Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
S 357
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2014-21286
Doknr.
Medlem af Folketinget Jacob Jensen (V). har d. 24. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 357 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 357:
Dato
02-12-2014
”Vurderer ministeren, at servicen til borgerne er blevet ringere i kommunerne som
følge af det mindre forbrug, uagtet ministerens forklaring i svar på spørgsmål nr. S 290
om, hvorfor der bruges færre midler i kommunerne i dag, end da regeringen tiltrådte i
2011?”
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 290, hvor det fremgår, at regeringen
har prioriteret midler til målrettede løft af ældreområdet, børneområdet og sundheds-
området i kommunerne.
Det er sket samtidig med, at kommunerne har været igennem en større tilpasning af
økonomien efter en periode med betydelige budgetoverskridelser i 00’erne. Der hen-
vises i øvrigt til besvarelsen af KOU spørgsmål nr.140, hvoraf det fremgår, at de
kommunale serviceudgifter siden regeringens tiltræden i 2011 har været omtrent
uændrede.
Det vurderes, at der har været effektiviseringsgevinster at hente siden budgetover-
skridelserne i 00’erne. Samtidig er der sket en prioritering af de kommunale anlægsin-
vesteringer til et meget højt niveau. Det betyder, at kommunerne har forbedret de
fysiske rammer for velfærden til gavn for borgerne. Samlet set er det ikke min vurde-
ring, at det kommunale servicetilbud er blevet ringere. Tværtimod er det min opfattel-
se, at det er lykkedes kommunerne at komme igennem en nødvendig økonomisk til-
pasning samtidig med, at servicetilbuddet er forbedret på højt prioriterede områder.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard