Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1497242_0001.png
Forfattere:
Anders Juel og Bettina Nygaard
Dokumenttype:
Teknisk anvisning
Emne:
Luftfotoregistrering af tabt § 3-natur
Sider:
1 af 10
Version:
Oprettet:
1.4
22-02-2012
Gyldig fra:
01-03-2012
Printindstilling:
Højeste opløsning
Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt § 3-natur
1. Formål
Denne anvisning har til formål at beskrive en ensartet metode til luftfotobaseret registrering af
udpegede § 3-arealer, der potentielt er gået helt eller delvis tabt som følge af ændringer i
arealanvendelsen. Registreringen indgår i aftalen mellem Miljøministeriet og KL om et bedre
grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur. De indsamlede data fra kortlægning skal samtidig
danne baggrund for den nødvendige kvalitetssikring og registrering af artssammensætningen i felten
(se den tekniske anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
mv. version 1.04 (Fredshavn m.fl. 2010)).
2. Opbygning
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Formål
Opbygning
Overordnet beskrivelse af metode
Forberedende arbejde
Procedure s. 2
Beskrivelse af konflikttyper s. 4
Adskillelse af natur fra agerland s. 10
Efterbehandling s. 11
3. Overordnet beskrivelse af metode
Ændringerne i § 3-arealernes udbredelse digitaliseres ved en systematisk gennemgang af flyfotos
fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og 2010. Som supplement anvendes luftfotos fra 1992-1993
og forårsluftfotos i de geografiske områder, og fra de år, hvor disse er tilgængelige. I kortlægningen
udpeges arealer af enge, moser, heder, overdrev, strandenge og søer, der vurderes potentielt at være
gået tabt som følge af ændringer i arealanvendelsen ved f.eks. opdyrkning, tilplantning, bebyggelse,
tilgroning osv. Luftfotokortlægningen omfatter alle § 3-arealer, der er registreret i de nuværende
vejledende registreringer. For at sikre en ensartet og reproducerbar kortlægning skal denne
anvisning løbende refereres til ligesom den skal anvendes som reference i tvivlstilfælde.
4. Forberedende arbejde
Til kortlægningen anvendes følgende temaer:
•
•
•
•
Luftfotos fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og 2010.
Regionale luftfotos fra 1992-1993 (hvor tilgængeligt)
Regionale forårsluftfotos
§ 3-temaer (DAI+AIS+statens)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0002.png
4.1 Områdetildeling
Kortlæggerne vil få tildelt et antal 1x1 km kvadrater med de indeholdende § 3-registreringer.
Selvom denne tekniske anvisning har til formål at sikre at registreringer foretages på en ensartet
måde, kan det ikke udelukkes at der vil være mindre forskelle mellem de enkelte kortlæggeres
fortolkninger af luftfotos. For at minimere sandsynligheden for en geografisk skævvridning af
undersøgelsens resultater, vil 1x1 km kvadraterne indenfor de enkelte kommuner fordeles imellem
minimum 4 forskellige kortlæggere.
5. Procedure
Den grundlæggende metodik i undersøgelsen er en systematisk screening af § 3-registrerede
områder for ændringer i arealanvendelse. Indenfor hvert enkelt § 3-område gennemgås 2010
luftfotoet. Ved konstatering af en konflikt, eller mistanke om en konflikt, gennemgås alle
tilgængelige luftfotos fra 1995 til 2010.
Hver gang der i et vejledende registreret § 3-område findes et areal hvor anvendelsen er i konflikt
med naturtypens definitioner udføres der:
1) Digitalisering af potentielt konfliktareal
2) Anførsel af hvilke år konflikten kan erkendes
3) Anførsel af konflikttypen
4) Anførsel af om arealet skal feltbesigtiges eller ej
5) Anførsel af kommentar til brug under feltbesigtigelsen
5.1 Digitalisering af potentielle konfliktarealer
Indenfor § 3-området digitaliseres arealet der på det pågældende luftfoto fremstår som værende i
konflikt med naturtypens definitioner. Varierer det tabte areal nævneværdigt i udbredelse fra år til
år, skal der udføres separate digitaliseringer på hvert luftfoto. Fremstår det tabte areal derimod med
samme udbredelse i flere år, skal arealet kun digitaliseres en gang. Tab ved tilgroning skal kun
digitaliseres på luftfotos fra 1995 og 2010. Definitioner af de enkelte konflikttyper, og deres
arealmæssige udbredelse, står beskrevet under afsnit 6.
Det tilstræbes at registreringerne skal indeholde en afvigelse på maksimalt +/- 5 meter for
polygoner under 2500 m
2
, mens præcisionen for polygoner over 2500 m
2
maksimalt bør afvige med
+/- 10 meter. Det vil dog i mange tilfælde være muligt at opnå en væsentlig bedre præcision end
dette uden et øget tidsforbrug. Se i øvrigt beskrivelsen af en teknisk ændring under afsnit 6.11.
Foto 1-2: Opdyrkede § 3-områder i 2004 (tv.) og 2008 (th.). Her udføres separate digitaliseringer, da udbredelsen af
opdyrkning er forskellig fra år til år. Den enkelte digitalisering må som vist gerne overlappe flere naturtyper. I nord-vestligt
hjørne er digitaliseret et separat konfliktareal der ikke er omlagt, men tilhører konfliktkategorien haver, parker og golfbaner.
Da dette areal har samme udbredelse fra år til år indtegnes dette polygon kun en gang. DDO
®
land 2004, 2008, COWI©.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2 Anførsel af hvilke år konflikten er til stede
Det anføres i tabellen hvilke år der har været ændringer i arealanvendelsen (se tab. 1). Dette betyder
at f.eks. en omlægning af en eng skal markeres det år hvor omlægningen har fundet sted, men ikke
de efterfølgende år, medmindre der er sket nye omlægninger i disse år. Det skal med andre ord ikke
direkte vurderes om arealerne indeholder det tilstrækkelige naturindhold for at være omfattet af
beskyttelsen. Såfremt det kan erkendes at der er sket en omlægning eller anden forstyrrelse i årene
imellem to årgange af luftfotos skal dette markeres som en konflikt i det år hvor det nyeste luftfoto
er fra. Arealer tabt ved tilgroning skal kun registreres i årene 1995 og 2010.
5.3 Anførsel af konflikttypen
Det anføres hvilken arealanvendelse der ligger til grund for det potentielle arealtab ved at vælge en
af de opsatte konfliktkategorier:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Opdyrkning
Omlægning
Haver, parker og golfbaner
Bebyggelse
Sommerhusområder
Infrastruktur
Råstofgravning og jorddeponering
Tilplantning
Tørlægning og dræning
Tilgroning
Fejlagtig kortlægning
Teknisk ændring
5.4 Kommentarfelter
Til anvendelse under feltbesigtigelsen bør anføres en bemærkning til den specifikke konflikt. Dette
kan bl.a. dække konfliktens udbredelse, konfliktens position inden for arealet, hvilken/hvilke
årgang(e) af luftfotos konflikten blev konstateret på, samt hvilke forhold der ønskes undersøgt (se
afsnit 5.0). Såfremt et konfliktareal ikke skal besigtiges anføres en begrundelse. Ved tvivl i
luftfototolkningen af specifikke områder kan disse markeres og senere tages op i plenum.
5.5. Kriterier for feltbesigtigelse
I dette felt anføres det om konflikten opfylder betingelserne for at skulle feltbesigtiges eller ej.
Konfliktområder skal feltbesigtiges såfremt minimum et af nedenstående kriterier er opfyldt:
1)
2)
3)
4)
Der er tvivl om konfliktens konsekvens for områdets beskyttelsesstatus
Der er tvivl om beskyttelsesstatus af området generelt
Der er tvivl om den registrerede konflikt er reel
Der er tvivl om konfliktens arealmæssige omfang
Konfliktområde skal ikke feltbesigtiges såfremt:
1) En feltbesigtigelse ikke potentielt vil kunne besvare et eller flere af ovenstående
tvivlstilfælde
2) Der er tale om en teknisk ændring (se afsnit 6.11)
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0004.png
Såfremt et konfliktområde ikke skal besigtiges anføres en begrundelse i kommentarfeltet (se afsnit
5.5).
6. Beskrivelse af konflikttyper
6.1 Opdyrkning
Definition
Kategorien anvendes når § 3-områder er inddraget i det
intensivt dyrkede areal. Herunder gælder både enårig og
flerårige afgrøder, undtagen plantager af træer, der hører
under tilplantning. Dyrkede arealer har i perioder bar jord
og kan forveksles med omlægning. I tvivlstilfælde skal
arealet kategoriseres som omlagt i stedet for opdyrket.
Genkendelse
På opdyrkede arealer anvendes oppløjning, hvilket
medfører at jordoverfladen fremstår jævn og ensfarvet.
Når jorden er tilsået vil der typisk ses rækker af hjulspor
mellem afgrøderne. I modsætning til kulturengene, vil
farven på den tilsåede mark være helt ensformig pga.
monokulturen.
6.2 Omlægning
Definition
Defineres som en oppløjning af arealet uden tegn på
plantning af afgrøder, typisk på ferske enge. Under
kategorien hører også arealer med vegetation, hvorpå det
kan erkendes at arealet er blevet omlagt i et af årene
imellem to flyfoto-årgange. Omlægning kan forveksles
med opdyrkning men i tvivlstilfælde skal arealer med bar
jord kategoriseres som omlægning.
Særligt for ferske enge gælder at de lovligt kan
omlægges med 7-10 års mellemrum, såfremt dette har
været vanlig praksis. En omlægning af en fersk eng bør
Foto 4: Eksempel på et omlagt engareal (sydligst).
Den nordlige del af engarealet er også tidligere
derfor kun digitaliseres såfremt der af den forudgående
omlagt. DDO
®
land 2008, COWI©.
historik kan konstateres minimum 7 år uden omlægning,
eller såfremt engen fremstår med udpræget
mosaikstruktur på luftfoto fra 1995 (se teknisk anvisning
til luftfotoregistrering af ny og overset § 3-natur (Juel & Nygaard 2011) afsnit 6.1 og 6.2.1).
Genkendelse
En omlægning af et areal vil ofte efterlade tydelige plovfurer, der også vil kunne erkendes et par år
efter omlægningen. I andre tilfælde kan omlægningen kun erkendes på en markant mere homogen
Foto 3: Eksempel på et opdyrket engareal (sydligst),
mens der på det nordlige areal er foretaget høslæt.
DDO
®
land 2008, COWI©.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0005.png
struktur og mere mørkegrøn vegetation, dog uden tydelige hjulspor. Vegetationen vil farvemæssigt
fremstå mere heterogen end ved intensiv dyrkning.
6.3 Haver, parker og golfbaner
Definition
Haver på over 100 m
2
, parker og golfbaner der alle er
rekreative områder, der kendetegnes ved intensiv pleje
og kulturplanter. Bygninger med tilhørende haver på
under 100 m
2
kan digitaliseres sammen under
kategorien bebyggelse.
Genkendelse
Haver, parker og golfbaner kan erkendes som en lavere
og mere grøn vegetation end på naturområderne, ofte
med enkeltstående træer og buske.
Foto 5: Et § 3-areal der er blevet inddraget til en
større have. DDO
®
land 2008, COWI©.
6.4 Bebyggelse
Definition
Alle bygninger, indkørsler, gårdsplader og øvrige
konstruktioner i forbindelse med huse. Undtaget herfra
er tilhørende haver på over 100 m
2
der registreres under
haver, parker og golfbaner. Undtaget herfra er
sommerhusområder der skal anføres som sådanne.
Genkendelse
Bygninger, indkørsler, gårdspladser ol. er let
genkendelige på de skarpe kanter samt, de for husenes
vedkommende, tydelige skygger.
Foto 6: Nybygget hus. Digitaliseringen inkluderer
det omkringliggende forstyrrede areal. DDO
®
land
2008, COWI©.
Sommerhusområder
Definition
Større samlinger af mindre huse med små enkle haver
og tilførende veje, inklusiv den i området
mellemliggende natur.
Genkendelse
Områder af små huse med enkle haver, hvor der ofte
ikke ses græsplæner eller tydelige skel imellem
ejendommene. Ofte beliggende ved vandet og i hede-
og klitområder, f.eks. ved den jyske vestkyst.
Foto 7: Sommerhusområde. Der udføres en
digitalisering omkring alle tætliggende huse, haver og
veje. Enkeltstående huse digitaliseres for sig.
DDO
®
land 2008, COWI©.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0006.png
6.5 Infrastruktur
Definition
Veje med en bredde på minimum 4 meter i gennemsnit,
parkeringspladser og rundkørsler. Dette omfatter også
ikke-asfaltbelagt infrastruktur. De i 1995-eksisterende
veje skal ikke digitaliseres.
Genkendelse
Både veje, parkeringspladser og rundkørsler er let
genkendelige med skarpe grænser til de
omkringliggende strukturer.
Foto 8: Ikke-asfalteret vej der anvendes af biler, og
derfor vil være omfattet af infrastruktur-kategorien.
DDO
®
land 2008, COWI©.
6.6 Råstofgravning og jorddeponering
Definition
Råstofgrave, og jorddeponering plus anlægsarbejde.
Såfremt at det kan erkendes at et anlægsarbejde sker i
forbindelse med infrastruktur, bygninger og haver, eller
sommerhusområder skal arealet i stedet for henføres til
disse kategorier.
Genkendelse
Der ses bar jord, og oftest oprindeligt geologisk
materiale.
Foto 9: Eksempel på råstofgravning ved
overdrevsarealer. DDO
®
land 2008, COWI©.
6.7 Tilplantning
Definition
Kategorien benyttes på områder med vedplanter i ensartet
sammensætning i forhold til art, alder og størrelse, samt
tydelig række- og/eller afstandsinddeling. Tilplantningen
behøver ikke at have et lukket kronedække, i
modsætningen til tilgroning, før arealet defineres som
tilplantet. Under denne kategori hører også egentlige
plantager.
Genkendelse
Se efter skygger og efter om træ-partierne fremstår med
samme farve, højde og samme afstand imellem de enkelte
træer. Det kan også i mange tilfælde erkendes at der er
foretaget jordbehandling/jordforstyrrelse i forbindelse
med udplantningen.
Foto 10: En for nyligt tilplantet hede, inklusiv
ældre tilplantning i østlig side. Hele det tilplantede
areal digitaliseres på trods af at vegetationen er
åben, og der er oprindelig vegetation tilbage
mellem de plantede træer. DDO
®
land 2008,
COWI©.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0007.png
6.8 Tørlægning og dræning
Definition
Kategorien henføres specifikt til registrerede moser og
søer, hvor der ikke kan erkendes vandspejl eller tydelig
fugtighed indenfor det udpegede areal, eller hvor det kan
erkendes at der er udlagt dræn. Der kan både være tale om
bevidste opfyldninger og naturlige tørlægninger.
Kategorien kan også anvendes på enge hvor der er direkte
tegn på dræning, f.eks. ved udlægning af drænrør. Søer der
er opfyldt og har en arealanvendelse der hører under en af
de andre kategorier, skal i stedet henføres til disse (se foto
11). Søer der er opstået som følge af
genopretningsprojekter, skal ikke udpeges som tørlagte i
årene før genopretningen.
Foto 11: Eksempel på tørlagt sø der efterfølgende er
inddraget i det dyrkede areal. DDO
®
land 2008,
COWI©.
Genkendelse
Der kan for søerne ikke erkendes nogen åben vandflade, mens der for moser slet ikke kan erkendes
nogen mørke fugtige områder. Evt. kan der erkendes nye udlægninger af dræn.
6.9 Tilgroning
Definition
Benyttes på områder med vedplanter i naturlig varieret
sammensætning i forhold til art, alder og størrelse, samt
uden tydelig række- og/eller afstandsinddeling. For at
området betragtes som tilgroet skal der være tale om en
sammenhængende og tæt vegetation med mulighed for
at lægge en indskreven cirkel på minimum 30 meter i
diameter et sted i tilgroningen. Hele tilgroningen og
cirklen behøver ikke at være inden for § 3-polygonet
(se eksempel). Vær opmærksom på at tilgroning som
undtagelse ikke anses som værende en konflikt på
naturtypen mose. Bemærk at tab ved tilgroning kun
skal digitaliseres på luftfotos fra 1995 og 2010.
Foto 12: Eksempel på digitaliseret, tilgroet areal
(rødt polygon), hvor der kan lægges en 30 m
indskreven cirkel inden for tilgroningen. DDO
®
land
2008, COWI©.
Genkendelse
Se efter skyggerne i en lukket tilgroning, der vil blive
kastet i kanten af tilgroningen. Et tilgroet areal, med
rester af lysåben vegetation, kaster derimod skygger
inde i lysningerne.
Foto 13: Eksempel på tilgroning (rødt polygon) der
skal digitaliseres, selvom der ikke kan lægges en
cirkel på 30 m i diameter indenfor selve § 3-arealet.
DDO
®
land 2008, COWI©.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0008.png
6.10 Fejlagtig kortlægning
Definition
Fejlagtig kortlægning findes hvor områder der ikke er natur er blevet udpeget på grund af
fejltolkning af kortmaterialet. Områder der udpeges som fejlagtig kortlægning bør derfor anvendes
ved polygoner der bør slettes fra de vejledende registreringer. Ved en potentielt fejlagtig
kortlægning vil det ikke være muligt at genkende noget af polygonets form i landskabet på nogen af
de tilgængelige årgange af luftfotos.
I områder hvor digitale luftfotos fra 1992 er tilgængelige, bør vurderingen af om et udpeget område
er fejlkortlagt, baseres på om området kan erkendes som natur på luftfotos fra 1992. I flere
landsdele vil disse kort dog ikke være tilgængelige og her kan vurderingen alene baseres på om der
med landskabets konturer på 1995-billedet, potentielt kan have ligget et naturområde på stedet.
Såfremt at der er tegn, enten på luftfotos eller i højdemodellen, på at der kan have været et
naturområde inden for registreringen, skal digitaliseringen henføres til en af de øvrige
konfliktkategorier.
Foto 14-16: To § 3-udpegede overdrev hvoraf dele af den ene kan anses for at være en fejlagtig kortlægning, da områdets form på
intet tidspunkt kan genfindes i landskabets konturer. DDO
®
land 1995, 1999. 2008, COWI©.
Genkendelse
En fejlkortlægning kan adskilles fra en teknisk ændring (se nedenfor) på at der ved en
fejlkortlægning ikke kan erkendes noget eksisterende naturareal, hverken på polygonets form, eller
på dets placering. Således vil der ikke ses nogen indikationer på at der skulle have eksisteret natur
inden for registreringen.
6.11 Teknisk ændring
Definition
En teknisk ændring udgør en korrektion af en
eksisterende vejledende registrering, hvor
uoverensstemmelsen skyldes unøjagtigheder i
kortlægningen og ikke en egentlig ændring i
arealanvendelsen. Unøjagtigheder kan opstå som
følge af forkert projektion, og ved manglende
præcision i digitaliseringen.
Ved en forkert projektion er det udpegede § 3-område
blevet georefereret forkert, og polygonet vil ligge
Foto 17: Eksempel på sø der er indtegnet upræcist
vha. et cirkelpolygon, der sandsynligvis også er
forkert georefereret. DDO
®
land 2008, COWI©.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0009.png
forskudt i forhold til naturområdets udbredelse på de
anvendte luftfotos.
En hvis grad af afvigelse kan dog accepteres i de
eksisterende registreringer og skal ikke ændres. For
mindre polygoner under 2500 m
2
er en fejlmargen på +/-
5 meter acceptabel, mens fejlmargenen for polygoner
over 2500 m
2
er +/- 10 meter.
Genkendelse
En teknisk ændring kan adskilles fra fejlkortlægningen på
at det eksisterende naturareal vil kunne erkendes i
registreringen, enten på polygonets form, eller på dets
placering, således at der ikke er tvivl om hvilket område
der er blevet registreret.
Foto 18: Eksempel på strandeng der er forkert
georefereret og bør korrigeres. DDO
®
land 2008,
COWI©.
Foto 19: Eksempel på uoverensstemmelse der ikke skal betegnes som en
teknisk ændring, da uoverensstemmelsen ikke skyldes unøjagtig
kortlægning. Det ikke-registrerede område skal derimod digitaliseres
som ny/overset natur (se teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny
og overset § 3-natur (Juel & Nygaard 2011)). Luftfotos: DDO
®
land
2008, COWI©.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0010.png
7. Adskillelse af natur fra agerland
En af de største udfordringer i luftfotoanalysen ligger i
at adskille høslæt, der ikke er i konflikt med
beskyttelsen, fra omlægning og opdyrkning. Her
opstilles nogle af de karakterer der kan anvendes til
adskillelse:
•
Høslæt giver bredere, lyse striber i arealet end
omlægning.
De fremkomne striber ved en omlægning vil
næsten altid være lige. Dog er der ofte udført en
forpløjning på modsat led i kanten af arealet.
Ved høslæt er de fremkomne linjer i vegetationen
ikke nødvendigvis lige.
Ved pløjninger fra samme år som flyfotoet
fremkommer ofte blottet mineraljord.
Området fremstår ensfarvet efter oppløjning i
modsætning til høslæt, hvor området vil fremstå
mere heterogent.
•
•
Foto 20: Eksempel på et opdyrket engareal
(sydligst), mens der på det nordlige areal kun er
foretaget høslæt. På arealet med høslæt har maskinen
vendt, mens der på det opdyrkede er foretaget en
forpløjning i kanten. DDO
®
land 2008, COWI©.
•
•
Foto 21: Et let genkendeligt høslæt hvor vegetationen
har brede lyse striber der runder i hjørnerne af arealet.
DDO
®
land 2008, COWI©.
Foto 22: Luftfoto af omlagt engareal fra 2004.
Omlægningen kan kendes på de smalle striber og i
dette tilfælde på den bare jord. DDO
®
land, 2004,
COWI©.
Foto 23: Luftfoto af engareal med høslæt. Høslættet
kendes på de forskellige farver i arealet, samt de buede
striber i vegetationen hvor maskinen har vendt.
Området er dog formentlig tidligere omlagt da
vegetationen fremstår mørkegrøn og uden
mosaikstruktur. DDO
®
land, 2008, COWI©.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0011.png
Forfattere:
Anders Juel og Bettina Nygaard
Dokumenttype:
Teknisk anvisning
Emne:
Luftfotoregistrering af ny og overset § 3-natur
Sider:
1 af 12
Version:
Oprettet:
1.4
24-02-2012
Gyldig fra:
01 -03-2012
Printindstilling:
Højeste opløsning
Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset § 3-natur
1. Formål
Formålet med denne anvisning er at beskrive en ensartet og reproducerbar metode til luftfotobaseret
kortlægning af ny og overset § 3-natur. Registreringen indgår i aftalen mellem Miljøministeriet og
KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur.
Luftfotoregistreringen omfatter en afgrænsning og foreløbig naturtypebestemmelse af arealer
udenfor den vejledende registrering, hvor vegetationen på luftfotos fremtræder som natur, der kan
være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del af luftfototolkningen vil det blive
registreret om de fundne områder fremtræder som natur på luftfotos fra 1995 og 2010 (overset
natur)
eller om det er
ny natur,
der er kommet til i perioden 1995-2010.
Luftfotoregistreringerne skal danne baggrund for den nødvendige kvalitetssikring og
dataindsamling i felten (se den tekniske anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 mv. version 1.04 (Fredshavn m.fl. 2010)).
2. Opbygning
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Formål
Opbygning
Overordnet beskrivelse af metode
Forberedende arbejde s. 2
Fremgangsmåde s. 2
Guide til udpegning og adskillelse af § 3-naturtyper s. 4
Anvendelse af supplerende data s. 11
3. Overordnet beskrivelse af metode
Kortlægningen omfatter alle potentielle § 3-arealer, der ikke indgår i den vejledende registrering af
§ 3. Kortlægningen består af 2 grundelementer:
- Identifikation og afgrænsning af potentielle § 3-områder
- Undersøgelse af historik vha. 1995-luftfotos
Under kortlægningen udføres afgrænsning og bestemmelse af enge, moser, heder, overdrev,
strandenge og søer, der vurderes potentielt at kunne opfylde kriterierne efter
naturbeskyttelseslovens § 3. På de fundne arealer udføres en historisk analyse, på 1995-luftfotos
hvor det konstateres om der er tale om nyudviklet natur eller natur der er blevet overset i de
oprindelige udpegninger. For at sikre en ensartet og reproducerbar kortlægning skal denne
anvisning løbende refereres til ligesom den skal anvendes som reference i tvivlstilfælde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Forberedende arbejde
Til kortlægningen anvendes følgende temaer:
•
•
•
•
•
Luftfotos fra 1992 (hvor tilgængeligt), 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og 2010
Regionalt dækkende forårsluftfotos
§ 3-temaer (DAI og statens)
Højdemodel (DTM)
Det Danske Kvadratnet med en cellestørrelse på 1x1km.
4.1 Områdetildeling
Selvom denne tekniske anvisning har til formål at sikre at registreringer foretages på en ensartet
måde, kan det ikke udelukkes at der vil være mindre forskelle mellem de enkelte kortlæggeres
fortolkninger af luftfotos. For at minimere sandsynligheden for en geografisk skævvridning af
undersøgelsens resultater udføres en fordeling af de arealer der skal screenes i 1x1km kvadrater,
således at kommunernes arealer fordeles ud til flere kortlæggere.
5. Fremgangsmåde
Den grundlæggende metodik i undersøgelsen er en systematisk gennemgang af luftfotos fra 2010 og
fra 1995. Til projektet anvendes Det Danske Kvadratnet med en cellestørrelse på 1x1km. Indenfor
hver 1x1km-celle screenes 2010-luftfotoet for § 3-naturtyper der ikke på forhånd er blevet udpeget.
•
Hver gang der i cellen findes et potentielt nyt eller overset § 3-område gennemgås følgende
trin:
1)
2)
3)
4)
5)
Naturområdet digitaliseres
Naturtypen anføres
Vha.1995-luftfotos, anføres det om området kan erkendes som natur i 1995
Det anføres om arealet skal feltbesigtiges
Evt. anførsel af kommentarer
5.1 Digitalisering af naturområdet
Alle områder, der vurderes potentielt at kunne opfylde kriterierne for at være § 3-natur,
digitaliseres. Under dette hører også eventuelle udvidelser til de eksisterende registreringer. Hvert
enkelt digitaliseret polygon skal kun indeholdende en § 3-naturtype. Dvs. at et naturareal der på
luftfoto tydeligt fremstår som eng med en tilstødende mose, altid skal adskilles i to separate
polygoner. Hvis der er tvivl om hvilken naturtype der er tale om kan dette anføres i
kommentarfeltet. Såfremt et naturområde strækker sig udover den tildelte 1x1km-celle kan
polygonet føres videre ind i den tilstødende celle.
Det tilstræbes at registreringerne skal indeholde en afvigelse på maksimalt +/- 5 meter for
polygoner under 2500 m
2
, mens præcisionen for polygoner over 2500 m
2
maksimalt bør afvige med
+/- 10 meter. Det vil dog i mange tilfælde være muligt at opnå en væsentlig bedre præcision end
dette uden et øget tidsforbrug.
5.2 Anførsel af naturtype
I tabellen til det nyindtegnede polygon anføres det hvilken naturtype området fremstår som. Såfremt
man ikke med sikkerhed kan henføre området til en naturtype, anføres den mest sandsynlige, og der
kan evt. noteres en alternativ naturtype i kommentarfeltet. Anførsel af en alternativ naturtype kan
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f.eks. være nødvendigt ved nogle moser, eng og overdrev hvorimellem der findes en flydende
overgang. Alle naturtyperne vil dog i de fleste tilfælde kunne adskilles med lidt øvelse.
5.3 Udgangspunkt i 1995
Ud fra tolkninger af 1995-luftfotoet anføres det om området fremstår som ’natur’ i 1995 eller som
’ikke natur’ i 1995
5.4 Anførsel af om arealet skal feltbesigtiges
Alle nye arealer, med undtagelse af nye søer, skal som udgangspunkt feltbesigtiges for at
dokumentere om arealerne lever op til beskyttelseskriterierne. Undtagelser herfra kan forekomme
ved bl.a. tekniske ændringer. Ved sådanne undtagelser anføres en begrundelse i kommentarfeltet.
5.5 Anførsel af kommentarer
Kommentarfeltet kan anvendes ved kommentarer til brug ved feltbesigtigelserne. Kommentarer vil
med fordel kunne beskrive områdets historik, f.eks. omlægning, da der ikke er adgang til de
historiske luftfotos under feltbesigtigelserne. Såfremt arealet, i modsætning til udgangspunktet, ikke
udvælges til feltbesigtiges anføres en begrundelse (se afsnit 5.4).
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0014.png
6. Guide til udpegning og adskillelse af § 3-naturtyper
6.1 Overordnede udpegningskriterier
I registreringer af de nye og oversete naturområder, skal
der lægges vægt på om områderne har de karakteristika
der kan sandsynliggøre at de potentielt vil kunne leve op
til beskyttelseskravene efter naturbeskyttelsesloven:
•
Struktur.
Området skal på luftfoto fremstå med de
karakteristiske strukturer for en eller flere beskyttede
naturtyper. Det drejer sig typisk om strukturer, der får
arealet til at fremstå uensartet og ”rodet”: forekomst af
spredte og nedbidte træer og buske, mosaik af mørke og
lyse områder, der indikerer at der ikke er intensivt
drænet, og pletter med blomstrende arter. De
karakteristiske strukturer vil generelt kun indfinde sig ved
kontinuerlig ekstensiv drift, hvorfor områder der har
været oppløjet, eller på anden måde ødelagt, indenfor
de sidste 15 år, sjældent vil have de nødvendige
strukturer for at være beskyttet.
Farve.
Mange af de omfattede naturtyper findes i deres
mest artsrige typer under næringsfattige forhold.
Mørkegrønne arealer indikerer ofte gødskede arealer der
ikke vil have det nødvendige naturindhold til at være
omfattet af beskyttelsen. Artsrig vegetation vil derimod
ofte findes i områder med blege brunlige, gullige og
grålige toner. Vær opmærksom på at farvetonerne
varierer imellem luftfotoårgangene.
Foto 1: § 3-område med tydelig tue-struktur.
DDO
®
land 2008, COWI©.
•
Foto 2: Eksempel på blegere og strukturelt mere
diverst engområde til venstre, sammenlignet med
mørkegrønt kulturareal på højre side af å.
DDO
®
land 2008, COWI©.
•
Størrelse.
Områderne af heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev skal være min. 2500 m
2
store, eller indgå i sammenhæng med de andre naturtyper, hvorved det samlede areal bliver min.
2500 m
2
. Dette er dog med undtagelse for moserne under 2500 m
2
, der også er beskyttede, såfremt
de ligger i forbindelse med en sø på min. 100 m
2
eller ligger op til et beskyttet vandløb. Søer er
beskyttede såfremt de sammen med bredvegetationen er på 100 m
2
eller derover. Søer under 100 m
2
er også beskyttede såfremt de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der skal dog ikke lægges
for stor vægt på størrelsesgrænserne ved udpegningen af ny og overset natur, da naturområderne
delvist kan være skjult af træer eller indgå i mosaik med anden natur. Dette vil i en del tilfælde først
endeligt kunne bestemmes i felten.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0015.png
6.2 § 3-naturtyper
6.2.1 Ferske enge
Beskrivelse
Ferske enge findes på fugtige eller tidvis vandmættede jorder, hvor der er fast bund i
sommermånederne. Den lavtvoksende græs- og urtedominerede vegetation holdes lysåben ved
tilbagevendende forstyrrelser i form af oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse af
biomasse ved græsning eller høslæt. De ferske enge forekommer i ådale, langs søbredder og
vandløb, i lavninger og langs kysterne hvor ferskt grundvand siver frem i bunden af skrænterne.
Enge kan gendannes på tidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvor vandstanden hæves, hvis
de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede. Ferske enge kan ifølge lovens definitioner
omlægges med 7-10 års mellemrum, såfremt dette er vanlig praksis, og blottet jord er derfor ikke
nødvendigvis tegn på konflikt med loven. Dette vil sige at et område med de karakteristiske farver
og strukturer for en eng kan registreres som § 3-eng ud fra 2010 luftfoto, såfremt området har været
uden omlægning siden 2002, eller uden omlægning siden 2004 ud fra 2012 luftfoto.
Foto 3: Engområde der dækker over meget af variationen
inden for naturtypen; både med partier af lav grøn, og
højere bleg, vegetation. Derudover ses mørke, gule partier
med lav ranunkel. DDO
®
land 2008, COWI©.
Foto 4: Enge, hvoraf der på den midterste, for nylig er
foretaget høslæt. DDO
®
land 2008, COWI©.
Kendetegn på luftfoto
Ferske enge vil oftest fremstå som relativt friskt grønne til mørkt grønne såfremt de er afgræsset
eller der foretages høslæt. Ugræssede enge vil derimod fremstå mere lyse og blege pga. højt og
vissent plantemateriale. Der vil dog oftest også forekomme mere blege partier af højere vegetation
selv på afgræssede arealer, hvilket typisk vil ses i en mosaik af høj vegetation og lavninger med
lavere græsset vegetation (se foto 3). På enge af lavere kvalitet kan der om sommeren ses mange
gule områder af blomstrende mælkebøtter og lav ranunkel. Da engene er lavbundsarealer vil de
oftest fremstå med mere eller mindre mørke plamager pga. varierende fugtighedsforhold. Værende
lavbundsarealer kan engene også ofte identificeres, og skelnes fra græsmarker, ved hjælp af
højdemodellen (se afsnit 7.2).
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0016.png
6.2.2 Moser
Beskrivelse
Moser findes på våde arealer med høj vandstand og
forekommer i ådale, langs søbredder og vandløb, i
lavninger og langs kysterne, hvor ferskt grundvand siver
frem i bunden af skrænterne. Mosevegetationen holdes
lysåben ved tilbagevendende forstyrrelser i form af
oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse
af biomasse ved græsning eller høslæt. Der kan indgå
vedplanter i vegetationen både i form af åbne krat eller
enkeltstående træer og som sammenhængende pilekrat
eller sumpskove. Nye moser kan dannes på tidligere
dyrkede marker eller græsmarker, hvor vandstanden
hæves, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er
til stede.
Foto 5: Typisk mose med både beige og grønne partier.
Derudover ses pilekrat der fremstår med en grå/blålig tone.
DDO
®
land 2008, COWI©.
Kendetegn på luftfoto
Moser vil ofte fremstå som lyst brunlige til mørkt
brunlige og over i de grå toner. Afgræssede moser kan
derimod fremstå mere friskt grønne eller gullige. Der kan
være en mellemhøj til høj sammenhængende
urtevegetation, hvilket vil give mosen en meget
ensformig struktur, eller mosen kan have en mere
udpræget mosaikstruktur med lyse tue og mørke
lavninger. Der vil ofte kunne erkendes åbent vand eller
egentlige søer i moseområder. Moser vil ofte indeholde
en andel af krat og træer og kan også være helt
skovdækket. Typisk af rød-el, pil (se fotos). Læs også om
identifikation af moser ved hjælp af højdemodellen i
afsnit 7.2 og ved hjælp af forårsluftfotos i afsnit 7.1.
Foto 6: Mose med tue-struktur og grønne partier af
tørvemos. DDO
®
land 2008, COWI©.
Foto 7: Fattigkærsområde (mose) omgivet af
skovdækket mose (ellesump). DDO
®
land 2008,
COWI©.
Foto 8: Moseområde langs søbred, bestående af
tagrørssump og pilekrat. DDO
®
land 2008,
COWI©.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0017.png
6.2.3 Heder
Beskrivelse
Heder findes på tør og næringsfattig bund og domineres typisk af dværgbuske som hedelyng,
revling, tyttebær og blåbær, samt græsser og bredbladede urter knyttet til sure jorder. Hederne
findes både som klitheder på flyvesand og er særligt udbredte langs den jyske vestkyst, og som
indlandsheder på smeltevandssletter og indlandsklitter med hovedudbredelse vest for israndslinien.
Nye heder kan udvikles efter rydning af nåleskov og på opgivne marker, hvis de rette betingelser og
den nødvendige tid er til stede.
Foto 9: Hede med mørke partier af hedelyng og lyse
partier af bølget bunke.
DDO
®
land 2008, COWI©.
Foto 10: Hede domineret af hedelyng og med lyse partier
af blåtop. DDO
®
land 2008, COWI©.
Kendetegn på luftfoto
Heden er oftest domineret af hedelyng eller andre dværgbuske, der har en meget karakteristik mørk
farve på luftfotos (foto 9-10). Heden kan dog også indeholde lyst grønne partier af revling eller
være domineret af blege partier af græsserne blåtop og bølget bunke. Der vil også ofte kunne findes
åbninger i vegetationen, hvor der kan ses bart sand.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0018.png
6.2.4 Overdrev
Beskrivelse
Overdrev er en græs- og urtedomineret naturtype, der udvikles på tørre og næringsfattige jorder.
Vegetationen kan have et væsentligt indslag af dværgbuske som hedelyng, blåbær og tyttebær.
Vegetationen er lysåben som følge af tilbagevendende forstyrrelser, typisk græsning, og kan være
ganske artsrig. Naturtypen findes fortrinsvis på stejle skrænter ved kysterne og ådalene, i kuperede
istidslandskaber og som grønsværsvegetation langs eksponerede kyster. Nye overdrev kan udvikles
på opgivne marker, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede.
Foto 11: Overdrevsskrænt med tydelige fårestier.
DDO land 2008, COWI©.
®
Foto 12: Bakket overdrev med enkeltstående, nedbidte
træer. DDO
®
land 2008, COWI©.
Kendetegn på luftfoto
Overdrev med en god kvalitet vil fremstå som
lystgrønne til beige med en meget kort vegetation.
Dette medfører at naturtypen vil fremstå med et
næsten ”glat” udseende på luftfotos. På visse
overdrev kan der dog forekomme mørke områder med
dværgbuske. En anden typisk karakter er
tilstedeværelsen af små enkeltstående træer der holdes
nede af de afgræssende dyr. Ligeledes vil der ofte i
naturtypen fremstå de meget karakteristiske
”fårestier” dannet af dyrenes optrampning.
Overdrevene vil oftest kunne findes på skråninger og
bakker, samt ved kysterne, hvor de danner en
overgang til strandengene. Læs også om identifikation
af overdrev ved hjælp af højdemodellen i afsnit 7.2.
Foto 13: Overdrev med enkeltstående træer, gule gyvel og
skrænter med dværgbuske. DDO
®
land 2008, COWI©.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0019.png
6.2.5 Strandenge
Beskrivelse
Strandenge er lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer ved fjorde og lavvandede havområder
langs beskyttede kyster. Strandengenes vegetation består primært af salttolerante græsser og urter.
Naturtypen er defineret meget bredt og omfatter både afgræssede lavtvoksende strandenge med en
varieret sammensætning af arter og ugræssede strandsumpe med højtvoksende tagrør og
strandkogleaks. Derudover omfatter strandengsdefinition også de kystnære overdrev, betegnet som
strandoverdrev.
Foto 14: Græsset strandeng med loer og strandsøer.
DDO
®
land 2008, COWI©.
Foto 15: Ugræsset strandrørsump. DDO
®
land 2008,
COWI©.
Kendetegn på luftfotos
Ugræsset strandrørsump vil findes yderst imod
vandet og vil fremstå mørkt brunt til lyst brunt
og over i grå toner. Afgræssede strandenge på
mere tør jord vil fremstå mere grønne, men vil
typisk stadig have grå og brune toner. På disse
vil man ofte også kunne erkende partier af åbent
sand. På mere våde afgræssede enge kan der
ofte ses strandsøer eller egentlige loer.
Naturtypen kan dog også have en mere
ensformig struktur med en ydre strandlinie (se
foto 16).
Foto 16: Strandeng beliggende indenfor sandstrand.
Hoveddelen af arealet har karakter af
strandoverdrev.
DDO
®
land 2008, COWI©.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0020.png
6.2.6 Søer og vandhuller
Beskrivelse
Søer og vandhuller findes som åbne vandflader i naturlige og menneskeskabte lavninger i terrænet
og omfatter, foruden de naturligt forekommende søer, også gravede søer samt gadekær, damme,
møllesøer og mergel-, kalk- og lergrave såfremt der forekommer en naturlig vegetation. Temporære
søer er kun beskyttet når de udgør en integreret del af et beskyttet område.
Foto 17: Svært identificerbar sø i skovområde. DDO
®
land
2008, COWI©.
Foto 18: Svært identificerbar sø, tilgroet med vandplanter.
DDO
®
land 2008, COWI©.
Kendetegn på luftfotos
Søer kan erkendes ud fra den konstante åbne vandflade. Der vil som hovedregel altid kunne
erkendes en hvis bredvegetation og flydebladsvegetation, der kan skjule dele af vandfladen. I
modsætning hertil vil der ikke ses bredvegetation ved temporære søer. Mange søer kan være delvist
skjult af træer, i hvilke tilfælde højdemodellen med fordel kan anvendes (Se afsnit 7.2).
Foto 19: Sø opstået ved genopretningsprojekt. DDO
®
land 2008, COWI©.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0021.png
7. Anvendelse af supplerende data
7.1 Anvendelse af øvrige luftfotos
Ved den historiske analyse af tilstedeværelse/fravær i 1995, kan det i tvivlstilfælde anbefales at se
på 1999-fotoet, for at konstatere om nogle af de samme strukturer fra 1995-fotoet også kan erkendes
her. Dette må dog kun anvendes som en støtte, da det altid vil være 1995-tilstanden der skal dannes
en vurdering over.
I tilfælde hvor der er tvivl om et område falder ind under en af naturtyperne, kan de øvrige luftfotos
fra 1995-2008 anvendes. Dette vil give et indblik i områdets drift og kontinuitet, og er også nyttigt
for at identificere naturområder der med tiden er tilgroet med vedplanter. Derudover vil de ældre
luftfotos være specielt anvendeligt til at adskille naturenge fra hyppigt omlagte græsmarker og
kulturenge.
På grund af løvdækket kan moser og søer i skovdækkede områder være svære at identificere og
afgrænse. Hertil kan de regionalt dækkende forårsluftfotos anvendes som en støtte til at se
underliggende vegetation eller vandspejl. Forårsfotos kan derudover anvendes som støtte i
erkendelsen af de øvrige naturtyper, da visse strukturelle mønstre træder tydeligere frem i foråret.
Derudover er der i foråret oftest mere fremtrædende farveforskelle mellem næringsrig og
næringsfattig græsvegetation på overdrev, enge og strandenge, hvor de næringsfattige med størst
artspotentiale vil fremstå mere blege.
2008
1999
Foto 20 og 21: Ved hjælp af ældre luftfotos kan der hurtigt screenes for om lysåbne områder har den nødvendige kontinuitet. I
dette tilfælde kunne det erkendes at det ene lysåbne område var en skovrydning, mens det andet ved nærmere eftersyn viste sig at
være en mose. DDO
®
land 2008, 1999, COWI©.
7.2 Anvendelse af terrænmodel
Terrænmodeller kan i mange tilfælde være en stor hjælp til at
identificere lavbundsarealerne med enge, moser og søer, samt
til at adskille disse fra højbundsjordens natur (overdrev og
hede). Derudover kan terrænet anvendes til at identificere
overdrevene der ofte findes på skrænter og bakker.
Moser og søer kan være svære at identificere når der
forekommer et vedplantedække. Ved hjælp af en
terrænmodel kan det sandsynliggøres om et skovdækket
område er en mose eller ej, og i søernes tilfælde, giver
terrænet en indikation på hvordan en delvist skovdækket sø
skal afgrænses.
Foto 22: Den typiske repræsentation af
naturtyperne overdrev (orange), eng (grøn) og
mose (brun) i terrænet, set med terrænmodellen.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0022.png
Foto 23 og 24: Dette skovdækkede område kan ved hjælp af terrænmodellen bekræftes som værende et lavbundsareal, og
derved potentielt en mose omfattet af § 3-beskyttelsen. DDO
®
land 2008, COWI©.
Foto 25-27: Enge og overdrev kan i mange tilfælde fremstå ens på luftfotos. Ved hjælp af terrænmodellen kan det konstateres
at dette område indeholder partier af begge naturtyper. DDO
®
land 2008, COWI©.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0023.png
Naturstyrelsens registreringsprojekt 2011-13
Tabt, ny og overset natur
Teknisk anvisning til feltregistrering
Version 1.02, Maj 2012
Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Naturstyrelsens registreringsprojekt
Naturstyrelsen har sammen med Kommunernes Landsforening lavet en aftale om opdatering af
§3-grundlaget. Feltregistreringen skal give et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre om naturarealer,
der er blevet udvalgt i luftfotobehandlingen til feltregistrering, har § 3-status jf Naturbeskyttelses-
loven. Denne anvisning giver mulighed for at foretage indsamlingen af naturdata efter ensartede
og reproducerbare metoder.
Til dataindsamlingen benyttes de generelle registreringsskemaer til feltbesigtigelse af de
beskyttede naturtyper og data lagres i Danmarks Naturdata, Miljøportalen. Indsamlingen kan
foregå enten på papirskemaer eller elektronisk.
Registreringen omfatter en afgrænsning af lokaliteten og en vurdering af hvilke hovednaturtyper
og evt. undertyper, der forekommer. Der udføres en
basisregistrering
af strukturindikatorerne for
hver af lokalitetens hovednaturtyper, og en ikke-systematisk opgørelse over arter fundet på
naturarealet.
Metoden giver mulighed for beregning af en naturtilstand på arealet efter samme principper som i
kommunernes besigtigelser og Natura 2000 planlægningen. På grundlag af registreringen kan der
beregnes et strukturindeks, der beskriver arealets strukturelle tilstand og dermed omfanget af
negative påvirkninger på arealet. Ud fra artslisten kan det dokumenteres at naturtypen er tilstede
på arealet, og om særligt værdifulde eller problematiske arter er tilstede. Den ikke-systematiske
metode giver dog ikke mulighed for at beregne et artsindeks, der beskriver den aktuelle biologiske
tilstand på arealet. Naturtilstanden for arealet baseres således alene på struktursindekset.
Opbygning
Den tekniske anvisning for registrering af terrestriske naturtyper beskriver følgende elementer:
Naturstyrelsens registreringsprojekt
1. Overordnet beskrivelse af metode
2. Basisoplysninger m.v.
3. Identifikation og afgrænsning af naturtyper
4. Vurdering af strukturelle indikatorer for terrestriske arealer
5. Artsregistrering
6. Data lagres i Danmarks Naturdata
7. Tilstandsvurdering
8. Referencer
Appendiks 1 – Liste over indikatorarter fordelt på hovednaturtyper
Appendiks 2 – Liste over hovednaturtyper og tilhørende habitatnaturtyper
Appendiks 3 – Skemaer til lokalitetsoplysninger og feltregistreringer
Appendiks 4 – Oversigt over invasive arter
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0024.png
1. Overordnet beskrivelse af metode
1.1 Hvad omfatter registreringen?
Registreringen omfatter alle lokaliteter, der er udvalgt til feltregistrering jf teknisk anvisning for
luftfototolkning (Juel og Nygaard 2011a og b) med forekomst af en eller flere af
hovednaturtyperne: strandeng, klit, hede, overdrev, fersk eng, mose og sø/vandhul. Der er
udarbejdet særlige skemaer til sumpskovtyperne aske-/ellesump og birkemoser, der også er § 3-
typer. Det er også muligt at registrere naturarealer, der ikke er omfattet af § 3 (potentiel natur),
men tilstandsberegningerne kan kun udføres såfremt arealerne kan henføres til en af
hovednaturtyperne eller en af deres undertyper.
1.2 Registreringsmetodik
Registreringsmetoden omfatter 1) en afgrænsning af arealet 2) bestemmelse af hovednaturtype
og evt undertyper 3) registrering af naturtypens strukturindikatorer 4) en ikke-systematisk
registrering af arter. Desuden er der mulighed for at tilknytte fotodokumentation til registreringen i
form af billeder fra feltbesøget. Alle oplysninger registreres elektronisk eller på feltskemaer for
hver hovednaturtype.
1.3 Ressourceforbrug
Metoden er tænkt at være en relativ hurtig og ressourcebesparende vurdering af arealet, der skal
kunne klares på i gennemsnit 0,5-1 time. Mosaikprægede, komplekse og meget artsrige lokaliteter
vil tage længere tid, og mere ensartede, artsfattige arealer vil tage kortere tid.
Ved feltbesøget registreres karakteristiske arter for naturtypen, indikatorarter, rødlistede arter og
evt invasive arter. Oplysninger om karakteristiske arter, antallet af indikatorarter, stjernearter og
problemarter vil give et fingerpeg om arealets § 3-status og biologiske tilstand. Ønsker man et
egentligt artsindeks forudsætter det en systematisk udarbejdet artsliste fra et dokumentationsfelt jf
den tekniske anvisning for besigtigelse af naturarealer (Fredshavn m.fl. 2010b).
Indikatorarter er indikatorer for høj eller god artsindeks, og forekommer flere indikatorarter på en
lokalitet er der stor sandsynlighed for at arealet har en høj biologisk værdi.
1.4 Definitioner
Følgende definitioner vil blive anvendt i forbindelse med registreringen:
•
Lokalitet.
Et samlet afgrænset område, bestående af én eller flere hovednaturtyper.
Eksempler på lokaliteter er fx hele eller dele af en ådal, et hedeområde med småsøer og
skovpartier etc. Af hensyn til senere fremsøgning af data kan det være hensigtsmæssigt
at give data fra samme lokalitet samme stednavn i Danmarks Naturdata.
•
Forekomst.
Den enkelte hovednaturtype kan være repræsenteret af én eller flere
forekomster på arealet i form af velafgrænsede, ikke-sammenhængende arealenheder.
Ved registreringen foretages en samlet registrering af de forekomster, der fremstår
tilstrækkeligt ensartede mht. struktur, artssammensætning og driftsforhold.
Forekomsternes geografiske udbredelse kan dokumenteres præcist i form af flere
selvstændige polygoner omfattet af samme registrering, eller mere upræcist i form af en
procentvis andel af et større polygon.
•
Hovednaturtype.
En naturtype nævnt i Naturbeskyttelseslovens § 3 (strandeng, hede,
fersk eng, overdrev, mose og kær samt vandhuller). Foruden § 3-typerne er der også
feltskemaer til hovednaturtyperne klit og skov.
•
Undertype.
Inden for hver hovednaturtype er det muligt at angive forskellige undertyper,
fx kan hovednaturtypen strandeng inddeles i undertyperne strandeng (afgræsset) og
strandsump (ikke-afgræsset). Formålet med undertyperne er at give mulighed for en
bedre vurdering af kvaliteten af de strukturelle forskelligheder indenfor en hovednaturtype.
Forekomst af høje urter på en græsset strandeng er udtryk for en utilsigtet tilgroning,
medens det er typisk for en strandsump. I appendiks 2 er vist en oversigt over
hovednaturtyper og deres undertyper.
•
Habitatnaturtype.
En naturtype opført på Habitatdirektivets Bilag 1. Habitatnaturtyperne
er ikke nødvendigvis identiske med undertyperne, da kravet til at opfylde
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0025.png
Habitatdirektivets typer kan være større end kravet til en undertype. I appendiks 2 er vist
tilhørsforholdet mellem hovednaturtyper, undertyper og habitatnaturtyper.
2. Basisoplysninger m.v.
Stednavn
– er et selvvalgt felt, der kun benyttes til at identificere forekomsten
StedID
– Skal ikke udfyldes i felten. Genereres automatisk af Naturdatabasen, og benyttes til
senere identifikation af forekomsten.
Inventør
– Navn på vedkommende, der foretager feltregistreringerne.
Dato
– for feltregistreringen
Starttid og sluttid
– tidspunkter for hhv start og slut for feltregistreringen.
Arealet omfattet af NBL §3
– feltet ”Ja” afkrydses hvis det besigtigede areal opfylder en af
naturtyperne i NBL §3. Benyt Anonym, 2009 til afgørelsen. Hvis arealet tidligere var angivet som
§3-areal, men ved besigtigelsen viser sig ikke at være det, afkrydses feltet ”Nej” på skemaerne for
hovednaturtyperne. Et ødelagt, fx oppløjet areal, der tidligere var angivet som §3 natur registreres
som naturtypen ”ikke §3-natur”, og feltet ”Ja” afkrydses for at angive at arealet egentlig er §3-
natur men ikke opfylder betingelserne i sin nuværende tilstand. I begge tilfælde, hvor arealet ikke
opfylder §3 skal det begrundes i bemærkningsfeltet (tilgroningsgrad, fugtighed,
vegetationssammensætning etc.).
  
Arealet er omfattet af HGL §7
– skal ikke udfyldes.
Hovednaturtype, arealandel i pct.
– Hvis hele det indtegnede areal udgøres af den registrerede
hovednaturtype angives 100%. Ved mosaikforekomster angives den procentdel den registrerede
hovednaturtype udgør af arealet.
Grundighed
– I feltet ”Grundighed” er der mulighed for at angive med hvilken grundighed,
besigtigelsen er foretaget:
•
Kikkert: svarer til, at man ikke har været inde på det pågældende areal, men at
oplysningerne baseres på iagttagelser fx med kikkert fra kanten af arealet og/eller
detaljerede ortofotos. Der vil kun i sjældne tilfælde være fyldestgørende oplysninger om
strukturindikatorer eller artsindhold.
•
Ekstensiv: arealet er undersøgt tilstrækkeligt til, at man kan udfylde oplysningerne om
strukturindikatorerne, dog kan der være vanskeligt tilgængelige eller fjerntliggende partier,
der ikke er undersøgt.
•
Intensiv: hele arealet er undersøgt, også krat og andre vanskelige tilgængelige partier.
Strukturindikatorerne vil være dækkende for hele arealet.
Estimeret naturtilstand
– her er det muligt at indføje egne vurderinger af naturtilstand bedømt på
samme femdelte skala som selve beregningen foretages på.
De 5 tilstandsklasser defineres generelt som angivet i skemaet.
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0026.png
Forekomst af karakteristiske arter, antallet af indikatorarter, stjernearter og problemarter vil give et
fingerpeg om arealets § 3-status og biologiske tilstand. Indikatorarter (se appendiks 1) er
indikatorer for høj eller god artsindeks, og forekommer 1 eller flere indikatorarter på en lokalitet, er
der stor sandsynlighed for, at arealet har en god eller høj biologisk værdi.
3. Identifikation og afgrænsning af naturtyper
Ved feltbesøget afgrænses lokalitetens udbredelse med udgangspunkt i luftfototolkningen, og
hovednaturtyper og deres undertyper identificeres. Eventuelle undertyper angives samlet for hver
hovednaturtype, og der kan evt gøres et notat i bemærkningsfeltet om hvor på arealet de enkelte
undertyper er fundet, fx ”hængesæk i den sydlige del af arealet”. Metoden giver mulighed for at
registreringen omfatter relativt uensartede arealer og alligevel mulighed for en opdeling på
undertypeforekomster.
Hovednaturtyperne identificeres ud fra vegetationens sammensætning og struktur samt
jordbundsforhold, hydrologi m.v. Med udgangspunkt i luftfotos, luftfototolkningen og den
vejledende § 3-registrering afgrænses hovednaturtyperne på luftfoto i felten. Forekommer
hovednaturtyperne mere komplekst (f.eks. små vældmosepartier på et overdrev) eller fordi
overgangene mellem naturtyperne ikke er veldefinerede, kan det være nødvendigt, at indtegne
arealet som en mosaikforekomst, med oplysning om den anslåede procentvise arealandel af
hovednaturtyperne, se ”Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper” (Anon.
2007). Det vil medføre, at der udarbejdes én registrering for hver § 3-type, og alle registreringerne
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0027.png
peger på samme areal. Eksempelvis kan der for et mosaikareal med eng og mose skulle
udarbejdes én registrering med 40 % fersk eng og én med 60 % mose. § 3-typen strandeng
indeholder også strandoverdrev, og ofte vil der være en glidende overgang fra den tydeligt salte
strandeng til det tydeligt ferske strandoverdrev. Større strandoverdrev beskrives bedst ved at
bruge overdrevsskemaet, men mindre overdrevspartier kan dog indeholdes i
strandengsregistreringen.
I de tilfælde, hvor et areal tidligere har været §3-naturtype, men ved besigtigelsen viser sig at
være helt eller delvist ødelagt eller forandret til ikke-§3 natur skal man benytte naturtypen ”ikke§3-
natur” for den ødelagte del af arealet. De dele af arealet, der endnu er §3-natur, registreres som
sådan med angivelse af den relevante procentdel, og de ødelagte dele som ”ikke §3-natur” med
angivelse af den relevante procentdel. For begge registreringer afkrydses feltet ”Arealet omfattet
af NBL §3”. Derved angives at det ødelagte areal egentlig er et §3-areal, der nu helt eller delvist
er ødelagt.
På overskuelige og let tilgængelige lokaliteter vil det ofte være muligt at afgrænse forekomsterne
fra nogle få centrale udkigspunkter. Er naturtypen opdelt på flere adskilte forekomster, eller består
den af større, uoverskuelige eller vanskeligt tilgængelige forekomster kan det være nødvendigt at
vandre arealet igennem og undersøge de terrænskel og farveforskelle, der kan erkendes på
luftfoto. Under denne gennemvandring noteres artsfund i overensstemmelse med anvisningen
under artsregistrering. Det samlede tidsforbrug til identifikation og afgrænsning af
hovednaturtyperne forventes at vare ca. 5-20 min. pr. forekomst.
På feltskemaet angives forekomst af evt. undertyper af hovednaturtypen. Undertypernes konkrete
beliggenhed og udbredelse skal ikke oplyses, men i tilfælde af særligt værdifulde eller
forvaltningskrævende undertyper kan det anbefales at opdele forekomsten. Der foretages en
samlet vurdering af strukturindikatorerne for hele det kortlagte areal på tværs af undertyperne. På
arealer med flere undertyper vil en samlet vurdering af den strukturelle tilstand afhænge af hvilken
undertype man vurderer efter. Et moseareal under tilgroning med pil kan have en ringe tilstand
som rigkær, men en acceptabel tilstand som fugtigt krat. På skemaet er der mulighed for at angive
den undertype arealet skal vurderes efter. Hvis der ikke angives noget, vil arealet blive vurderet
efter hovednaturtypen.
4. Vurdering af strukturelle indikatorer for terrestriske arealer
4.1 Oversigt over strukturelle indikatorer
For hver af de terrestriske lysåbne naturtyper registreres følgende strukturelle indikatorgrupper:
•
Vegetationsstruktur/skovstruktur
•
Afgræsning og drift
•
Naturtypekarakteristiske strukturer
•
Hydrologi og kystsikring
Desuden noteres informationer om
•
Igangværende drift og pleje
der dog ikke indgår i tilstandsvurderingen.
Indikatorerne gennemgås nedenfor. Vurderingerne gælder samlet for hele arealet omfattet af
registreringen. Hvert kvalitetselement er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten
foretages ved at angive den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt. Vurdering af de
strukturelle indikatorer forventes at vare yderligere 10-15 min pr. lokalitet.
4.2 Vegetationsstruktur i lysåbne naturtyper
Vegetationsstrukturen i lysåbne naturtyper, dvs. vegetationshøjden og sammensætningen af
urter, dværgbuske og vedplanter, er en god indikator for naturarealernes aktuelle tilstand,
herunder især afgræsningens (plejens) omfang og mulighederne for fortsat at holde arealerne
lysåbne. Forholdet mellem græs/urter, dværgbuske og vedplanter er karakteristisk for de
forskellige naturtyper, og negative påvirkninger i form af manglende pleje, eutrofiering eller ændret
hydrologi kan forskyde balancerne og medføre uhensigtsmæssige ændringer i
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
artssammensætningen. Endelig er tilstedeværelsen af bar jord en forudsætning for regeneration
af en lang række arter i de naturligt lysåbne naturtyper.
