Spm. nr. S 116

6) Til justitsministeren af:

Martin Geertsen (V) (medspørger: Jakob Engel-Schmidt (V) ) :

Finder ministeren det tilfredsstillende, at danskere og udlændinge bosat i Danmark i de kommende måneder frit kan rejse til Syrien og deltage i væbnet kamp helt uden konsekvenser fra det danske samfunds side, fordi regeringen ikke kan tage sig sammen til at fremsætte et lovforslag inden december?

Hr. Martin Geertsen.

Jeg tænker, at det også kunne være sjovt for ministeren, for det handler nemlig om noget lidt andet:

Finder ministeren det tilfredsstillende, at danskere og udlændinge bosat i Danmark i de kommende måneder frit kan rejse til Syrien og deltage i væbnet kamp helt uden konsekvenser fra det danske samfunds side, fordi regeringen ikke kan tage sig sammen til at fremsætte et lovforslag inden december måned?

Justitsministeren.

Nu er det jo indledningsvis svært at påstå, at det er sjovt at diskutere den problemstilling, der knytter sig til foreign fighters og danske statsborgere, der på et i mine øjne helt forkvaklet grundlag finder det nødvendigt at rejse til verdens konfliktområder og optræde på ofte den forkerte side i konflikter. Så sjov bliver diskussionen nok ikke, men jeg vil meget gerne svare, også selv om jeg har været her i mere end 1 time.

Må jeg ikke bare lige starte med at anfægte præmissen i spørgsmålet, for når Venstre siger, at man fuldstændig frit kan rejse til Syrien og Irak for at kæmpe, uden nogen form for konsekvenser, så er det ikke rigtigt.

Straffeloven indeholder bestemmelser, som betyder, at det afhængigt af de konkrete omstændigheder kan være strafbart at rejse ned og deltage i væbnede kamphandlinger; der er klare regler, som er med til at trække de strafferetlige grænser på området. Det er, som spørgeren ved, strafbart at yde økonomisk støtte eller indsamle midler til terrorister eller terrororganisationer. Det er strafbart at hverve personer til at begå terrorhandlinger. Det er også strafbart at træne, instruere eller på anden måde oplære en person i at begå terrorhandlinger, ligesom det i øvrigt er strafbart at lade sig oplære, træne eller instruere i at begå terrorhandlinger.

Når det så er sagt, synes jeg, der er nogle uklarheder i det strafferetlige værn på det her område – og det er selvfølgelig derfor, Venstre stiller spørgsmålet – og det har jeg sådan set som nytiltrådt justitsminister tænkt mig at gøre noget ved, fordi det selvfølgelig ikke skal være muligt at gå ind i det, som Venstre antyder. Jeg vil gerne sikre, at vores strafferetlige værn på det her område er tilstrækkeligt til at modvirke deltagelse og hvervning til væbnede konflikter, og derfor har regeringen jo allerede bedt Straffelovrådet om at kigge på det.

Hvis de gældende regler ikke er tilstrækkelige, skal Straffelovrådet også udarbejde forslag til nye strafferetlige bestemmelser, og det er selvfølgelig afgørende, fordi vi har behov for at have helt klarhed på området. Men det er altså ikke sådan, som Venstre siger, at man fuldstændig kvit og frit kan rejse rundt og begå utrolig dumme ting.

Så ved jeg ikke, om jeg lige her i slipstrømmen må sige, at vi i nær fremtid fremsætter et lovforslag, så vi sikrer, at der kommer bedre og stærkere redskaber til at modvirke det her, bl.a. så myndighederne kan gribe ind uden at skulle løfte de beviskrav, der er forbundet med at føre en straffesag om eksempelvis terrortræning. Men jeg må nok lige vende tilbage til det præcise indhold, når jeg får ordet igen.

Så er det hr. Martin Geertsen.

For præcis at tage den sidste del først vil jeg sige, at det jo undrer mig, at det lovforslag, sådan som jeg læser det i regeringens lovkatalog, først bliver fremsat i december måned. Altså, vi kunne jo sende F-16-fly af sted med dages varsel, og her har vi altså en situation, hvor det – selv om jeg ikke er tilfreds med regeringens opstramninger – går et stykke af vejen i forhold til det, man vil fremsætte af lovforslag i december måned.

Der undrer det mig, at man skal vente så længe og ikke have de redskaber i værktøjskassen indtil december måned, men potentielt kan se unge muslimske mænd og kvinder, om jeg så må sige, drøne ud ad bagdøren og tage ned og deltage i væbnet kamp på islamisk side, og at de kvit og frit – for det er svært at løfte bevisbyrden, i forhold til om man har deltaget i terror – kan vende tilbage til Danmark og fortsætte deres skolegang, eller hvad ved jeg. Det er den ene del.

Den anden del, der undrer mig, er det hul, som jeg ser i regeringens forslag, nemlig at hvis man drøner under myndighedernes radar, er det sådan, at man kan rejse ud af Danmark med et pas i hånden og deltage i væbnet kamp, og hvis myndighederne ikke kan løfte bevisbyrden for det, kan man sådan set også vende tilbage til Danmark, helt uagtet det lovforslag, som regeringen nu vil fremsætte. Og det er så det, regeringen har kastet over i Straffelovrådet, hvor der jo kan gå et halvt år, et helt år eller halvandet år, inden man egentlig får afklaret, hvad der dér skal ske.

Jeg synes, at ministeren og regeringen burde – og det er sådan set sagt i al venskabelighed og saglighed – handle noget hurtigere på det her felt, for det er alvorligt, hver gang der er en ung muslimsk kvinde eller mand, der drøner ud ad bagdøren og tager ned til IS.

Det er også sagt i al venskabelighed, at når man nu fik taletid ud over det egentlig regelbundne, kunne man godt have økonomiseret med den.

Ministeren.

Jamen det er da dybt alvorligt, og der er al grund til at tage afstand fra det. Der er også grund til at stramme op på den eksisterende lovgivning, så vi giver politiet nogle flere værktøjer til at hindre det her.

Jeg ser meget gerne på, om den tidsproces, der er tilrettelagt, før jeg tiltrådte som justitsminister, på nogen som helst måde kan fremrykkes. Men jeg tror også, man bliver nødt til at sige, at der er nogle juridiske spørgsmål, der skal afklares, og der er nogle svære overvejelser at gøre på det her område. Og vi plejer i Folketinget at være rimelig enige om, at når vi lovgiver på et svært område, skal vi også være sikre på, at vi gør det rigtigt. Men jeg ser meget gerne på, om det på en eller anden måde kan fremskyndes.

Martin Geertsen.

Det er noteret, og vi tager ministerens ord for gode varer i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man kan fremrykke dels det, regeringen vil fremsætte af lovforslag, dels det, som regeringen har proppet over i Straffelovrådet. Så det tager vi for gode varer og vil selvfølgelig følge op på det i forhold til ministeren. Og – sagt til formanden – vi behøver på den baggrund i og for sig ikke at fortsætte spørgsmålet.

Ministeren. Nej. Så er der en medspørger. Hr. Jakob Engel-Schmidt, som fastholder at være medspørger.

Min gode kollega hr. Martin Geertsen er en gentleman, og nu har vi holdt ministeren i salen så lang tid, så mon ikke jeg kan finde en anden lejlighed til at spørge ministeren om det, jeg har på hjerte. Det har været en fantastisk dialog. Tak til ministeren.

Tak til medspørgeren. Og tak til justitsministeren, som hermed er frigivet til andet arbejde.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Lars Barfoed, og der har vi hr. Jørgen Arbo-Bæhr som medspørger.