Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
S 317
Offentligt
1426187_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2014
Indfødsretskontoret
Vita Horneman
2014-0033-0597
1386748
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 317, som medlem af Folke-
tinget Jan E. Jørgensen (V) har stillet til justitsministeren den 18. novem-
ber 2014.
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. S 317 fra medlem af Folketinget Jan E. Jørgensen (V):
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger som Nasim
Mashir, der har fået en bøde på 3.000 kr., fordi han ved et
uheld er kommet til at sætte ild til en hæk, (jf. artiklen »Ild i
hæk kostede ham et dansk pas« bragt i Politiken den 4. no-
vember 2014), er afskåret fra at få statsborgerskab i Danmark i
en karensperiode?”
Svar:
Det følger af pkt. 1 i bilag 2 til cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013
om naturalisation, at bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og
derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.
Sådan har retningslinjerne på dette punkt været siden cirkulæreskrivelse
nr. 90 af 16. juni 1999 om naturalisation.
Efter min opfattelse er det vigtigt, at kriminalitet får konsekvenser for, om
man kan få dansk statsborgerskab.
Jeg er imidlertid enig i, at der i forbindelse med anvendelsen af de gælden-
de retningslinjer om kriminalitet kan forekomme situationer, hvor resulta-
tet kan virke hårdt.
Jeg vil derfor tage en drøftelse med partierne bag indfødsretsaftalen om,
hvorvidt reglerne i dag på nogle punkter er for firkantede.
2