Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 1267
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 15. maj 2015 stillet mig
følgende spørgsmål S 1267, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 1267
"Synes ministeren, at Energinet.dk’s administration af lov nr. 900 af 4. juli 2013 er
rettidig og tilfredsstillende, således at man ikke undlader at besvare borgeres
forespørgsler for derigennem at forhindre borgernes ret til at etablere solcelleanlæg
og modtage pristillæg efter loven? "
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at Lars Christian Lilleholt (V) stiller spørgsmålstegn
ved Energinet.dks administration, herunder sagsbehandlingstiden.
På baggrund af de mange forespørgsler og ansøgninger om pristillæg til Energinet.dk
må der forventes en vis sagsbehandlingstid. Det er Energinet.dks ledelses opgave at
sikre, at Energinet.dk træffer korrekte afgørelser, således at borgere, der er berettiget
hertil, kan modtage et pristillæg så hurtigt som muligt.
Herudover henviser jeg til min besvarelse af S 1253.
Ministeren
22. maj 2015
J nr. 2015 - 1307
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen