Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 1252
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen (V) har den 12. maj 2015 stillet mig følgende
spørgsmål S 1252, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 1252
"Vil ministeren med henvisning til svar på spørgsmål nr. S 1187 2014-15 garantere,
at samtlige ejere af solcelleanlæg, som har fået godkendt pristillæg pr. 12. maj 2015,
vil få udbetalt pristillæg fra Energinet.dk senest i uge 21?"
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Energinet.dk, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Alle
de anlæg, Energinet.dk pr. 12. maj 2015 har færdigbehandlet og
godkendt til forhøjet pristillæg efter overgangsreglerne er pr. 13. maj
2015 korrektionsafregnet og beløbet er sendt til anlægsejers
NemKonto. Dette betyder, at anlægsejerne modtager det berettigede
beløb i uge 21.
Afregning af anlæggene vil herefter følge den ordinære månedlige
afregning i lighed med øvrige tilskudsberettigede elproduktionsanlæg,
hvor udbetalingen sker den 25. i måneden for den foregående måneds
produktion.
Der udestår afregning på ét godkendt anlæg, hvilket skyldes at
Energinet.dk endnu ikke har modtaget måledata til afregning fra den
ansvarlige netvirksomhed. Energinet.dk har kontaktet den
pågældende netvirksomhed og bedt den indsende data, så
Energinet.dk kan afregne overfor anlægsejer.”
Henset til at Energinet.dk har oplyst, at Energinet.dk vil udbetale pristillæg i uge 21 til
de anlæg, som er færdigbehandlet og godkendt pr. 12. maj 2015, finder jeg ikke
anledning til at foretage mig yderligere.
Med venlig hilsen
Ministeren
20. maj 2015
J nr. 2015-1276
Rasmus Helveg Petersen