at det skulle give 17.500 ekstra job.

Så må jeg bare spørge og henvise til regeringens eget forsigtighedsprincip. Vi ved jo, at når olieprisen de facto er faldet, betyder det lavere skatteindtægter til statskassen. Men vi ved jo ikke, om der så rent faktisk kommer de omtalte 17.500 nye job, eller i givet fald hvornår de måtte komme og dermed skabe tilsvarende indtægter. Så hænger det sammen med det forsigtighedsprincip, som regeringen i øvrigt bryster sig af? Man ved, at man har tabt indtægterne, men man indkalkulerer allerede tilsyneladende nu nogle andre indtægter fra nogle job, som endnu ikke har vist sig i horisonten.

Finansministeren.

Regeringen kommer jo med nye skøn med jævne mellemrum, som vi også gennemgik i grundighed og vist i øvrigt blev enige om sidste gang, at det var fuldstændig gængs praksis. Som sagt forudser jeg, at vi tager den diskussion onsdag efter onsdag. Jeg glæder mig hver onsdag. Det er godt selskab. Jeg synes, det er gode temaer. Jeg føler, at vi fra regeringens side har godt fat i problemstillingen. Og så slutter det hele jo lige der før jul, hvor vi har en finanslovsdebat, og hvor vi får syn for sagen, i forhold til hvad Venstre mener, altså, hvordan alle de spørgsmål, Venstre har stillet, og hele den usikkerhed, Venstre har peget på, og alle de forslag, Venstre har været på banen med i forhold til offentlige udgifter, skattelettelser m.v., hænger sammen økonomisk inden for rammerne af budgetloven, inden for rammerne af finanspagten, inden for rammerne af kravet om 0,5 pct. og 3,0 pct. – og uden brug af de her pensionsmidler.

Det glæder jeg mig levende til. Jeg glæder mig næsten mere til det end til juleaften i forhold til at få det regnestykke præsenteret i sin sådan fulde skikkelse.

Så er det medspørgeren, hr. Torsten Schack Pedersen.

Vi prøver – lidt uden held – at få finansministeren til lidt mere at vedstå sit forsigtighedsprincip, og det synes jeg det holder hårdt med. Spørgsmålet er, om det, som finansministeren har sagt her i dag, er en nytolkning af forsigtighedsprincippet, for det synes jeg helt klart går igen i det, som finansministeren siger.

Finansministeren siger: Jamen hvis bare vi holder os under de 3 pct., er det et ansvarligheds- og forsigtighedsprincip. Men finansministeren lancerede forsigtighedsprincippet på en sådan måde, at man ikke ville afholde udgifter, hvis der ikke var sikret indtægter herfor. Og der må jeg jo bare sige, at det har det knebet med flere gange for finansministeren i dag.

Når finansministeren ikke vil gennemføre regeringens lovprogram, er det, fordi man vil følge ansvarligheds- og forsigtighedsprincippet. Men forsigtighedsprincippet har vel ikke haft noget at gøre med de 3 pct. – forsigtighedsprincippet har vel haft noget at gøre med, at man ikke ville afholde udgifter, hvis man ikke havde finansiering til det. Og når det så kniber med at finde finansieringen, skubber man de udgiftskrævende forslag.

Ministeren.

Nej, regeringen overholder en lang række krav til den økonomiske politik – både dem, der følger af finanspagten, dem, der følger af budgetloven, dem, der følger af budgetlofterne, og dem, der følger af forsigtighedsprincippet, altså en lang række krav.

Altså, bare et lille nik ville jo gøre min juleglæde helt enorm, i forhold til at jeg kan se frem til, at jeg lige op til juleferien bliver præsenteret for, hvordan Venstre i Venstres eget bud på en ansvarlig økonomisk politik – uden de her pensionsmilliarder og med gennemførelse af alle de skatteforslag, man er kommet med, af alle de udgifter, man har foreslået, hvor der f.eks. forleden var en vejfond til 20 mia. kr. på banen, og jeg hørte ikke noget om finansiering i den forbindelse – sikrer sig, at vi holder os inden for alle de grænser, vi er bundet af. Det glæder jeg mig enormt til at se, også bare til at få Venstres egne olieprisskøn og de skøn, man i øvrigt gerne vil læne sig op ad. Altså, når vi får det, kan vi få en virkelig, virkelig festlig debat.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det er altid festligt at diskutere med finansministeren, så det kan vi se frem til mange gange endnu. Men jeg må sige, at en nytolkning af forsigtighedsprincippet så er blevet knæsat i dag. Så længe finansministeren holder sig under de 3 pct., gør det ikke noget, at udgifterne skrider, for den nye forståelse af forsigtighedsprincippet er altså: Jo, jo, det kan godt være, at vi ikke helt får de indtægter i kassen, vi regnede med – f.eks. en reklameafgift, som skulle give 400 mio. kr., men som måske giver 1,5 mio. kr. – men hvis ikke de kommer ind, så gør det ikke noget, at vi fastholder udgifterne til den supplerende grønne check, fordi vi holder os under de 3 pct.

Jeg vil bare takke finansministeren for, at vi har fået en nytolkning af forsigtighedsprincippet – og vi vil se frem til at se, hvad det ellers fører med sig fra regeringens side.

Ministeren.

Man har ikke fået en nytolkning af noget som helst, selv om man får det til at lyde sådan, overhovedet ikke. Det, man har fået dokumenteret endnu en gang, er, at der for den her regerings vedkommende er styr på den økonomiske politik; der overholder vi de principper og rammer, vi har bundet os til. Og det er langt mere, om jeg så må sige, stramme og markante rammer, end den tidligere regering var villig til at køre efter. Altså, vi har jo en ny budgetlov i Danmark. Den gælder jo, og den gælder for alle kommende regeringer, indtil Venstre måtte bryde det forlig; det må man da ikke håbe nogen sinde sker. Vi kører med et forsigtighedsprincip, vi kører efter en finanspagt, og vi får ikke EU-henstillinger.

Men det der bud på, hvordan Venstre leverer samme vare – med nogle andre skøn for oliepriser og uden pensionsmilliarder – glæder jeg mig helt vildt til at se, helt vildt.

Så er det hr. Jacob Jensen for det afsluttende spørgsmål.

Jeg vil bare helt stilfærdigt spørge, om den udvikling, vi har set på det seneste, betyder noget – og det er oprigtigt ment, det er ikke engang polemisk ment. Altså, spørgsmålet gik jo oprindelig på, netop om det betyder noget i forhold til 3-procentsgrænsen, at man nu har foretaget den her pensionsbeskatning. Betyder det noget, og hvornår kan man i givet fald forestille sig, at det betyder, at regeringen så begynder at gøre yderligere? Så må vi jo se, om vi så også kan støtte det – i forhold til hvis olieprisen måtte fortsætte med at falde, eller i forhold til at vi formodentlig nu om kort tid kan se, at man fra embedsfolkenes side nedjusterer det skøn for økonomien for næste år.

Vi har jo set en dramatisk udvikling. Som sagt stod vi her sidste onsdag, hvor olieprisen var på 78-80 dollar, og nu er den kun på 70 dollar. Jeg ved ikke, hvad der sker om 1 uge eller om 14 dage, når vi måske står her igen – hvem ved – men det er bare for at spørge helt stilfærdigt og oprigtigt: Er der en grænse for, hvornår regeringen vurderer, at der altså nu skal ske yderligere, for at vi ikke holde os inden for de 3 pct., som vi jo deler ambitionen om at vi gør?

Ministeren.

Jamen det var et helt fagligt spørgsmål og tak for det. Altså, det, der sker, er jo, at vores næste bud på det samlede billede af de her træk ved dansk økonomi – vækstskøn, skønnene for offentlige underskud, skønnene for centrale parametre på de offentlige budgetter, herunder olieprisen – kommer med i Økonomisk Redegørelse, og den kommer med helt jævne mellemrum. Så derfor kan Venstre jo glæde sig til den del af juleforløbet, om man så må sige – og så håber jeg bare, at jeg kan få et lille nik på, at jeg har lov til at glæde mig til det andet, nemlig et bud på, hvordan i himlens navn Venstre agter at få de ting, man står her og siger onsdag efter onsdag, til at hænge sammen i den økonomiske politik.

Tak. Det var slut på spørgsmål 7.

Næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Torsten Schack Pedersen, og hr. Mads Rørvig er medspørger.