Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
S 367
Offentligt
1429873_0001.png
3. december 2014
J.nr. 14-5098564
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 367 af 25. november 2014, indleveret af Torsten
Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429873_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at der bliver administrativt lettere eller mere byrdefuldt med de fore-
slåede ændringer af ligningslovens § 8 A?
Svar
Som redegjort for i min besvarelse af spørgsmål S 365 er der ved bekendtgørelse nr. 282
af 26. marts 2014 indført nye kriterier for godkendelse af almenvelgørende foreninger mv.
bl.a. i relation til antallet af gavegivere og størrelsen af den enkelte gavegivers donation.
De nye kriterier medfører ikke ændringer i forhold til de administrative procedurer i for-
hold til at opnå godkendelse. Det er således ikke administrativt mere byrdefuldt for for-
eningerne mv. at opnå godkendelse efter de nye regler, end tilfældet var efter det gamle
regelsæt.
I forbindelse med overgangen til de nye regler skulle allerede godkendte foreninger mv.
imidlertid inden 1. oktober 2014 indsende dokumentation til SKAT for, at de opfylder
kriterierne efter den nye bekendtgørelse. Er denne dokumentation ikke indsendt, vil for-
eningens godkendelse blive tilbagekaldt med virkning fra 1. januar 2015.
SKAT har oplyst, at der efter den nye bekendtgørelses ikrafttræden den 1. april 2014 er
udsendt brev til alle hidtil godkendte foreninger mv. med vejledning om indsendelse af
dokumentation (gaveskema med oplysning om antallet af gavegivere og medlemmer) og
tidsfrister herfor.
Side 2 af 2