By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1492681_0001.png
Dato:
3. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 96 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøll (DF)
Spørgsmål nr. 96:
Ministeren oplyste i forbindelse med behandlingen af lovforslaget den 18. december 2014, at hvis
”grundene mister værdi (….), når der planlægges for almene boliger, vil de få erstatning for det”. Man
må gå ud fra, at det er grundejerne, ministeren mener, når han siger, at ”de” vil få erstatning.
Ministeren bedes i den forbindelse oplyse hvilken regel, ministeren vil bruge til at sikre grundejerne
erstatning, og hvorledes denne erstatning i givet fald skal finansieres?
Svar:
Min udtalelse omhandlede bl.a. Louise Schacks Elholm (V) bemærkninger om mistet værdi af grunde
og spørgsmålet om eventuel erstatning i den forbindelse.
Som det fremgår af Folketingets afskrift af min tale fra 1. behandlingen af lovforslaget, udtalte jeg
umiddelbart efter, at der ved planlægning for almene boliger - ligesom ved anden planlægning efter
planloven - ikke er tale om ekspropriation.
Dermed udløser planlægning ikke i sig selv erstatning.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk