Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
5. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 3. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
62 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.).
Spørgsmål nr. 62 (L 94)
Vil ministeren oversende konkrete eksempler på, hvordan loven vil påvirke en
enkelt landmand og dennes mulighed for kompensation – evt. i form af
modelberegninger af konstruerede eksempler?
Svar
Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer
gennemføres som generel erstatningsfri regulering.
Der er i det fremsatte lovforslag taget hånd om eventuelle tilfælde af, at enkelte
lodsejere skulle blive ramt så atypisk hårdt af forbuddet, at det vil udgøre
ekspropriation. I sådanne tilfælde vil lodsejeren enten få dispensation fra
forbuddet, eller der vil blive foretaget ekspropriation, sådan at lodejeren får
erstatning.
En ekspropriationsvurdering vil altid bero på en konkret vurdering. Jeg skal
henvise til mit svar på spørgsmål nr. 138 (alm. del) og på spørgsmål nr. 12 (L 94).
Jeg kan herudover henvise til mit svar på spørgsmål nr. 93 (alm. del), bilag 1.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk