Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99
Offentligt
1494315_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
6. februar 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-0037-0114
Dok.:
1484018
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 75 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven
og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter
i udlandet m.v.) (L 99), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 4. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per-
nille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 75 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændin-
geloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væb-
nede konflikter i udlandet m.v.) (L 99):
”Vil ministeren følge forslaget fra ISOBRO-generalsekretær
Robert Hinnerskov og anvende ligningslovens paragraf 8 A til
at fastlægge objektive kriterier for, hvornår en nødhjælpsorga-
nisation kan betegnes som "anerkendt" i lovforslagets forstand,
jf. artiklen "Ny kritik: Syrien-lov kan spænde ben for nød-
hjælpsarbejde", Jyllands-Posten den 4. februar 2015?”
Svar:
Nej. Det kan imidlertid oplyses, at der vil være en formodning for, at en
nødhjælpsorganisation, der er omfattet af ligningslovens § 8 A – som om-
handler organisationer, hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer –
vil være alment kendt for at udføre nødhjælpsarbejde. Et ophold i et kon-
fliktområde hos en sådan organisation, der rent faktisk udfører nødhjælps-
arbejde i det pågældende område, vil derfor i almindelighed falde uden for
lovforslagets anvendelsesområde.
Det bemærkes dog – som også anført i Justitsministeriets besvarelse af 27.
januar 2015 af spørgsmål nr. 30 vedrørende lovforslaget – at selv om en
person skal udsendes til et konfliktområde af en nødhjælpsorganisation, vil
vedkommende kunne omfattes af lovforslagets bestemmelser, hvis den på-
gældende reelt formodes alene eller tillige at ville deltage i aktiviteter, som
efter sit formål eller karakter i almindelighed må antages at indebære en
påvirkningsrisiko som beskrevet ovenfor.
2