By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1490939_0001.png
Dato:
29. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 74 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack
Elholm (V)
Spørgsmål nr. 74:
Ministeren bedes oplyse, hvad begrundelsen er, for at ministeren ikke i forslaget sidestiller
rammelokalplanlagte områder med lokalplanlagte områder?
Svar:
Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 71 og 72.
Regeringen ønsker at fastholde kommunalbestyrelsernes ret til at styre udviklingen i kommunen i
overensstemmelse med de almindelige regler for planlægning, hvor kommunalbestyrelsen kan
fastsætte, hvad en ejendom i fremtiden skal anvendes til.
Regeringen foreslår derfor, at planlægningsmuligheden skal gælde områder, der ikke lovligt anvendes
til eller er lokalplanlagt til boligformål.
Et område er ikke lokalplanlagt til boligformål, hvis en lokalplan ikke indeholder nærmere regler for
området anvendelse til boligformål. Derfor har regeringen ikke sidestillet rammelokalplaner - uden
nærmere regler for byggeriet - med lokalplaner i lovforslaget.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk