By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1490937_0001.png
Dato:
29. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 75 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack
Elholm (V)
Spørgsmål nr. 75:
I fortsættelse af svar på spørgsmål 57, bedes ministeren oplyse, hvorledes ministeren forholder sig til
følgende situation: En byggegrund er efter en rammelokalplan udlagt til blandet bolig og erhverv. I den
byggeretsgivende lokalplan introducerer kommunen med hjemmel i lovforslaget, at 25% af byggeriet
skal være almene boliger, mens de resterende 75% skal være erhverv. Byggeriet vil grundet
bebyggelsestætheden blive opført i en ejerlejlighedskonstruktion. Der optages med en almen
boligorganisation forhandling om køb af de 25%, men forhandlingerne strander, da parterne ikke kan
blive enige om prisen. Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget i den forbindelse vil indebære, at
grundejer er afskåret fra at opføre de 75% erhverv?
Svar:
Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Nej, det er grundejer ikke, da planlægningsmuligheden ikke afskærer udnyttelsen af de resterende 75
% af en lokalplans byggemuligheder.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk