Spm. nr. S 386

20) Til handels- og udviklingsministeren af:

Jakob Ellemann-Jensen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Mener ministeren, at det er muligt at beskære udviklingsbistanden, uden at det får nævneværdige konsekvenser?

Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg læser spørgsmålet højt: Mener ministeren, at det er muligt at beskære udviklingsbistanden, uden at det får nævneværdige konsekvenser?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet, for det giver mig jo lejlighed til også her i Folketinget at slå fast, hvad jeg jo har sagt rigtig, rigtig mange gange, nemlig at man ikke kan lave besparelser på udviklingsbistanden, uden at det får konsekvenser. Selvfølgelig får det konsekvenser for de mange mennesker i udviklingslandene, som Danmark hver dag hjælper til et bedre liv, hvis man skærer i udviklingsbistanden.

Jeg undrer mig jo lidt over, at hr. Jakob Ellemann-Jensen stiller det spørgsmål til regeringen, når regeringen ingen planer har om at skære i udviklingsbistanden. Det var jo snarere et spørgsmål, som Venstre burde stille til sig selv, for det er jo sådan, at det er Venstre, som mener, at vores udviklingsbistand skal ned på 0,7 pct. af BNI, og det vil jo betyde, at man skal ind og finde 2½ mia. kr., som skal skæres ned i forhold til Danmarks indsats over for verdens fattigste. Og Venstre peger jo ikke på nogen måde på, hvor man ønsker at skære, og hvem det skal gå ud over, og det skal jeg slet ikke hjælpe Venstre med at finde en forklaring på, for det får nævneværdige konsekvenser, hvis man skærer på udviklingsbistanden. Det kan man være helt sikker på.

Det, som regeringen gør, er, at vi omallokerer vores bistandsmidler. Det er ikke en besparelse. Vi har sammen med SF og Enhedslisten som et led i finanslovsaftalen endda fundet en ekstra milliard kroner, så bistandsprocenten i 2015 kommer op på 0,87 pct. af BNI i forhold til de 0,83 pct., som den udgør i dag. Og det er en midlertidig omlægning i en ekstraordinær situation, som spørgeren godt ved, hvor vi har et usandsynligt højt antal flygtninge, der i øjeblikket kommer til Danmark på grund af en stor, omfattende krise i verden, hvor vi har det største antal flygtninge siden anden verdenskrig. Og den situation er helt afgørende forskellig fra de planer, som Venstre har om at beskære udviklingsbistanden, for der er der jo tale om permanente besparelser, som vil have langt mere alvorlige konsekvenser for verdens fattigste.

Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Jeg vil starte med at glæde mig over, at ministeren betragter den her omprioritering eller omallokering, som besparelsen kaldes, som noget midlertidigt, fordi ministeren jo derved tilsyneladende har en viden om, at den her ekstraordinære flygtningesituation vil være overstået om et år. Det er jeg sikker på vi er mange der glæder os over – ikke mindst de mennesker, der er ramt af de frygtelige begivenheder.

Men når jeg spørger på den her måde, er det jo, fordi ministerens parti sammen med resten af partierne i rød blok tidligere har ment noget andet om udviklingsbistanden. For da man havde en tilsvarende situation i 2010, en lignende situation, hvor den daværende og på mange måder udmærkede VK-regering ville omallokere penge fra udviklingsbistanden rettet mod vores partnerlande til modtagelse af asylansøgere, siger S, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, at man stemmer imod aktstykket, da man generelt ikke finder, at merudgifter på asylområdet skal finansieres af udviklingsbistanden. Og de tilføjer, at det, at asylbehandlingen teknisk kan kategoriseres som udviklingsbistand, gør det hverken mere rimeligt eller fornuftigt at udskyde eller reducere aktiviteter blandt verdens fattigste for at finansiere asylsystemet i Danmark.

Mener ministeren stadig væk det her, eller mener ministeren altså, at regeringen opfører sig, som der står her, urimeligt og ufornuftigt i den nuværende situation?

Ministeren.

Nu tror jeg ikke, spørgeren henviser til nogen udtalelser, jeg er kommet med. Men lad mig bare sige – og opklare det for alle – at det jo ikke er nogen ny ting, at du bruger udviklingsbistand på at finansiere flygtningeudgifter i Danmark. Det har vi gjort i rigtig, rigtig mange år under skiftende regeringer. Det, der er forskellen i forhold til tidligere og i år, er, at vi ser rigtig, rigtig mange flygtninge komme til Danmark nu, der gør, at det beløb, vi skal bruge af bistanden, er desto større.

Men jeg kan godt forklare, at når det var sådan, at vi og en række partier dengang vendte os mod, at regeringen pludselig ønskede at bruge et stort beløb af bistanden på flygtninge på daværende tidspunkt, var det jo, fordi den Venstreledede regering dengang for det første havde gennemført store besparelser på bistanden og ønskede at gennemføre andre besparelser på bistand. I den situation syntes vi ikke det var rimeligt, at man yderligere skulle holde for med så også at finansiere flygtningeudgifter.

Så der er meget stor forskel på den situation, vi har i dag, med en regering, der faktisk hæver bistanden, og en regering, der dengang ønskede at skære i bistanden og allerede havde gjort det. Og deraf altså forskellen.

Men jeg synes jo, spørgeren stadig mangler at svare på, hvilke konsekvenser det får for dansk udviklingsbistand, at Venstre vil spare 2½ mia. kr. Det synes vi godt vi kunne få opklaret her i dag i Folketingssalen.

Nu er det sådan, at det er ministeren, der svarer på spørgsmål, og ikke spørgeren, der svarer på spørgsmål fra ministeren. Men nu er det hr. Jakob Ellemann-Jensen for et yderligere spørgsmål.

Tak for det, formand. Så slipper jeg for at minde ministeren om, efter at statsministeren har forvekslet reglerne i Folketingssalen med reglerne i Jeopardy, at det altså ikke er sådan her. Det er mig, der stiller spørgsmålene; det er ministeren, der svarer.

Så ministeren mener altså, at det er ansvarligt, når regeringen foretager omprioriteringer af udviklingsbistanden. Regeringen og ministeren lagde oprindelig op til en besparelse på præcis 2,5 mia. kr., hvilket ironisk nok er det samme beløb, som vi i Venstre ville skære udviklingsbistanden med, hvorimod det er forkert og uanstændigt og, skulle jeg forstå ministeren korrekt, også umuligt, når vi i Venstre siger, at vi vil foretage besparelser på udviklingsbistanden på 2,5 mia. kr.

Kan ministeren godt forstå, hvis man som iagttager udefra synes, at det er en anelse dobbeltmoralsk og en anelse hyklerisk?

Ministeren.

Jeg synes, jeg svarer på de spørgsmål, jeg bliver stillet, men derfor synes jeg jo godt, vi kan have en meningsudveksling. Det håber jeg da at spørgeren også er indstillet på, for jeg tror, at lyttere og tilhørere gerne vil have at vide, hvad også Venstre mener. Jeg vil i hvert fald gerne forsøge at få det frem.

Men til spørgsmålet kan jeg sige, at der er en afgørende forskel på, om man som Venstre ønsker at lave direkte nedskæringer i ulandsbistanden for 2,5 mia. kr., eller om man gør det, som regeringen gør, med inden for bistandsrammen at omlægge nogle penge, der skal bruges til flygtningeudgifter.

Virkeligheden i Venstres udspil vil jo være, at man ud over at skulle omlægge 2,5 mia. kr. i direkte nedskæringer skulle finde 2,5 mia. kr. Det er 5 mia. kr., som vil være konsekvensen for bistanden. Det er jo rimeligt, at man på en eller anden måde får at vide, hvordan det skal ske, hvor de penge skal findes, hvem der skal holde for. Det kan jeg jo ikke svare på, selv om jeg selvfølgelig gerne ville.

Så er det medspørger hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak til formanden. Ministeren er jo en mand, der har ordet i sin magt. Så meget rosende vil jeg gerne sige i ministerens favør. Jeg har læst indtil flere indlæg fra ministerens hånd, hvor ministeren fortæller både læsere og andre interesserede, at det er i Danmarks store nationale interesse at sparke døren ind til nye markeder, også ved brug af bistandskroner. Det er jeg sådan set enig i. Det er Venstre enig i, og det tror jeg dansk erhvervsliv er enigt i.

Nu har min gode kollega hr. Jakob Ellemann-Jensen jo brugt noget af sin tid på at gøre opmærksom på, hvordan ministerens parti og ministeren selv har brugt mange kalorier på at kritisere Venstre for dernæst selv at foreslå et sparekatalog. Det er et besparelsesniveau, der minder om det, vi har fremlagt. Nu kan jeg forstå, at de aktuelle besparelser vil koste godt og vel 130 mio. kr. på den erhvervsindsats, vi hjælper danske virksomheder med, men frem for alt hjælper udviklingslandene med. Kan ministeren ikke se, at det er et problem?

Ministeren.

Den her regering og også jeg som minister har det udgangspunkt, at det er utrolig vigtigt, at vi også med bistandsmidler hjælper udviklingslande med at opbygge en privat sektor. Der er jo ingen tvivl om, at det er derigennem, at man hjælper de lande til at skaffe produktion og et privat erhvervsliv, der gør, at man er i stand til at finansiere sig selv som samfund. Derfor er det at hjælpe bl.a. danske virksomheder på vej til at investere i udviklingslandene helt afgørende og meget vigtigt for landenes udvikling. Det har også den fordel, at det kan give nogle arbejdspladser og noget vækst herhjemme i Danmark.

Når vi og jeg som et led i finanslovsaftalen er gået med til, at vi finder 132 mio. kr. af den omlægning, vi skulle finde, er det, fordi jeg er blevet nødt til at indstille brugen af dele af erhvervsinstrumenterne, fordi vi har fået en evaluering, der siger, at instrumenterne til dels ikke virker, og at de dels måske også strider imod EU's statsstøtteregler. Derfor har jeg måttet indstille instrumenter, og vi vil ikke få udbetalinger på det niveau, vi gerne vil have, i 2015, men vi kommer tilbage med nye instrumenter, der vil være til gavn og sikre, at også danske virksomheder kan bidrage til udviklingen i udviklingslandene.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg må jo tilkendegive, at det er belejligt for ministeren, at når sparekniven hvæsses, er der også instrumenter, der ikke længere er aktuelle og dermed kan sløjfes. Det fritager naturligvis ministeren, som jeg egentlig havde mistænkt for at være på et ideologisk korstog på det her område. I og med at sparekniven findes frem, er det naturligvis nogle af de områder, der har med erhvervslivet at gøre, der ligger for. Det er jeg selvfølgelig glad for ikke er tilfældet. Det havde jeg egentlig ministeren mistænkt en anelse for.

Men det ville da være rart, om ministeren bekræftede, at udviklingshjælp jo primært handler om det fortærskede billede med at lære folk at fiske, så de i fremtiden kan klare sig selv, i stedet for at man udelukkende leverer nødhjælpen som en kontinuerlig politisk udvikling. Mener ministeren egentlig ikke, at man bør prioritere erhvervshjælpen over andre områder?

Ministeren.

Som sagt har der været en evaluering undervejs i meget, meget lang tid af de her erhvervsinstrumenter. Det er nogle, der har fungeret i en længere periode. Vi har også lavet nogle ændringer undervejs. Den evaluering er lavet af uafhængige mennesker, som jeg ikke har noget som helst med at gøre. Den viser altså det, at instrumenterne har indbygget nogle svagheder, der betyder, at man simpelt hen ikke får skabt tilstrækkelig med jobs ude i udviklingslandene på baggrund af instrumenterne, og i øvrigt kan de eventuelt tænkes at være i strid med EU's statsstøtteregler. Så har jeg ingen anden mulighed, når jeg får sådan noget på mit bord, end at sige, at jeg stopper brugen af instrumenterne, og så udvikler vi nogle nye, og der har vi også penge på budgettet næste år til, at de nye kan komme i anvendelse, nemlig ca. 75 mio. kr.

Men jeg synes stadig væk, at man skal tænke på, at der er et parti her i Folketinget – spørgerens eget – som vil skære 2,5 mia. kr. Hvor mange af de kroner skal skæres på erhvervsbistanden? Det kunne jeg også godt tænke mig at få svar på fra en eller anden.

Tak. Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen for det sidste spørgsmål i denne runde.

Tak for det, formand, og tak til ministeren for kommentarerne undervejs. Jeg har altså ikke tiden til inden for mine 30 sekunder at besvare ministerens spørgsmål; lad os tage en debat om det andetsteds. Men jeg kan konkludere på ministerens svar, at man altså flytter nogle penge fra den udviklingsbistand, der er rettet mod vores partnerlande – og dermed verdens fattigste – og over til et område, som regeringen, dengang man ikke var regering, men var i opposition, ikke mente at vi skulle bruge bistandsmidler på. Er det korrekt? Og er det måske en anelse hyklerisk?

Ministeren.

Den her regering er som andre regeringer før os, også socialdemokratisk ledede regeringer, helt indforstået med, at vi bruger bistandsmidler på at finansiere flygtningeudgifter i Danmark. Det har regeringen gjort i mange år, og det gør andre landes regeringer. Men det er klart, at der er forskel på, om man hæver bistanden og har en ambition om at hæve bistanden, eller om man skærer voldsomt ned på bistanden, sådan som spørgerens parti jo altså, da man var i regering, tidligere har gjort, og dermed, synes jeg, gjorde det legitimt at sige, at man så ikke oveni skulle til at finansiere flygtningeudgifter på det tidspunkt. Det er der meget, meget stor forskel på. Men jeg mangler jo stadig væk svar på, hvad det er for områder, som der skal skæres ned på, hvis Venstre vil skære 2,5 mia. kr. på bistanden, ud over de 2,5 mia. kr., der skal omlægges. Det kunne det være rart at få svar på; det tror jeg der er mange der gerne vil have.

Tak. Det må Venstre svare på på et andet tidspunkt, måske i form af et indlæg i en avis, eller hvad det nu kan være; det ved man aldrig. Men det var slut på spørgsmålet.

Det sidste spørgsmål på dagsordenen er også stillet til handels- og udviklingsministeren, og det er ligeledes stillet af hr. Jakob Ellemann-Jensen. Der var også en medspørger, nemlig hr. Karsten Lauritzen, men han er ikke til stede, og derfor bliver det uden medspørger.