Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 193
Offentligt
1416852_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 30. oktober stillet mig følgende
spørgsmål S 193, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 193
"Er ministeren enig i, at energiomkostninger kun er et parameter for få danske
virksomheder?"
Svar
Det er en prioritet for regeringen, at energipolitikken indrettes, så den danner en
omkostningseffektiv ramme om den grønne omstilling. Vi skal ligeledes sikre, at de
danske virksomheder bibeholder en stærk konkurrenceevne samtidig med, at vi
fastholder de ambitiøse mål for en grøn omstilling af Danmark.
Dansk Energis analyse ”Skader Energipolitikken konkurrenceevnen?” fra marts 2014
1
viser, at de energiintensive virksomheder står for en relativ lille del af
bruttoværditilvæksten i det private erhvervsliv. Herudover er Danmark blandt de
mindst udsatte lande i Europa, når energipriserne stiger i Europa eller falder i USA,
fordi dansk industri har en struktur, der er mindre energiintensiv end mange
sammenlignelige lande. Regeringen er dog samtidig optaget af at gennemføre tiltag,
der tager hensyn til de virksomheder, der er særligt udfordret på konkurrenceevnen
som følge af bl.a. uventet høje PSO-omkostninger.
Netop derfor indeholdt Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO fra
juli 2014 væsentlige lempelser af PSO-udgifterne - herunder en lempelse særligt
målrettet de energiintensive virksomheder. Ydermere skal PSO-lempelserne ses i
forlængelse af en markant nedsættelse af elafgifterne på erhvervslivet fra 2014, der
indgik i Vækstpakken fra 2013. De danske afgifter på energi til proces er nu på EU´s
minimumsniveau.
Den igangværende afgifts- og tilskudsanalyse, som har til hensigt at identificere,
hvordan de rette incitamenter til at omstille til et grønt, omkostningseffektivt og
fleksibelt energisystem sikres, vil danne grundlag for, om afgifts- og tilskudssystemet
på energiområdet skal justeres yderligere. Dette arbejde forventes offentliggjort i
foråret 2015.
Ministeren
6. november 2014
J nr. 2014-2772
/
1
http://www.danskenergi.dk/~/media/DE_MJE/Dokumenter2014/KonkurrenceevneEnergipolitik.ashx
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen