By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1490960_0001.png
Dato:
27.1.2015
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af
samrådsspørgsmål A og B – L 89 blandet
boligsammensætning
Samrådsspørgsmål A
Ministeren bedes redegøre for, om det er regeringens
forventning med forslaget, at kontanthjælpsmodtagere eller
andre lavindkomstgrupper får mulighed for at bosætte sig i
de mest attraktive områder, hvor huslejen for en almen
bolig efter alt at dømme vil ligge på 7.000-13.000 kr. jf. det
nuværende rammebeløb og visse nyopførte almene
boliger?
Samrådsspørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for, om det med forslaget er
regeringens holdning, at det er en samfundsopgave at
bruge bl.a. lavindkomstgruppers skattekroner til at
medfinansiere almene boliger, som kun mellem- og
højindkomstgrupper har råd til at leje.
[Indledning]
Lad mig indlede med at sige lidt om lovforslaget og
formålet med forslaget.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med lovforslaget tager vi et vigtigt skridt mod at sikre
mangfoldighed og alsidighed i vores byer.
Det er historisk, at det nu bliver muligt for kommunerne i
planlægningen at stille krav om almene boliger, som er til
at betale for helt almindelige lønmodtagere.
Det er vigtigt for en positiv byudvikling, at de forskellige
sociale grupper ikke bor adskilt fra hinanden. Derfor skal
byerne etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt
grundlag, så sammenhængskraften i samfundet styrkes.
Vi skal sikre, at byen ikke opdeles yderligere. Og det er på
tide vi griber ind og giver kommunerne de nødvendige
redskaber. En undersøgelse af segregeringen i de 4 store
byområder, som ministeriet lavede sidste forår, viser, at
segregeringen har været stigende i perioden 1985-2011.
Det gælder både med hensyn til indkomst, uddannelse og
til offentlig forsørgelse.
En yderligere segregering har mange uheldige
konsekvenser, som vi allerede kender så godt. Etablerer vi
ensidige velhaver-områder
,
hvor de veluddannede og
velstillede med socialt overskud samler sig, får vi på den
anden side områder, hvor de almene boliger koncentreres,
og hvor der er risiko for, at de udvikler sig til socialt
udsatte områder. Det er en situation, vi på alle måder søger
at afbøde i dag, så det vil mildest talt være tåbeligt at
gentage den.
2
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En forudsætning for at sikre en social bæredygtig
byudvikling er, at der i alle dele af byen er en varieret og
alsidig beboersammensætning. Det forudsætter, at
eksisterende bykvarterer såvel som nye boligområder
rummer en blanding af forskellige boligtyper, så de kan
tiltrække en bred kreds af beboere.
Der skal være plads til politibetjenten, til sosu-assistenten
og til sygeplejersken såvel som til overlægen, advokaten
og direktøren. En sådan alsidig sammensætning giver
dynamik og liv til byen.
Får vi ikke i byudviklingen sikret en blanding af de sociale
grupper, risikerer vi en yderligere opdeling og opsplitning
af byerne.
Det er naivt at tro, at en blandet boligsammensætning
kommer af sig selv. Det gør den ikke. Der skal bevidst
planlægning til, og giver vi ikke kommunerne de rigtige
redskaber, vil udviklingen blive forværret.
[Spørgsmål A]
Og nu til spørgsmålet om lavtindkomstgrupperne har råd til
at bo i nye almene boliger.
I den forbindelse har der været fremført meget om
huslejeniveauet i nye almene boliger. Lad mig derfor
forsøge at sætte tingene lidt på plads med nogle tal. Så nu
er det med at holde ørerne stive.
3
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gennemsnitlige husleje for samtlige almene
familieboliger i Danmark udgør godt 6.100 kr. om
måneden for en bolig på 100 m
2
.
For nye familieboliger - og det er sådan nogle, som har
fået glæde af nedsættelsen af startlejen i 2009 - udgør
huslejen godt 6.800 kr. for 100 m
2
.
Ser vi alene på familieboliger i Hovedstaden, ligger
huslejen på godt 7.900 kr. pr. måned for de 100 m
2
. De
dyreste, dvs. målt ved den såkaldte 90 pct. fraktil, har
en leje på godt 9.400 kr. for 100 m
2
.
Det sidstnævnte svarer stort set til den beregnede
husleje ved fuld udnyttelse af maksimumsbeløbet,
sådan som det fremgår af svaret på Boligudvalgets
spørgsmål 14 (alm. del). Nu er alle boliger ikke på 100
m
2
. For en bolig på de maksimale 115 m
2
kan den
månedlige husleje beregnes til ca. 10.700 kr. og for en
bolig på 75 m² til godt 7.000 kr.
Disse huslejer vil også gælde for boliger, der opføres i
Nordhavnen, Ørestaden og andre byudviklingsområder,
hvor det kan være relevant at benytte de nye regler.
Ser vi bort fra driftsudgifterne, er huslejebetalingen i
alment nybyggeri fastsat til 2,8 pct. af anskaffelsessummen
på årsbasis og reguleres i takt med inflationen.
Det er en balancegang, hvor meget alment boligbyggeri
skal støttes. På den ene side skal huslejen kunne betales af
de primære målgrupper for byggeriet. På den anden side er
4
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der grænser for, hvor meget vi vil og kan støtte alment
boligbyggeri.
Beboerbetalingen og dermed huslejen i almene boliger
afspejler det niveau, som et flertal i forbindelse med
finansieringsreformen i foråret 2009 fandt rimeligt under
hensyn til det almene byggeris målgrupper. Dengang
stemte Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for
lovforslaget.
Jeg finder ikke, at disse huslejeniveauer vil afskære
husstande med en forholdsvis lav indkomst fra at bosætte
sig i nye familieboliger – og dermed heller ikke i de
områder, hvor de nye regler vil blive anvendt. Det er jo
forskelligt fra husstand til husstand, hvordan man
prioriterer boligforbrug i forhold til andet forbrug.
Hertil kommer, at man ved at opføre almene familieboliger i
de pågældende områder samtidig sikrer, at der også
fremover vil være et boligudbud her, som størstedelen af
befolkningen kan betale. Det skyldes, at huslejen i almene
boliger nogenlunde vil udvikle sig i takt med inflationen.
Hvis det med tiden bliver endnu mere attraktivt at bosætte
sig i disse områder, har vi jo set, at markedspriserne på
andre typer boliger kan stige langt hurtigere end
inflationen.
Endeligt er det afgørende, at der uden de nye regler i
overvejende grad kun vil blive opført ejerboliger og private
5
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lejeboliger i disse områder. Og dermed vil rigtig mange helt
almindelige mennesker med helt almindelige indkomster
blive afskåret fra at bosætte sig her.
Det har været oppe i debatten, at private udlejningsboliger
skulle være et alternativ i denne forbindelse. Det holder
ikke. Det helt generelle billede er, at huslejen i almene
familieboliger er lavere end i private udlejningsboliger. Det
gælder, uanset hvornår boligerne er opført, lige bortset fra
de allerældste.
Billedet er det samme, hvis man sammenligner indenfor
hovedstadsområdet. Især for boliger opført siden 1985
ligger huslejen højere i det private udlejningsbyggeri.
Generelt ca. 100 kr. pr. m
2
og ca. 200 kr. pr. m
2
i det nyeste
byggeri, svarende til godt 1.600 kr. mere om måneden for
en bolig på 100 m
2.
Tager vi nybyggede udlejningsboliger i nogle af de
områder, vi snakker om her, kan jeg oplyse, at i to nye
byggerier i Ørestaden ligger huslejen på omkring 12.500 kr.
pr. måned eller godt 3.000 kr. over en almen bolig ligeleds
for 100 m
2
.
I de områder, som er relevante i forhold til lovforslaget,
ligger lejen i private udlejningsboliger således betydeligt
over lejen i almene boliger.
6
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg tror derfor ikke, at vi skal forvente, at det private
udlejningsbyggeri i disse områder vil kunne bidrage
væsentligt til at sikre en blandet beboersammensætning.
[Spørgsmål B]
Så spørges der til, om det er regeringens holdning, at det
er en samfundsopgave at bruge skattekroner, herunder
lavindkomstgruppers skattekroner, til at medfinansiere
almene boliger, som kun mellem- og højindkomstgrupper
har råd til at leje.
Lad mig her sige, at det er en samfundsopgave at støtte
almene boliger. Det skal vi, så der er mulighed for at løse
de boligsociale opgaver og for at boligsøgende med
almindelige indkomster også kan få en god og ordentlig
bolig.
Støtten til de almene boliger skal således ses i
sammenhæng med de forpligtigelser, som følger med for
de almene boligorganisationer til at stille boliger til
rådighed for alle.
Familieboliger skal således udlejes efter venteliste, hvor
alle har ret til at lade sig opskrive, ligesom
kommunalbestyrelsen har ret til at få stillet hver fjerde
ledige bolig til rådighed til løsning af boligsociale opgaver i
kommunen. Almene ungdomsboliger og almene
ældreboliger skal udlejes til befolkningsgrupper, som ellers
kan have vanskeligt ved at finde en passende bolig på
boligmarkedet.
7
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ser vi på beboersammensætningen i den almene sektor,
må vi konstatere, at de almene boligorganisationer i meget
høj grad har levet op til formålet. Ja i nogle områder alt for
godt, hvilket har ført til en skæv beboersammensætning
med de problemer, som det medfører.
Derfor bygger vi ikke almene boligafdelinger af den
størrelse, som vi gjorde i 1960’erne og 1970’erne. Vi skal i
stedet bygge mindre afdelinger og vi skal integrere dem i
alle bydele, så vi får en blandet boligsammensætning, og
så personer med sociale problemer ikke koncentreres i
særlige områder.
Ser vi generelt på beboersammensætningen i den almene
sektor, så er der en markant overrepræsentation af
lavtlønnede, arbejdsløse, pensionister og personer uden
for erhverv. Og en tilsvarende underrepræsentation af
lønmodtagere med mellem og høje indkomster. Det er altså
en påstand uden hold i virkeligheden, at almene boliger
bebos af mellem og højindkomstgrupper.
Det gælder også i de attraktive almene boliger. Det er kun
meget få med høje indkomst og lange uddannelser, der bor
i det almene byggeri.
Desuden vil jeg igen påpege, at selvom nybyggede almene
boliger kan forekomme dyre, så bliver de med tiden relativt
billigere, og dermed bliver mere tilgængelig for endnu flere.
Og så er det vel kun godt, hvis boligerne er placeret i
8
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
attraktive byområder sammen med ejerboliger og private
lejeboliger?
Lad mig slutte med at sige, at det er en vigtig
samfundsopgave at tilrettelægge byudviklingen, så der er
plads til alle, og således at de enkelte grupper ikke bor
adskilt.
Det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at de
enkelte grupper kender hinanden, går i de samme skoler og
mødes i dagligdagen. Ellers bliver den sociale blindhed
mere og mere udbredt.
Lovforslaget medvirker til Et mere sammenhængende
Danmark.
9
af
9
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk