By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1507517_0001.png
Dato:
16. marts 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 107 ad forslag
til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov
om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og
udvikling af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 107:
For at opfylde de nye regler om obligatoriske ind- og fraflytningssyn skal udlejer kunne dokumentere,
at lejer er indkaldt til både og ind- og fraflytningssyn. Dette gøres i praksis, ved at brevene sendes
med anbefalet post, da dette er den eneste fuldt ud anerkendte metode til at dokumentere, at et brev
er kommet frem. Ministeren bedes oplyse, hvorledes de 35.000- 40.000 anbefalede breve til en
stykpris på 86 kr. og en samlet pris på mere end 3 mio. kr. alene i porto indgår i beregningen af de
omkostninger, som lovforslaget forudsætter for erhvervslivet, idet der henvises til blandt andet svaret
på spørgsmål 74 til L 97.
Svar:
I opgørelsen af de administrative byrder for erhvervet via AMVAB-metoden har Revisionsfirmaet EY
indregnet omkostningerne til anbefalede breve på 2,7 mio. kr. til indkaldelse af ind- og fraflytningssyn
baseret på Post Danmarks takst. pr. 1. januar 2014 på 76 kr. pr. brev.
Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke stiller krav om at indkaldelsen til ind- og fraflytningssyn skal
ske via anbefalet post.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk