Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99
Offentligt
1489582_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. januar 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-0037-0114
Dok.:
1462744
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 64 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven
og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter
i udlandet m.v.) (L 99), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 20. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-
tin Geertsen (V)
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 64 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændin-
geloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væb-
nede konflikter i udlandet m.v.) (L 99):
”Vil ministeren vurdere, om et indrejseforbud til eksempelvis
Syrien og Irak og efterfølgende sanktioner i form af fængsel
for danske statsborgere og bortfald af opholdstilladelse til ikke-
danske statsborgere ved at indrejse til konfliktområder i ek-
sempelvis Syrien og Irak alt andet lige potentielt vil omfatte
flere personer end regeringens forslag om fratagelse af/nægtet
udstedelse af pas samt udrejseforbud af Danmark?”
Svar:
Det er Justitsministeriets vurdering, at en model, som beskrevet i spørgs-
målet, må forventes at omfatte flere personer end regeringens lovforslag (L
99).
Et generelt indrejseforbud som beskrevet i spørgsmålet vil således rette sig
mod alle danske statsborgere og herboende udlændinge.
Regeringens lovforslag vedrørende pas og udrejseforbud retter sig derimod
alene mod det relativt begrænsede antal danskere statsborgere, som af poli-
tiet vurderes at have til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-
kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
For så vidt angår herboende udlændinge retter lovforslaget sig alene mod
det begrænsede antal personer, som opholder sig eller har opholdt sig uden
for landet, hvor der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet
uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan inde-
bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller
en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
2