Dækningsgraden af hvert enkelt element i vegetationsdækket vurderes på en femtrinsskala ud fra
en visuel vurdering af vegetationens struktur. Bemærk, at den samlede dækningsgrad godt kan
overstige 100 %, da vegetationen kan være lagdelt, fx i et græs/urtelag og et overliggende
vedplantelag. For de fleste elementer i vegetationsdækket er skalaen bygget op med:
1) 0-5 %, 2) 5-10 %, 3) 10-30 %, 4) 30-75 %, og 5) 75-100 %.
For arealandelen med vedplanter og invasive arter er skalaen imidlertid:
1) 0 %, 2) 1-10 %, 3) 10-25 %, 4) 25-50 %, og 5) 50-100 %.
Registrering af terrestriske naturarealer:
•
Arealandel uden vegetationsdække
- Der anføres en skønnet dækningsgrad af bar jord,
blottet sand/tørv eller blankt vand, der som følge af forstyrrelser (eks. oversvømmelser,
tråd og erosion), fremstår uden vegetationsdække. Bar jord/vand under et tæt
vegetationsdække, fx under et dække af dværgbuske, tæller ikke som vegetationsfrit. Da
vegetationsdækningen kan skifte karakter gennem året, bør man være opmærksom på
dette forhold når man efterfølgende vurderer oplysningerne fra registreringer foretaget
udenfor vækstsæsonen.
Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm -
Der anføres en skønnet
dækningsgrad af lave græsser og urter. Høj vegetation, der ligger ned som et kompakt
tæppe vurderes ud fra vegetationens højde i opret tilstand. Til en mere nøjagtig vurdering
af vegetationshøjden benyttes plademetoden, hvor en plade med en horisontal streg eller
en målestok af 0,5 m længde føres ned i vegetationen. Den højde, hvor kun 50 pct. af
stregen eller målestokken kan anes er vegetationshøjden (Fredshavn m.fl. 2008). I
praksis vil vegetation op til 15 cm kun akkurat kunne dække almindelige sko på andre
feltdeltagere.
Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm -
Der anføres en skønnet dækningsgrad
ud fra en visuel vurdering af vegetationen i opret tilstand. I praksis vil vegetation mellem
15-50 cm kunne dække halvt op på støvleskaftet på andre feltdeltagere.
Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm -
Der anføres en skønnet dækningsgrad
af høje græsser og urter(høje stauder). I praksis vil høj vegetation helt skjule støvlerne på
andre feltdeltagere.
Arealandel med dværgbuske -
Dækningsgraden af dværgbuske vurderes ud fra luftfoto
suppleret med en vurdering i felten. Dværgbuske omfatter følgende arter:
Hedelyng,
revling, klokkelyng, tyttebær, blåbær, mose-bølle, hede-melbærris, rosmarinlyng, engelsk
visse, håret visse, tysk visse
og
farvevisse.
Arealandel med vedplanter (kronedække) -
Dækningsgraden af vedplanter vurderes ud
fra luftfoto suppleret med en vurdering i felten. Vedplanter er træer og buske med
livsformen fanerofyt, jvf. Dansk Feltflora.
Arealandel med invasive plantearter -
Det vurderes, hvor stor en andel af det samlede
areal, hvor der forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i Appendiks 4.
•
•
•
•
•
•
4.3 Skovstruktur
Skovstrukturen i sumpskove, fx kronedække, forekomsten af gamle og døde stammer m.v., er en
god indikator for sumpskovenes aktuelle tilstand, herunder især levemulighederne for en lang
række af skovens dyre- og plantearter. Forekomsten af blank vand mellem stammerne er vigtig
for at udvikle sumpskovskarakteren. Som for de øvrige naturtyper er også forekomsten af invasive
arter af betydning for sumpskovenes naturtilstand
Dækningsgraden af hvert enkelt element i skovstrukturen vurderes på en femtrinsskala ud fra en
visuel vurdering af indikatoren. Til arealandel med blank vand og kronedække benyttes skalaen:
1) 0-5 %, 2) 5-10 %, 3) 10-30 %, 4) 30-75 %, og 5) 75-100 %.
Antallet af stammer med naturlige huller, mos/lav og dødt ved opgøres efter skalaen:
1) 0, 2) <2, 3) 2-5, 4) 5-10 og 5) >10
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For arealandelen med forekomst af invasive arter er skalaen:
1) 0 %, 2) 1-10 %, 3) 10-25 %, 4) 25-50 %, og 5) 50-100 %.
Registrering af sumpskovenes skovstruktur:
•
Arealandel med vandstand over jordniveau (blank vand)
- Der anføres en skønnet
dækningsgrad af det oversvømmede areal, hvor vandet står over jordniveau. Da
vandniveauet kan skifte betydeligt gennem året, bør man evt angive i bemærkninger hvis
registreringen er foretaget på et usædvanligt vådt eller tørt tidspunkt på året.
Arealandel med kronedække -
Der anføres en skønnet dækningsgrad af trækronerne ved
lodret projektion. Vurderingen baseres på aktuelle ortofotos og feltobservationer.
Stammer med naturlige huller/spættehuller, antal pr. ha. –
Antallet af stammer pr ha med
naturlige hulheder som følge af råd og spættehuller anføres i én af 5 kategorier fra 0 til
>10 stammer pr. ha. På arealer større end 1 ha (100 x 100m) undersøges kun 1 ha og
resultatet ganges op til hele arealet. Ved arealer mindre end 1 ha undersøges hele
arealet, og resultatet angives pr ha
Stammer med mos/lav i >2 m højde, antal pr. ha –
Antallet af stammer hvor der er større
sammenhængende forekomster af mosbelægning eller laver i mere end 2 m højde
anføres i én af fem kategorier fra 0 til >10 stammer pr. ha.
Dødt ved (diam>25 cm, længde>2m) –
Forekomsten af døde stammer og grene, både
stående og liggende, i dimensioner større end den angivne, anføres i én af fem kategorier
fra 0 til >10 stk. dødt ved pr. ha.
Store, gamle træer el. trunter (dbh>40 cm), antal pr. ha. –
Antallet af store, gamle træer pr
ha. med en diameter i brysthøjde på mere end 40 cm anføres i én af fem kategorier fra 0
til >10 stammer pr. ha.
Arealandel med forekomst af invasive arter -
Det vurderes, hvor stor en andel af det
samlede areal, hvor der forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i
Appendiks 4. På listen kan også være opført arter, der ikke i officiel forstand er invasive
(ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation), men som alligevel er
relevante i en forvaltningsmæssig sammenhæng.
•
•
•
•
•
•
4.4 Afgræsning og drift
Afgræsning på lysåbne arealer
Flere af de lysåbne naturtyper er afhængige af pleje i form af græsning eller høslæt, der hindrer
tilgroning med høje stauder og vedplanter.
Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt urtevegetation og
afbidte buske og træer. Høslæt vil ofte være synlig i form af en nedklippet, ensartet
vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt. tydelige kørespor. Registrering:
•
Arealandel med græsning/høslæt.
I felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en
andel af arealet, hvor der på besigtigelsestidspunktet foretages en gunstig afgræsning
eller pleje med høslæt. En gunstig, ekstensiv afgræsning kan godt efterlade partier med
højere vegetation til glæde for fx insekter eller fugle. Et for højt græsningstryk vil vise sig
ved meget tæt, lav nedbidt vegetation uden blomstrende arter og tydelige partier med
optrådt jord. Et for lavt græsningstryk viser sig ved større partier med høj vegetation, ofte
med kraftige vinterstandere og begyndende eller fremskreden tilgroning med vedplanter.
Påvirkning af landbrugsdrift på lysåbne arealer
På naturarealer, der grænser op til marker i omdrift, kan vegetationen i randzonen bære tydeligt
præg af en direkte gødningspåvirkning, afdrift med sprøjtemidler og/eller påvirkning med
erosionsmateriale. På arealer, der anvendes til intensiv græsningsdrift eller høslæt, kan der
forekomme tilskudsfodring og/eller udbringning af gødning. Omlægning af grønsværen ved
isåning af arter forekommer på eng- og overdrevstyperne.
Gødskningspåvirkninger kan ofte erkendes ved en markant mørkere grøn vegetation og
forekomst (evt. dominans) af kvælstofelskende arter såsom rajgræs, stor nælde, alm. kvik, vild
kørvel og ager-tidsel. Ligeledes kan der være tydelige kørespor og efterladenskaber efter
gødningsudbringning eller tilskudsfodring. Afdrift af sprøjtemidler kan give svidningsskader på
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vegetationen i randzonen, og fra tilgrænsende marker kan der afsættes materiale i form af
opslemmede lerpartikler (efter vanderosion) eller støv- og sandpartikler (efter vinderosion). Begge
dele påvirker naturarealets vegetation, bl.a. i form af fosfortilførsel.
Registrering:
•
Arealandel med tydelige randpåvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader).
I
felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en andel af arealet, der er tydeligt påvirket
af landbrugsdrift.
Afgræsning i skove
Græsningsskovenes karakter er afhængige af afgræsning eller høslæt, der hindrer opvækst af
bundflora og kratvegetation. I stævningsskovene har der over længere tidsrum systematisk været
foretaget en stævning (beskæring) af træerne, der fx i ellesumpe kan erkendes som
mangestammede trunter.
Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt urtevegetation og
afbidte buske og træer.
Registrering:
•
Arealandel med græsning/stævning.
I felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en
andel af arealet, hvor der opretholdes en afgræsning med husdyr (græssende dyr eller
spor efter græsning i denne sæson) i græsningsskove eller foretages systematisk
beskæring af træerne. En gunstig ekstensiv afgræsning vil danne en varieret underskov
med lysninger og kratpartier. Et for højt græsningstryk vil vise sig ved meget tæt, lav
nedbidt vegetation og tydelige partier med optrådt jord. Ved gunstig stævning dannes en
lys skovstruktur med tætte lave kroner med mange levemuligheder for fugle og insekter.
Jordbearbejdning og kørespor i skove
I sumpskove er der sjældent behov for jordbearbejdning, men forekommer det har det ofte
dramatisk effekt på den bløde skovbund. Skovningsmaskiner kan også give dybe kørespor, der
ødelægger bundflora og svampeliv.
Registrering:
•
Arealandel med tydelige tegn på jordbearbejdning eller opkørte kørespor uden for
skovveje.
I felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en andel af arealet, der er
tydeligt påvirket af jordbearbejdning eller dybe kørespor.
4.5 Naturtypekarakteristiske strukturer
Foruden de generelle kvalitetselementer er der for hver naturtype udvalgt en række
karakteristiske strukturer, der enten ses på veludviklede og typiske forekomster af naturtypen
under mere eller mindre upåvirkede forhold (positive strukturer) eller på stærkt påvirkede
forekomster af naturtypen (negative strukturer). De naturtypekarakteristiske strukturer varierer,
som navnet antyder, fra naturtype til naturtype.
Registrering:
•
I felten registreres omfanget af hver enkelt af de positive og de negative strukturer på en
tre-trins skala:
1) ikke til stede
2) spredte/rudimentære
3) udbredte/veludviklede
4.6 Hydrologi og kystsikring
Afvanding og vandindvinding
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et intakt hydrologisk regime med naturlig vandstand og fluktuationer over året er sjældent i
Danmark. På de fleste fugtig- eller vådbundsarealer er der gennem årtier sket større eller mindre
hydrologiske ændringer i form af afvanding ved etablering og vedligeholdelse af grøfter eller
dræn, vandløbsvedligeholdelse, der begrænser naturlige oversvømmelser af de vandløbsnære
arealer samt en generel grundvandssænkning som følge af vandindvinding. Disse indgreb
medfører en sænkning af det naturlige vandspejl, en mindskning af vandstandens fluktuationer og
en gradvis udtørring af mange naturarealer.
Tegn på afvanding kan være synlige grøfter eller drænrørsudledninger. Hvis der er kendskab til
vandindvinding i nærområdet vurderes om vandstandssænkningen har udbredt effekt på
muligheden for naturlige oversvømmelser og dermed også vegetationens sammensætning, fx
med øget forekomst af tørbundsplanter til følge.
Registrering på lavbundsarealer:
•
Afvanding og vandindvinding.
Ud fra luftfotos og en vurdering i felten angives på en skala
fra 1-5, hvor stor effekt afvanding eller vandindvinding har på vegetationens
sammensætning af arter.
1) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation.
Der er ikke tegn på
afvanding i form af grøfter eller dræn, ligesom der ikke er kendskab til
vandindvinding i området. Fugtigbundsvegetationen er intakt og veludviklet.
2) Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte.
Der er tegn på afvanding, fx i
form af perifere eller ikke-funktionsdygtige grøfter, men vegetationen er stadig
domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund.
3)
3) Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist.
Afvandingen er tydelig, f.eks. i
form af udrettede vandløb, fungerende grøfter eller drænrør. Der er dog stadig
forekomst af arter knyttet til fugtig og våd bund i større partier.
4) Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her.
Afvandingen er ganske
udbredt, f.eks. med nyligt vedligeholdte grøfter eller dræn på arealet.
Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter
knyttet til fugtig og våd bund
5) Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler.
Arealet er afvandet
fuldstændigt og arter af planter knyttet til fugtig eller våd bund mangler.
Indikatoren er kun relevant for naturtyper på lavbundsjorder.
Kystsikring
På kystnære lokaliteter kan det ofte ud fra luftfoto erkendes, om der er foretaget kystsikring i form
af høfder, diger eller lign. Hindring af naturlig dynamik i form af tilplantning med fx klit- og bjergfyr,
opsætning af ris eller tilplantning med fx hjælme langs de eksponerede kyster fremgår ofte først af
feltbesøget. I felten vurderes i hvilken grad kystsikringen hindrer en naturlig påvirkning af
kystarealet i form af
oversvømmelser med saltvand og bølgepåvirkning
, jord-/sandskred og
vindbrud.
Registrering:
•
Kystsikring.
Ud fra luftfotos og en vurdering i felten angives på en skala fra 1-5, hvor stor
effekt kystsikring har på vegetationens sammensætning af arter.
1)
Ingen kystsikring.
Der er på lokaliteten og ud fra luftfotos ikke tegn på
kystsikrende foranstaltninger, der virker hæmmende på naturtypens zonering og
naturlige dynamik (vand og vind).
2)
Nogen kystsikring.
Der er sporadisk forekomst af kystsikrende foranstaltninger
(f.eks. spredt tilplantning med hjælme). Men disse virker kun i ringe omfang ind
på naturtypens zonering og naturlige dynamik.
3)
Tydelige tegn på kystsikring.
Der er tydelige forekomster af kystsikrende
foranstaltninger (f.eks. udbredt opsætning af ris i klitten eller spredte høfder langs
kysten). Foranstaltningerne har en tydelig hæmmende effekt på naturtypens
zonering og naturlige dynamik.
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0032.png
4)
Udbredt kystsikring.
Der er udbredte forekomster af kystsikrende foranstaltninger
(f.eks. udbredt forekomst af høfder eller diger). Disse foranstaltninger bevirker at
der kun i begrænset omfang kan iagttages tegn på zonering og naturlig dynamik.
5)
Omfattende kystsikring.
Der er omfattende brug af kystsikrende foranstaltninger,
der bevirker, at der fuldstændig hæmmer ethvert tegn på zonering og naturlig
dynamik.
4.7 Drift/pleje
På registreringsskemaerne er der mulighed for både at angive eksisterende og fremtidig
plejeindsats. I denne sammenhæng skal der udelukkende noteres observationer og andre
oplysninger om arealets igangværende drift og pleje, og der foretages ikke en vurdering af
yderligere plejeindsats (jf. Aftalen mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for
beskyttelse af værdifuld dansk natur)
.
Oplysninger om plejeindsats indgår ikke i
tilstandsvurderingen, men er vigtige oplysninger i en konkret sagsbehandling eller senere
vurdering af indsats på arealet.
Registrering:
•
•
Den igangværende drift og plejeindsats beskrives ganske kort, herunder tegn på
uhensigtsmæssig drift, fx gødskning, overgræsning eller omlægning af arealet.
Tydelige trusler, der ikke eksplicit fremgår af strukturindikatorerne, noteres.
5. Artsregistrering
5.1. Artslister
På skemaets bagside er fortrykt en liste over arter, der er typisk forekommer i naturtypen. Listen
omfatter:
•
•
•
Naturtypearter.
På listen er opført de hyppigst registrerede arter i de enkelte
hovednaturtyper. Om naturtypen er tilstede afhænger af en konkret vurdering.
Økologiske indikatorer.
Arterne er angivet med økologisk tilhørsforhold, fx hvorvidt de
fortrinsvis er knyttet til våd, fugtig eller tør jordbund, kalkholdig eller sur jordbund og evt
knyttet til saltholdige arealer.
Positiv-arter.
Alle arterne er tildelt artsscorer efter deres følsomhed overfor påvirkninger,
der forringer naturtilstanden (se Fredshavn & Ejrnæs 2007). Positive arter (stjernearter),
med artsscorer 4 og 5, er moderat følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen.
Særligt værdifulde positive arter (tostjernearter) med artsscore 6 og 7 er meget følsomme
overfor negative påvirkninger.
Problem-arter og invasive arter.
Disse arter, hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende
uønsket negativ påvirkning af naturtypen, er angivet med (#).
Indikatorarter.
Arter, der næsten udelukkende forekommer på arealer med høj eller god
artsindeks (mere end 75% af forekomster har artsindeks over 0,6). Forekommer flere
indikatorarter på et areal af den pågældende naturtype, er der stor sandsynlighed for at
arealet har en høj biologisk værdi (se appendiks 1)
Bilag IV-arter.
Generelt beskyttede arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV, der forpligter
landene til at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg
og yngel), og sikre at yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges
•
•
•
I registreringsskemaet er afsat plads til at tilføje yderligere arter. Ved registrering af dyrearter bør
det være stedbundne arter, der er tilknyttet den konkrete § 3-naturtype. Ved registreringen
foretages en ikke-systematisk registrering af arter i forbindelse med afgrænsningen af arealet.
Fund af rødlistede arter, arter på habitatdirektivets Bilag II eller IV, og særligt karakteristiske og
sjældne arter (angivet med ** i artslisten) bør altid noteres. Bilag IV arterne er opført i en særlig
liste på bagsiden af feltskemaet.
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0033.png
Artsregistreringen foretages fortrinsvist i den bedst udviklede og mest artsrige del af naturtypen
(A-arealet), dels for at kunne dokumentere naturtypens tilstedeværelse og dels for at
dokumentere de biologiske værdier på arealet. For at øge værdien af registreringerne bør der for
de terrestriske naturtyper angives om arterne er fundet på de mere upåvirkede dele af arealet (A),
eller de mere påvirkede dele (B).
Arealtype
Der udfyldes et registreringsskema for hver hovednaturtype, der identificeres på en lokalitet.
Da der kan være ganske stor variation i naturtilstanden på de terrestriske naturarealer bør
artsregistreringen suppleres med procentvis opdeling af arealet i arealtyperne A og B hvor:
A) relativt upåvirket natur, med typisk udviklede naturtyper
B) tydeligt påvirket natur præget af eutrofiering, udtørring, tilgroning m.m.
Der kan være dele af arealet, der ikke tilhører den pågældende hovednaturtype. Arealtyperne A
eller B behøver derfor ikke summere op til 100%. Vurderingen af arealtype kan støtte sig til
artslisterne på registreringsskemaerne. A-arealer vil ofte indeholde indikatorarter, og generelt flere
arter fra listerne, hvoraf flere vil være positivarter. Problemarterne vil kun forekomme sporadisk.
B-arealerne vil sjældent indeholde indikatorarter, og generelt indeholde færre arter, hvoraf kun få
vil være positivarter, og der ofte vil være et tydeligt indslag af problemarter.
6. Data lagres i Danmarks Naturdata
Som myndighed eller konsulent tilknyttet en myndighed skal du lagre de indsamlede naturdata i
Danmarks Naturdata under Miløportalen. Data kan indtastes direkte fra papirskemaer i web-
applikationen (www.naturdata.dk), eller overføres elektronisk fra Kvik-Natur (se
www.dmu.dk)
eller
andre elektronisk registrerede data. På forsiden af Danmarks Naturdata er der vejledning til
direkte indtastning af registreringsdata. Når grundoplysningerne er indtastet er der mulighed for at
forlade indtastningen, og senere genoptage den inden registreringen endeligt afsluttes. For
elektronisk overførsel henvises til anvisningerne for den applikation, der benyttes.
Hvis der skal knyttes fotodokumentation til registreringen sker det bedst ved at åbne
registreringen på
www.naturdata.dk
og fremsøge registreringen i træstrukturen. Her er der
mulighed for at højreklikke på registreringen og tilknytte fotofiler. Filerne tilknyttes én ad gangen.
Filernes størrelse skal være mindre end 5 MB pr stk.
Når indtastningen eller dataoverførslen er afsluttet, skal registreringerne kvalitetssikres af
myndigheden, hvorefter offentligheden har mulighed for at se data.
7. Tilstandsvurdering
I lighed med metoderne til beregning af naturtilstand for Habitatdirektivets lysåbne naturtyper
(Fredshavn & Ejrnæs, 2007) og habitatdirektivets skovtyper (Fredshavn m.fl. 2007) er der udviklet
metoder til beregning af naturtilstand for § 3-data. Ud fra registreringen af naturtypens strukturelle
indikatorer beregnes et
strukturindeks,
der vil give en vurdering på en skala fra 0 til 1 af
naturtilstand og omfang af negative påvirkninger på arealet (f.eks. dræning af en mose eller
eutrofiering af en hede). Sammenholdt med oplysningerne om artsfund i form af indikatorarter,
problemarter, stjerne- og tostjernearter, udgør det et godt grundlag for at dokumentere
naturtypens tilstedeværelse, naturtilstand og evt forvaltningsbehov.
8. Referencer
Anononym, 2009. Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper. By- og
Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. 51 s.
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0034.png
Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009: Overdrev, enge og moser. Håndbog i
naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.
http://www.dmu.dk/Pub/FR727.pdf
Frederiksen, S., Rasmussen, F. N. & Seberg, O. 2006. Dansk flora. Gyldendal, København. 701s.
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2010. Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske
naturtyper. TA-N3, Version 1.04. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata,
Danmarks Miljøundersøgelser. 18 s.
Fredshavn, J.
Nielsen, K.E., Ejrnæs E., Skov, F., Strandberg, B., Nygaard, B. & Johannsen
, V.K. 2008:
Tekniske anvisninger til overvågning af terrestriske naturtyper, TA-N1 version 1.05. Fagdatacenter
for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. 26 s.
Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2007: Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer.
2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 599.
Fredshavn, J.R., Johannsen, V.K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E. & Rune, F. 2007: Skovenes
naturtilstand - Beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper. Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. 52 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 634
Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2009. Naturtilstand på terrestriske naturarealer –
besigtigelser af § 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. – Faglig
rapport fra DMU nr. 736.
http://www.dmu.dk/Pub/FR736.pdf
Hansen, Kjeld (red) 1991. Dansk Feltflora. 5. oplag. Gyldendal, København. 757 s.
Juel, A. & Nygaard, B. 2011 a. Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt § 3-natur. Version
1.02. Danmarks Miljøundersøgelser.
Juel, A. & Nygaard, B. 2011 b. Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset § 3-natur.
Version 1.02. Danmarks Miljøundersøgelser.
Moeslund B., Løjtnant, B., Mathiesen, H., Mathiesen, L. Pedersen, A., Thyssen, N. & Schou, J.C.
1990. Danske vandplanter. Vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb. Miljønyt nr. 2.
Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser. 192 s.
Mossberg, B. & Stenberg, L 2003. Den nye nordiske flora, Gyldendal, København. 928 s.
Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 2009: Danske plantesamfund
i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. 144 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 728.
http://www.dmu.dk/Pub/FR728.pdf.
Schou, J. S. 1993. De danske halvgræsser. BFN’s Forlag, Thisted.
Schou, J. S., Wind, P., & Lægaard, S. 2009. Danmarks Græsser. BFN’s forlag, Thisted. 528 s.
Schou, J.C., Wind, P. & Lægaard, S. 2010: Danmarks siv og frytler. - BFN's forlag. Thisted.
Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i
administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig
rapport fra DMU nr. 635. 226 s
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0035.png
Appendiks 1 – Liste over indikatorarter fordelt på hovednaturtyper
Indikatorarter er arter, der næsten udelukkende forekommer på arealer med høj eller god
artsindeks (mere end 75% af forekomster har artsindeks over 0,6). Forekommer følgende antal af
indikatorarter på et areal af den pågældende naturtype, er der stor sandsynlighed for at arealet
har en høj biologisk værdi:
Strandeng:
Hede:
Overdrev:
Fersk eng:
Mose og kær:
3 eller flere indikatorarter
1 eller flere indikatorarter
2 eller flere indikatorarter
2 eller flere indikatorarter
2 eller flere indikatorarter
Er der færre indikatorarter, er der stor sandsynlighed for at arealet ikke har høj biologisk værdi.
Denne enkle regel kan benyttes til en inddeling af arealet i arealtyperne A og B, hhv upåvirket og
tydeligt påvirket natur.
Indikatorarter for hovednaturtypen Strandeng
Hovednaturtype ArtID Dansk artsnavn
Strandeng
4773 annelgræs, strand-
4770 annelgræs, udspærret
545 engelskgræs, strand-
3494 hindebæger, tætblomstret
5865 hindeknæ, vingefrøet
702 kilebæger, stilkløs
5263 kveller
2265 kvik, stiv
3586 kællingetand, smalbladet
4008 rødtop, mark-
2802 sandkryb
1189 star, udspilet
6476 strandasters
5941 strandgåsefod
5627 strandmalurt
6457 trehage, strand-
1425 tusindgylden, strand-
4419 vejbred, fliget
4432 vejbred, strand-
Videnskabeligt artsnavn
Puccinellia maritima
Puccinellia distans
Armeria maritima ssp. Maritima
Limonium vulgare
Spergularia media
Atriplex portulacoides
Salicornia europaea
Elytrigia atherica
Lotus tenuis
Odontites verna
Glaux maritima
Carex extensa
Tripolium vulgare
Suaeda maritima
Seriphidium maritimum
Triglochin maritima
Centaurium littorale
Plantago coronopus
Plantago maritima
Score
5
3
4
7
5
5
5
4
4
4
4
6
4
5
4
4
5
3
4
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0036.png
Indikatorarter for hovednaturtypen Hede
Hovednaturtype ArtID Dansk artsnavn
Hede
6557 bølle, mose-
5946 djævelsbid
5917 fladstjerne, græsbladet
429 gulaks, vellugtende
5780 gyldenris, almindelig
3054 høgeurt, smalbladet
1461 hønsetarm, almindelig
3939 katteskæg
1020 klokke, liden
3168 kongepen, almindelig
3585 kællingetand, klit-
4940 næbfrø, hvid
4494 rapgræs, almindelig
4489 rapgræs, eng-
2585 svingel, fåre-
1985 Tandbælg
4673 Tormentil
6556 Tranebær
2727 visse, engelsk
6646 ærenpris, læge-
Indikatorarter for hovednaturtypen Overdrev
Hovednaturtype ArtID Dansk artsnavn
Overdrev
3226 Blåmunke
5946 Djævelsbid
3288 Ene
3381 fladbælg, krat-
974 Hedelyng
868 Hjertegræs
133 hvene, sand-
3054 høgeurt, smalbladet
4511 mælkeurt, almindelig
2040 nellike, bakke-
5388 pil, krybende
5538 skorsonér, lav
1281 star, hirse-
1290 star, pille-
2774 storkenæb, blodrød
2585 svingel, fåre-
1985 Tandbælg
6355 timian, smalbladet
4673 Tormentil
2727 visse, engelsk
Videnskabeligt artsnavn
Jasione montana
Succisa pratensis
Juniperus communis
Lathyrus linifolius
Calluna vulgaris
Briza media
Agrostis stricta
Hieracium umbellatum
Polygala vulgaris
Dianthus deltoides
Salix repens ssp. repens var. repens
Scorzonera humilis
Carex panicea
Carex pilulifera
Geranium sanguineum
Festuca ovina
Danthonia decumbens
Thymus serpyllum
Potentilla erecta
Genista anglica
Score
4
7
4
5
4
6
5
5
7
5
4
5
4
4
6
5
6
6
6
5
Videnskabeligt artsnavn
Vaccinium uliginosum
Succisa pratensis
Stellaria graminea
Anthoxanthum odoratum
Solidago virgaurea
Hieracium umbellatum
Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare
Nardus stricta
Campanula rotundifolia
Hypochoeris radicata
Lotus pedunculatus var. villosus
Rhynchospora alba
Poa trivialis
Poa pratensis ssp. pratensis
Festuca ovina
Danthonia decumbens
Potentilla erecta
Vaccinium oxycoccos
Genista anglica
Veronica officinalis
Score
4
7
4
4
4
5
2
5
5
3
4
6
2
2
5
6
6
5
5
5
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0037.png
Indikatorarter for hovednaturtypen Fersk eng
Hovednaturtype ArtID Dansk artsnavn
Eng
4729 brunelle, almindelig
3806 bukkeblad
5946 djævelsbid
3613 frytle, mangeblomstret
429 gulaks, vellugtende
1934 gøgeurt, kødfarvet
974 hedelyng
868 hjertegræs
2399 klokkelyng
1699 kragefod
2426 kæruld, smalbladet
5388 pil, krybende
5286 pil, øret
1124 star, grå
1281 star, hirse-
1181 star, stjerne-
1154 star, trindstænglet
4673 tormentil
6458 trehage, kær-
6749 viol, eng-
Videnskabeligt artsnavn
Prunella vulgaris
Menyanthes trifoliata
Succisa pratensis
Luzula multiflora
Anthoxanthum odoratum
Dactylorhiza incarnata
Calluna vulgaris
Briza media
Erica tetralix
Comarum palustre
Eriophorum angustifolium
Salix repens ssp. repens var. repens
Salix aurita
Carex canescens
Carex panicea
Carex echinata
Carex diandra
Potentilla erecta
Triglochin palustris
Viola palustris
Score
4
4
7
4
4
5
4
6
5
4
4
4
2
5
4
4
5
6
5
5
Indikatorarter for hovednaturtypen Sur mose
Hovednaturtype ArtID Dansk artsnavn
Sur mose
3806 bukkeblad
2341 dueurt, kær-
3089 fløjlsgræs
1611 gifttyde
112 hvene, hunde-
2399 klokkelyng
1699 kragefod
3584 kællingetand, sump-
2426 kæruld, smalbladet
4940 næbfrø, hvid
2373 padderok, dynd-
3913 pors, mose-
2279 revling
362 rosmarinlyng
2143 soldug, liden
2144 soldug, rundbladet
1281 star, hirse-
1305 star, næb-
4673 tormentil
6556 tranebær
Videnskabeligt artsnavn
Menyanthes trifoliata
Epilobium palustre
Holcus lanatus
Cicuta virosa
Agrostis canina
Erica tetralix
Comarum palustre
Lotus pedunculatus var. pedunculatus
Eriophorum angustifolium
Rhynchospora alba
Equisetum fluviatile
Myrica gale
Empetrum nigrum
Andromeda polifolia
Drosera intermedia
Drosera rotundifolia
Carex panicea
Carex rostrata
Potentilla erecta
Vaccinium oxycoccos
Score
4
4
2
4
4
5
4
4
4
6
4
4
4
5
6
6
4
4
6
5
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0038.png
Indikatorarter for hovednaturtypen Kalkmose
Hovednaturtype ArtID Dansk artsnavn
Kalkmose
6564 baldrian, tvebo
3855 blåtop
4729 brunelle, almindelig
3806 bukkeblad
5946 djævelsbid
3613 frytle, mangeblomstret
429 gulaks, vellugtende
1934 gøgeurt, kødfarvet
868 hjertegræs
1699 kragefod
2426 kæruld, smalbladet
1124 star, grå
1281 star, hirse-
1231 star, krognæb-
1181 star, stjerne-
1154 star, trindstænglet
4673 tormentil
6458 trehage, kær-
3143 vandnavle
6749 viol, eng-
Videnskabeligt artsnavn
Valeriana dioica
Molinia caerulea
Prunella vulgaris
Menyanthes trifoliata
Succisa pratensis
Luzula multiflora
Anthoxanthum odoratum
Dactylorhiza incarnata
Briza media
Comarum palustre
Eriophorum angustifolium
Carex canescens
Carex panicea
Carex lepidocarpa
Carex echinata
Carex diandra
Potentilla erecta
Triglochin palustris
Hydrocotyle vulgaris
Viola palustris
Score
6
3
4
4
7
4
4
5
6
4
4
5
4
6
4
5
6
5
4
5
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0039.png
Appendiks 2 – Liste over hovednaturtyper og tilhørende habitatnaturtyper
Hovednaturtyperne og deres undertyper. I den følgende kolonne er angivet hvilke naturtyper i Nygaard et al.
2009 samt Ejrnæs et al. 2009 der er omfattet af undertyperne, og i sidste kolonne er angivet koderne for de
habitatnaturtyper, der er omfattet af undertyperne. Habitatnaturtyperne vil kun udgøre dele (typisk de bedre dele)
af undertyperne.
Hovednaturtype
1300
1301
1302
2100
2101
2102
2103
2104
3100
3101
3102
3103
3104
4000
4001
4002
4003
6200
6201
6202
6203
6400
6401
6402
6403
7000
7001
7002
7003
7004
7005
7006
7007
9100
9101
9102
9103
Skov
Aske/ellesump
Birkemose
Stævningsskov/
91D0
91E0
Mose og kær
Højmose
Hængesæk
Fattigkær
Rigkær
Kildevæld
højmose
hængesæk
fattigkær, tørvelavning
rigkær
rigkær
7110, 7120
7140
4010, 2190, 7150
7230
7220
Fersk eng
Næringsfattig eng
Natureng
Kultureng
tidvis våd eng (næringsfattig eng
med blåtop)
våd eng, fugtig eng, urtebræmme,
mudderbanke
kultureng, fugtig brakmark,
6410
6430
Overdrev
Kalkoverdrev
Surt overdrev
Tørt overdrev
kalkoverdrev
surt overdrev
tort overdrev, sandoverdrev
6210
6230
6120
Hede
Våd hede
Tør hede
Hedekrat
våd hede med klokkelyng
4010
4030, 2310, 2320, 2330
5130
Sø/vandhul
Næringsfattig sø
Kalkrig sø
(kransnålealger)
Næringsrig sø
Brunvandet sø
3110, 3130
3140
3150
3160
Klit
Hvid klit
Grå/grøn klit
Klithede
Kystnært krat
2110, 2120
2130
2140
2160, 2170, 2250
Strandeng
Strandeng
Strandsump
1310, 1320, 1330
1330
Undertype
Nygaard et al./Ejrnæs et al.
Habitatnaturtypekoder
Højstaude-/rørsump avneknippemose, sumpet bræmme, 6430, 7210
eutrof højstaude
Fugtig krat
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
græsningsskov
side 17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497242_0040.png
Appendiks 3 – Skemaer til lokalitetsoplysninger og feltregistreringer
Kan downloades fra
http://www.dmu.dk/dyr-planter/naturtilstand/naturtilstandpaa3arealer/
for hver
hovednaturtype.
Appendiks 4 – Oversigt over invasive arter
Buske
Urter
Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Rød Hestehov (Petasites hybridus)
Japan-Pileurt (Reynoutria japonica)
Kæmpe-Pileurt (Reynoutria sachalinensis)
Kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis)
Sildig Gyldenris (Solidago gigantea)
Mangebladet Lupin (Lupinus polyphyllus)
Kanadisk Bakkestjerne (Conyza canadensis)
Mosser
Campylopus introflexus
Rynket Rose (Rosa rugosa)
Kamchatka rose (Rosa kamtchatica)
Spiræa, alle arter og hybrider (Spirea spp.)
Hvid kornel s.l. (Cornus alba s.l.)
Bærmispel (Amelanchier), alle arter og hybrider
Snebær (Symphoricarpus albus)
Bukketorn (Lycium barbarum)
Hæk-berberis (Berberis thunbergii)
Hjortetaktræ (Rhus typhina = R. hirsuta)
Træer
Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
Robinie (Robinia pseudoacacia)
Alle nåletræarter undtagen rødgran, skovfyr, taks og ene
Naturstyrelsens registreringsprojekt,
version 1-02, maj 2012
side 18