By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1496048_0001.png
Dato:
12. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 39 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 39:
Ministeren bedes oplyse, hvad den nødvendige redegørelse for budgettet jf. boligreguleringslovens §
13 skal indeholde? I bemærkningerne til lovforslaget er det ikke "…en særlig vidtgående redegørelse."
Hvad ligger der i denne bemærkning?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne, at redegørelsen navnlig skal oplyse om ændringer i de enkelte
beløbs størrelse. Det er ikke muligt udtømmende at angive i lovbemærkninger, hvad der skal oplyses i
en sådan redegørelse, men med bemærkningen om, at der ikke vil kunne forlanges en særlig
vidtgående redegørelse, er det søgt angivet på hvilket niveau, der skal redegøres. Den konkrete
fastlæggelse af redegørelsens omfang må bero på de faktiske omstændigheder, herunder på hvad der
i forhold til ændringen er relevant at oplyse om. Jeg er sikker på, at den enkelte udlejer er i stand til at
udøve dette skøn hensigtsmæssigt.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk