Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 163
Offentligt
1417857_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2014
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-0033-0589
1354830
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 163, som medlem af Folke-
tinget Jan E. Jørgensen har stillet til justitsministeren den 24. oktober
2014.
Mette Frederiksen
/
Ketilbjørn Hertz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. S 163 fra medlem af Folketinget Jan E. Jørgensen:
”Er ministeren enig i, at det kan være stærkt uhensigtsmæssigt,
at regeringen ikke giver et tydeligt svar på, om syriensfarere
kan straffes for landsforræderi, jf. straffeloven § 102, da en
manglende officiel udmelding kan medføre, at personer, der på
egen hånd vælger at drage i krig i Syrien, senere vil kunne på-
beråbe sig at have været i en vildfarelse omkring strafbarheden
af deres handlinger?”
Svar:
Regeringen tager på det kraftigste afstand fra, at personer tilslutter sig in-
ternationale ekstremistiske organisationer for at deltage i væbnede konflik-
ter i udlandet. Dette gælder selvsagt også personer, som tilslutter sig så-
danne organisationer for at deltage i væbnede konflikter i Syrien.
Fortolkningen af straffelovens § 102 om bistand til fjenden under ”krig”
kan give anledning til en vis tvivl for så vidt angår en konflikt som den,
der for tiden foregår i Syrien.
Den omstændighed, at der er fortolkningstvivl vedrørende en strafbestem-
melse, betyder imidlertid ikke, at det ikke er strafbart at overtræde be-
stemmelsen. En gerningsmands ukendskab til en strafbestemmelse eller
fejltagelse med hensyn til fortolkningen af en strafbestemmelse kan indgå
som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse, men kun
hvis uvidenheden eller fejltagelsen er ”undskyldelig”, jf. straffelovens
§ 82, nr. 4.
Det kan samtidig tilføjes, at der er en række andre strafbestemmelser, der
efter omstændighederne kan finde anvendelse i forhold til personer, der
deltager i en væbnet konflikt i udlandet, herunder eksempelvis reglerne om
drab og om terrorisme.
Det hører under domstolene at træffe endelig afgørelse om en eventuel an-
vendelse af bestemmelser i straffeloven i forhold til eksempelvis de ”syri-
ensfarere”, der er nævnt i spørgsmålet, og det ville ikke være rigtigt af mig
som justitsminister at komme med forhåndstilkendegivelser herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at det også vil bero på domstolenes kon-
krete vurdering, om en gerningsmand i en konkret sag har været i en sådan
undskyldelig vildfarelse med hensyn til strafbarheden af gerningen, at det
skal indgå som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere bemærkes, at der er behov for at få afklaret, om de gældende
strafbestemmelser er tilstrækkelige til at modvirke deltagelse i og hverv-
ning til væbnede konflikter i udlandet. Justitsministeriet har derfor bedt
Straffelovrådet om at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør
et tilstrækkeligt værn i forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til
væbnede konflikter i udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag,
som kan styrke indsatsen på området.
3