Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1492874_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 3. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. januar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 42 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 42 (L 94)
Er ministeren enig i, at en af de største trusler mod den lysåbne danske natur er
manglende pleje? Mener ministeren, at Naturplan Danmark vil bidrage til at øge
eller mindske denne trussel, idet ministeren anerkender, at forbuddet mod at
gødske og sprøjte enge vil reducere det økonomiske grundlag for mange bedrifter
til fortsat at afgræsse de berørte engarealer?
Svar
Det er generelt korrekt, at når der ikke længere må gødskes på de berørte § 3
arealer, så vil foderværdien falde over en årrække. Det skal dog bemærkes, at
ferske enge under normale forhold har en naturlig god foderværdi sammenlignet
med andre halvkultur og naturtyper.
Det er som udgangspunkt bedst for biodiversiteten, hvis hidtidig afgræsning af
engene kan fortsætte for at sikre så gode forhold som muligt for de lyskrævende
dyre- og plantearter. Desuden er afgræsning et godt redskab til at sikre bortførsel
af næringsstoffer, der reducerer biodiversitetsindholdet på arealerne. Men skulle
der være arealer, hvor afgræsningen ophører som følge af, at foderværdien bliver
for lav til at opretholde den hidtidige drift, er det DCEs vurdering, at effekterne af
eventuelt ophørt græsning vil være mindre alvorlige end effekterne af fortsat
gødskning og sprøjtning. Risikoen for ophørt afgræsning kan således fra et
naturmæssigt synspunkt ikke begrunde fortsat gødsknings- eller sprøjtepraksis,
hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.
Jeg skal i øvrigt for uddybning af ovenstående henvise til mit svar på spørgsmål nr.
93 (alm del), bilag 4 om ”Konsekvenserne for biodiversiteten af gødskning og
sprøjtning”.
Indsatserne i Naturplan Danmark vil skabe væsentlige forbedringer af den lysåbne
natur. Regeringen forventer bl.a. at Naturplan Danmark fører til, at 90.000 hektar
lysåbne arealer med statsligt tilskud vil blive plejet med høslæt og græsning frem
mod 2020. I dag plejes ca. 75.000 hektar lysåbne naturarealer med høslæt og
græsning med statsligt tilskud. Et forbud mod brug af sprøjtemidler og gødning på
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, vil også give store
naturforbedringer.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2