By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1495994_0001.png
Dato:
12. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 8 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 8:
I forlængelse af spørgsmål 7 bedes ministeren oplyse, hvorledes ministeren vil skabe en fremtidig
regulering af lejeboligmarkedet, der ikke leder til en de facto udfasning af det private lejeboligmarked?
Svar:
Jeg kan ikke tilslutte mig den præmis, at den eksisterende lejelovgivning leder til en de facto udfasning
af det private lejeboligmarked. Hertil kommer, at den foreslåede forenkling og modernisering af de
gældende regler på området alt andet lige vil gøre rammevilkårene endnu bedre for udlejerne.
Jeg mener, at vi med forslaget forenkler og modernisere området uden, at der sker en forringelse af
standarden af de private udlejningsejendomme.
Derfor vil forslaget ikke medføre færre private udlejningsboliger. Tværtimod kan forslaget og den
kommende sammenskrivning af lejelovgivningen medføre flere investeringer i sektoren.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk