Spm. nr. S 342

13) Til beskæftigelsesministeren af:

Tina Nedergaard (V) (medspørger: Inger Støjberg (V) ) :

Er ministeren tilfreds med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 27.000 personer under denne regering, og mener ministeren, at den netop indgåede finanslovsaftale trækker i den rigtige retning i forhold til at få færre danskere på kontanthjælp?

Spm. nr. S 342

13) Til beskæftigelsesministeren af:

Tina Nedergaard (V) (medspørger: Inger Støjberg (V) ) :

Er ministeren tilfreds med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 27.000 personer under denne regering, og mener ministeren, at den netop indgåede finanslovsaftale trækker i den rigtige retning i forhold til at få færre danskere på kontanthjælp?

Tak. Jeg vil gerne spørge ministeren om, hvorvidt han er tilfreds med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 27.000 personer, mens denne regering har haft magten, og om ministeren mener, at den netop indgåede finanslovsaftale trækker i den rigtige retning i forhold til at få færre danskere på kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Må jeg allerførst starte med at undskylde. Det ligger mig meget fjernt ikke at have respekt for Folketinget, så det undskylder jeg meget.

Må jeg så starte besvarelsen med at sige, at det selv ikke med den bedste vilje er lykkedes at identificere, hvorfra tallet på 27.000 stammer. Det er ikke af ond vilje, men det er bare en mere faglig konstatering.

Hvis man så køber præmissen, vil jeg selvfølgelig gerne diskutere tal. Man kan f.eks. sige, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg med 22.950 personer under Lars Løkke Rasmussens regering, mens antallet er steget med 17.200 under den nuværende regering. Man kunne fortsætte med at sige, at antal beskæftigede er steget med godt 19.000 under den nuværende regering. Under Lars Løkke Rasmussens regering faldt det med 106.000. Bruttoledigheden er faldet med 25.000 personer under den nuværende regering. Under Lars Løkke Rasmussens regering steg den med knap 39.000 personer. På den måde kan man sagtens finde masser af gode og relevante tal, som jeg også som en del af den nuværende regering selvfølgelig gerne vil være med til at diskutere.

Men for også at blive lidt mere konkret i forhold til spørgsmålet vil jeg så sige, at den her regering har gennemført en række reformer, der grundlæggende har forandret arbejdsmarkedspolitikken. Og det glædelige er jo, at vi nu kan se, at de reformer begynder at virke. Antallet af tilkendte førtidspensioner er faldet; flere får fleksjob og ressourceforløb; mange mennesker, der tidligere var henvist til passiv offentlig forsørgelse, er nu på vej tilbage til eller i gang på arbejdsmarkedet. Samtidig viser de første tal, at antallet af unge på uddannelseshjælp og kontanthjælp er begyndt at falde, og at flere kommer til at starte på en uddannelse.

Med hensyn til finanslovsaftalen synes jeg, at det er en god, men også ansvarlig aftale, der grundlæggende – og det er afgørende – bygger videre på regeringens økonomiske genopretning af landet, men som også skaber rum for sociale forbedringer. Når det er sagt, er det klart, at finanslovsaftalen er et kompromis. Jeg tror, det er åbenlyst, at alle vores aftalepartnere også har fået nogle af de sager med, som de bar ind til bordet. Sådan er det jo i realiteten, når man indgår en aftale.

Fru Tina Nedergaard.

Jeg vil heller ikke bruge ministerens eller Folketingets tid på at diskutere det ene eller det andet tal. Men den regering, vi har nu, gik til valg på bl.a. at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere, og uanset hvordan ministeren vender og drejer det, er der blevet flere kontanthjælpsmodtagere. Ministeren roser regeringen for, at den har gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, og der har vi jo finansministerens egne ord for, at de reformer, som er gennemført under denne regering, kun udgør en niendedel af, hvad der blev gennemført under den tidligere regering.

De reformer har selvfølgelig krævet tid for at komme til at virke, og regeringen har jo haft fordel af det råderum, der er opstået med VK's reformer. Det har man haft glæde af, og derfor er det jo desto mere ærgerligt, at man, når nu der er det solide økonomiske arbejde fra den tidligere regerings side at bygge videre på, så ikke benytter lejligheden til i finansloven at tage initiativer, der reducerer antallet af kontanthjælpsmodtagere, men at man tværtimod øger det.

Ministeren.

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg meget gerne diskuterer tal. Det tror jeg også fremgik af mit første svar. For regeringen har faktisk på rigtig mange områder særdeles gode tal, men jeg anerkender også – og det gælder også tilbage i Lars Løkke Rasmussens regeringstid – at vi selvfølgelig er påvirket af, at der har været en økonomisk krise. Det, der bare er min pointe, og som jeg synes er vigtigt at få sagt her, er, at på en række områder går det klart i den rigtige retning, og vi havde råderum til at lave de her forbedringer, som jeg meget gerne vedkender mig der var i finansloven.

Fru Tina Nedergaard.

Tak. Mine spørgsmål drejer sig ikke så meget om Venstres politik, som jeg er udmærket bekendt med, men vi har jo også vist, at vi er konstruktive i opposition og har indgået en række aftaler – det medgiver vi og er stolte over – sammen med regeringen, som har været med til at skabe et bedre fundament for at bringe Danmark videre igennem de efterdønninger, som der også er af den økonomiske krise. Det ændrer bare ikke ved, at regeringen med en finanslov har lejligheden til at tage initiativer, der reducerer antallet af kontanthjælpsmodtagere, men at den faktisk gør det stik modsatte, og det savner vi en forklaring på i Venstre.

Ministeren.

Det er jo glædeligt, at fru Tina Nedergaard er bekendt med Venstres politik på det her område. Jeg glæder mig selvfølgelig til, at man udmønter nogle af de ting, man har sagt, bl.a. om det, man kalder et moderne kontanthjælpsloft. Jeg vil bare sige, at det er rigtigt, at vi har lavet en finanslov, som betyder, at der er et tilbagefald på 1.000 i antallet af beskæftigede, men det skal ses, i lyset af at den politik, som regeringen har gennemført i de senere år, bl.a. også i samarbejde med partiet Venstre, skaber over 30.000 arbejdspladser på sigt.

Så skal vi give plads til en medspørger, og det er fru Inger Støjberg fra Venstre. Fru Inger Støjberg har ordet.

Det er jo fint nok, at ministeren gerne vil diskutere tal, men dermed synes jeg jo, at han på en eller anden måde fralægger sig ansvaret for det, det egentlig handler om. For det handler om mennesker. Jeg vil meget hellere diskutere mennesker. Jeg vil meget hellere diskutere, hvorfor det er så vigtigt, at man er på arbejdsmarkedet. Jeg vil godt sige, hvorfor jeg synes, det er vigtigt, at man er på arbejdsmarkedet. Det er, fordi man er en del af et fællesskab, når man er på arbejdsmarkedet. Det, at der er nogle, der venter en og forventer noget af en hver eneste dag, betyder faktisk noget for mennesker. Og ja, så bidrager det også positivt til den danske økonomi, så der er sådan set to gode grunde til det.

Derfor synes jeg jo egentlig, at en mere interessant diskussion er, hvorfor regeringen gang på gang gennemfører nogle tiltag, der gør det mere attraktivt at være på kontanthjælp end at være på arbejdsmarkedet.

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg kunne være mere enig i det, fru Inger Støjberg siger om værdien af at være på arbejdsmarkedet, både den personlige værdi af at have et job at stå op til om morgenen, men også den samfundsmæssige værdi af det. Det er også derfor, regeringen har gennemført en række initiativer, både i reformarbejdet med førtidspension og kontanthjælp, og vi er nu i gang med beskæftigelsesområdet, og vi har gennemført vækstpakker, som jo alle har haft det ene formål at skaffe så mange som muligt i arbejde.

Så har vi nu lavet en finanslov, hvor det i samarbejde med de partier, som vi har indgået en finanslovsaftale med, har været muligt at løfte nogle sociale områder, og jeg synes sådan set også, man skal glæde sig over, at regeringen har ført en politik, der har gjort det økonomisk muligt.

Fru Inger Støjberg.

Hvis det så bare var rigtigt, minister, var det jo godt, men det er ikke rigtigt. For man har jo lige afskaffet den gensidige forsørgelsespligt, og det betyder altså, at det i hvert fald reducerer 1.100 danskeres værdi af at være på arbejdsmarkedet i forhold til at være på kontanthjælp. Så man går jo i den stik modsatte retning af det, man siger.

Ministeren.

Det er jo ikke korrekt, for det, vi siger, er, at vi vil gøre, hvad vi kan, morgen, middag og aften for at skaffe så mange danskere i arbejde som overhovedet muligt. Det er lykkedes, og det var sådan set også derfor, jeg startede med at komme med en række præcise tal, som viser, at den her regering er lykkedes med det.

Så siger jeg meget klart og tydeligt: Ja, vi har lavet en finanslovsaftale, som jeg er glad for, og som afskaffer nogle ordninger, som i hvert fald nogle var optaget af blev afskaffet. Det kan så ikke forstyrre det billede, at den her regering med den politik, den har gennemført, har sikret, at der bliver en merbeskæftigelse på over 30.000 mennesker frem til 2020. Jeg er sådan set godt tilfreds med og egentlig også lidt imponeret over, at det er lykkedes for regeringen.

Så vender vi tilbage til den oprindelige spørger, og det er fru Tina Nedergaard, som har sit sidste spørgsmål.

Tak. Jeg tror såmænd ikke, at ministeren selv er tilfreds med resultaterne. Sådan som jeg kender ministeren, er han også dybt optaget af, at der er flere og flere, der er kommet på kontanthjælp med det finanslovsforslag, der er fremsat.

Men jeg har et helt konkret spørgsmål. En af de dyre gaver med dette finanslovsforslag var jo gaven til fagbevægelsen, hvor man øger fradragsretten for kontingenter. Jeg vil spørge ministeren: Hvordan hjælper det de mennesker, der er på kontanthjælp, i arbejde, ind i det aktive erhvervsliv, at man giver øget fradrag for kontingenter til fagforeningerne?

Ministeren.

Jeg var glad for hele finansloven, og så må det være tilladt, at der er nogle hjørner, man måske er lidt mere glad for end andre. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var meget glad for lige præcis at rette op på den uretfærdighed, som den tidligere regering lavede, når det gælder fradrag, når man er medlem af en a-kasse. Der vil jeg gerne sige, at det for mig også handler om, at vi har et unikt system i Danmark, som handler om, at arbejdsmarkedets parter er med til at løse en række problemer, og det kræver også, at der er opbakning til det. Det har vi nu givet større muligheder for at der er, så den del af finanslovsaftalen vedkender jeg mig fuldt og inderligt.

Det var så spørgsmål 13.

Vi går videre til spørgsmål 14. Det er stadig væk til beskæftigelsesministeren, men den her gang er det fru Inger Støjberg, der stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)