Se, jeg synes, at dagen i dag er en stor dag.
Jeg tænkte på, da jeg skulle herind i morges, at jeg som minister får lov til sammen med udenrigsministeren at stå i spidsen for en rigtig spændende diskussion om det nordiske.
Det er min første redegørelsesdebat på det nordiske område, så jeg har glædet mig til det.
Jeg har taget mit fineste tøj og mit røde slips på.
Så jeg vil sige til jer, at det er dejligt.
Jeg har selv været medlem af den nordiske delegation, og jeg kan sige, at jeg synes, der er sket rigtig meget.
Jeg vil give hr.
Bertel Haarder og andre debattører ret i, at det ikke kun er i EU, det sner.
Nej, det nordiske er cool, og der er også sne i gaderne i det nordiske, vil jeg gerne sige til hr.
Steen Gade.
Der er grøde i det.
Og jeg synes, at jeg kan konstatere, at der er en meget bred enighed om vigtigheden af det nordiske arbejde.
Så er der selvfølgelig forskellige politiske tilgange til det.
Jeg har noteret mig kommentarerne, og jeg vil sørge for, at der bliver taget højde for dem i det forestående arbejde.
Jeg vil starte med at sige tak for den brede opbakning – jeg tror, at både hr.
Mikkel Dencker, Bertel Haarder og andre var inde på det – og støtten i forhold til reformen af politikken i Nordisk Ministerråd, men også det, at vi faktisk ved de besparelser, vi har sat fokus på, hvor der var en diskussion om, hvorvidt det nu bare var en besparelse, har lavet et stort stykke reformarbejde omkring hele budgettet.
Hvad er det for et arbejde, vi fokuserer og prioriterer?
Jeg kan sige, at i de ministerrådsmøder, jeg har deltaget i, har der været nogle meget, meget spændende, vigtige politiske diskussioner om, hvad det er for nogle prioriteringer, vi ønsker.
Vi har lavet prioriteringsbudgetter.
Der har været diskussioner om, hvad vi skal fremme, og hvad vi ikke skal fremme.
Jeg tror, det har været til gavn for det nordiske, at vi nu fokuserer, vi prioriterer, og vi kigger på, hvordan vi bruger midlerne.
Der var nogle ting, som hr.
Lars Barfoed ønskede sig, og der vil jeg sige, at vi jo har lavet en kort og fokuseret redegørelse, fordi delegationen ønskede det, og som hr.
Bertel Haarder udtrykte det sidste år i forbindelse med forsvarsministerens redegørelse om det nordiske samarbejde, kan man sige, »at en redegørelse skal være som en bikini:
Så lille som mulig, men den skal dække det væsentlige«, og derfor har vi ikke det hele med.
Jeg håber, at formanden bærer over med mit billede, hvis det skulle være upassende her, men vi dækker ikke hele kroppen, så at sige, med bikinien her, fordi der jo er masser af ting i det nordiske, både i formandskabsudspillet, og i forhold til hvad der ligger, som i virkeligheden går langt ind over kulturarbejdet, det historiske osv.
Så det ligger i det, men vi har i år valgt at prioritere i forhold til de ønsker, som også delegationen har haft.
I redegørelsen prioriterer vi selvfølgelig vores resultater og det, vi i samarbejde har opnået, men må jeg ikke sige, at vi er nået langt i forhold til de udvalgsønsker, man har haft til sundhedsarbejdet, og i forhold til grænsehindringer.
Endelig afsluttes redegørelsen med perspektiver for det nordiske samarbejde, hvor vi naturligt kredser om formandskabsprogrammet for næste år, og det har sådan set været det bærende i forhold til det.
Redegørelsen kan jo sammenfattes med ordene fra en kendt dansk sang, der lettere omformuleret lyder:
at det knager i det nordiske samarbejdes fuger og bånd.
Men det er positivt, for som Kirkegaard klogt sagde:
Alle ønsker udvikling, men ingen forandring.
Og det er trods alt forandringsprocessen, vi er i gang med.
Måtte jeg ikke sige til hr.
Edmund Joensen og det spørgsmål, der blev rejst i forhold til formandskabsprogrammet, at der selvfølgelig ligger et helt program bag det, der står i formandskabsprogrammet, nemlig at igangsætte et projekt, hvor relevante myndigheder og erhvervsliv i samarbejde kortlægger udfordringer og muligheder for bæredygtig vækst baseret på effektiv udnyttelse af de maritime ressourcer i Nordatlanten.
Jeg vil gerne sige både til Grønland og Færøerne, at vi har haft et fantastisk godt samarbejde undervejs med de her formandskabsprojekter, og der har også været enkelte, vi ikke har kunnet honorere inden for formandskabsprojektet, men man har så prøvet at finde andre muligheder for at udnytte dem.
Jeg sender selvfølgelig gerne både til delegationen og hr.
Edmund Joensen det, der ligger bag, for det er meget mere end de her par linjer, der ligger.
Men jeg er enig i, at det giver nogle meget, meget spændende perspektiver i forhold til det videre arbejde på den del.
Måtte jeg så ikke sige, at hr.
Edmund Joensen også rejser et spørgsmål om, hvad det i virkeligheden er, der står i den redegørelse, og hvorfor der ikke er kommet noget frem i forhold til diskussionen fra sidste år om de grænsehindringer, der er inden for rigsfællesskabet.
Der kan man sige, at det blev rejst i debatten sidste år, som jeg forstår det – jeg deltog ikke selv – men der blev det jo besluttet at udarbejde en redegørelse omkring de egentlige nordiske grænsehindringer i forhold til Grønland og Færøerne.
Inden for rigsfællesskabet iværksatte Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold på baggrund af det en høring af samtlige ministerier i Færøerne og Grønland og af det grønlandske landsstyre med henblik på at udarbejde en samlet oversigt.
Der kan jeg sige, at det er sådan, at vi i øjeblikket kigger på det, og vi har sådan set lavet en del arbejde, men vi mangler at få høringssvar ind, så det er det, der arbejdes videre med.
I øvrigt kan jeg henvise til Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vedrørende den diskussion, men der arbejdes altså aktivt med den, og det er derovre, det ligger i øjeblikket.
Det er bare for at holde fast i den del af det.
Så skal jeg sige, at den kurs, de nordiske samarbejdsministre satte på mit første samarbejdsministermøde, i øvrigt 2 dage efter at jeg var blevet samarbejdsminister, var, at vi fastlagde en fælles vision for det nordiske samarbejde.
Den hedder »Sammen er vi stærkere«, og det passer jo mig som socialdemokrat utrolig godt.
Vi opstiller i den her visionserklæring det mål, at det nordiske samarbejde fortsat skal fornys for at sikre, at samarbejdet på sigt forbliver et rigtig stærkt redskab for de nordiske regeringer til at håndtere de politiske udfordringer, der måtte være.
Samarbejdet skal også være så dynamisk, at det løbende tilpasses landenes behov og de aktuelle problemstillinger.
Og så det løbende tilpasses den nordiske diskussion, og samarbejdet skal forankres folkeligt, så der fokuseres på konkrete problemstillinger.
Det var måske også det, hr.
Bertel Haarder var inde på, da han spurgte til, at jeg sagde, at det måske var lidt kedeligt og en lille smule gammeldags.
Men jeg synes jo også, som jeg også startede med at sige til hr.
Steen Gade:
Det er her, det sner; det er her, det er cool.
Og vi forholder os til de konkrete problemstillinger.
Så bliver der selvfølgelig rejst en diskussion, som der tit bliver i de her sammenhænge, nemlig om vi skal fortsætte med konsensuspolitikken, kan man sige.
Jeg vil sige, at der jo ikke er truffet nogen beslutninger om det, men jeg synes, det er en spændende diskussion at have, og den skal vi da holde liv i og holde gang i, for jeg tror, det er nødvendigt, at vi også benytter det momentum, som jeg føler der er i øjeblikket, til at holde gang i, hvordan vi udvikler det nordiske samarbejde.
Jeg har også selv på samarbejdsministermødet taget den diskussion op.
Jeg tror ikke, man er klar til at ændre i aftaler eller noget som helst andet, men jeg tror, det er vigtigt, at vi holder gang i diskussionerne om den del af det.
Så tror jeg, det er vigtigt, at når vi samarbejder, skal samarbejdet fokuseres.
Der skal fokuseres på indsatser, som er synlige.
Det skal fokuseres på, at der skal være målbare effekter.
Der skal også være en profil over for omverdenen, som skal være så tydelig, at vi kan se værdien af det nordiske samarbejde og den nordiske identitet, og det skal vi selvfølgelig udnytte til fulde.
Det nordiske samarbejde skal være relevant for de nordiske borgere, og det skal det jo også være for vores parlamentarikere og for regeringerne både i internordiske og internationale forhold.
Det nordiske skal kort sagt skabe nytte og give merværdi, og det skal føre til konkrete politiske resultater.
Det tror jeg er vigtigt at få sagt i forhold til den moderniseringsproces, vi er i gang med.
Hertil kommer også, at de mål, som vi sætter, jo skal være tydelige for alle, og det bliver også den røde tråd i det danske formandskab.
Man kan sige, at vi her i virkeligheden kommer til at smage vores egen medicin, for vi skal jo leve op til de her fine målsætninger.
Jeg mener også, vi gør det med det formandskabsprogram, der bliver fremlagt i Stockholm her i næste uge på Nordisk Råds session.
De nordiske samarbejdsministre udpeger i samme erklæring, som jeg omtalte, en række visioner, som kan sammenfattes i, at vi i de kommende år ønsker et grænseløst Norden, et innovativt Norden, et meget synligt Norden og et udadvendt Norden.
Jeg kunne ikke have formuleret det smukkere selv, så derfor har jeg taget det derfra.
Men det grænseløse Norden handler jo om at skabe de optimale forudsætninger for, at borgere og virksomheder kan bevæge sig frit mellem de nordiske lande.
Der er jeg så enig med andre – også min kollega, udenrigsministeren – der har sagt, at vi ikke skal til at lave nye grænsehindringer, og derfor vil jeg også bede hr.
Bertel Haarder og hr.
Mikkel Dencker tænke sig meget om, inden de bevæger sig ind på den bane, som hr.
Mikkel Dencker var på.
Jeg mener, at vi under det danske formandskab skal forstærke den her indsats for at afskaffe grænsehindringerne, herunder sikre en ny international lovgivning, og for at de nordiske lande gennemfører EU-lovgivningen, så det ikke skaber nye grænsehindringer i Norden.
Det har vi jo konkret gjort ved at være foregangsland ved at lave en national aftale om fjernelse af grænsehindringer, som der også gøres status for i den her redegørelse.
Jeg kvitterer for de mange pæne ord, men jeg må jo også her konstatere, at vi ikke må hvile på laurbærrene så at sige.
Jeg har indkaldt til et nyt møde her i november, hvor vi skal se på, hvor vi kan forny os, og hvor vi kan få succes, og jeg har faktisk også tænkt mig, at vi skal prøve at kigge på, om det her også kan være en del af vækstdagsordenen, som jeg sagde til delegationen i går, således at vi får den til at stå centralt i de diskussioner, vi skal have, om grænsehindringer.
For jeg tror i virkeligheden, at der går meget god vækst til spilde – undskyld udtrykket – ved at der er en række grænsehindringer, vi ikke har fået fjernet i dialog med hinanden.
Men jeg vil også sige, at vi faktisk er ved at lykkes med noget af det.
Her tænker jeg bl.a.
på grænsehindringer, hvad angår ret til fravær fra arbejde ved møder i udvalgte forsamlinger, som vi talte om i går, men også hvad angår erhvervsmæssig rehabilitering.
Fjernelse af andre grænsehindringer kræver fortsat et stort arbejde.
Det gælder f.eks.
virksomhedspraktik til ledige, som gik i stå, fordi den tidligere svenske minister ikke ønskede at gennemføre et pilotprojekt for Danmark og Sverige.
Min kollega beskæftigelsesministeren har imidlertid lovet at tage kontakt til sin nye svenske kollega og presse på for at få en løsning.
Vi fortsætter altså arbejdet under formandskabet, og det er så mit og også statsministerens ønske, at vi strammer os ekstra an og strammer op, så vi fortsat kan være i front på det her område.
Konkret vil jeg godt sige, og det er måske lidt nyt, at vi gerne vil lave et katalog over konkrete initiativer, herunder i forhold til konkrete grænsehindringer, der bør fokuseres på under formandskabet, og vi vil tage det op under hvert eneste ministerrådsmøde, vi har med at gøre, under formandskabet.
Jeg vil i den forbindelse gerne indbyde delegationen til at deltage i det her arbejde, så vi får et fælles nationalt grundlag at arbejde ud fra.
Så vil jeg for at supplere det her arbejde nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for erhvervslivet og fagbevægelsen, der skal være rådgivere i forbindelse med at fjerne grænsehindringer.
Det siger sig selv, at Ole Stavad, der er regeringens repræsentant i grænsehindringsudvalget, får en helt central rolle i det her arbejde, og jeg har, som jeg sagde før, indkaldt delegationen til et møde om den del af det efter Nordisk Råds session.
Sammenfattende kan jeg sige, at der altså er grøde i det nordiske samarbejde.
Vi opfattes ikke længere som Europas gamle mand.
Vi skal omvendt passe på, at vi ikke bliver opfattet som en irriterende og måske lidt fræk teenager, der prøver at pådutte andre lande de rigtige holdninger, men jeg tror faktisk, det er muligt at finde den rigtige balance.
Hvorom alting er, glæder jeg mig i hvert fald over, at vi er kommet godt i gang.
Jeg glæder mig til formandskabet – og det på et tidspunkt, hvor der faktisk blæser en frisk vind igennem de nordiske hovedstæder, og hvor det faktisk også sner en gang mellem, hr.
Steen Gade.
Der er ikke blot tale om varm luft, skulle jeg hilse og sige.
Tak for ordet.